Da Danmarks deltagelse i Irak-krigen pludselig ikke var tilstrækkelig belyst

Pind Kras (2)

Forleden var Søren Pind på besøg hos Martin Krasnik. Det gik ikke særlig godt for Søren Pind; og man må efterhånden spørge sig selv om, hvorfor højrefløjspolitikere bliver ved med at sige ja til at deltage i Krasniks program. Inger Støjbergs “jeg er ret sikker på”-nedsmeltning for åben skærm var uden for kategori, men Søren Pind trådte nu også godt og grundigt i spinaten på en interessant måde. Ham vender vi tilbage til.

Højrefløjen er “ret sikre på” Irak-Kommissionen bør lukkes

Siden det kom frem, at Lars Løkke ville nedlægge Irak-Kommission har højrefløjen holdt sig til de samme begrundelser:

  1. Vi finder, at omstændighederne omkring Danmarks deltagelse i Irak-krigen er tilstrækkelig belyst”.
  2. Vi synes bare, vi skal bruge skatteborgernes penge med stor fornuft og omtanke”. (Kilde)

Begrundelse nr. 2 blev hurtigt nedtonet. Den var både uforskammet og dum. Uforskammet overfor de 284 danske soldater, som er blevet dræbt eller såret i den danske koalitionsindsats – og dum set i lyset af, at Kommissionen på tre år har brugt ca. 14 mio. kr., mens selve Irak-krigen har kostet de danske skatteborgere 2.400 mio. kr. (Kilde)(Kilde)

Graf Irak Kommission
(Kilde)

Det blev i øvrigt hurtigt påpeget af opposition, militære eksperter, jurister og historikere, at der var tale om noget enestående i dansk historie. For det første var Irak-krigen en af de største danske, militære indsatser nogensinde. For det andet invaderede Danmark aktivt en suveræn stat.

Alt dette foregik i øvrigt uden FN-mandat – hvilket § 19, stk. 2 i Grundloven ellers foreskriver, at man skal have. Og så skal man alligevel være mere end almindeligt dumsmart, hvis man råber op om, at det ikke er værd at spendere et beløb – der i sammenligning med selve krigens omkostninger er en dråbe i havet – på at undersøge sagen nærmere. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det hele er tilstrækkeligt belyst – vi lover det!

Derfor blev det hurtigt begrundelse nr. 1, der var fremherskende: ”Jamen, vi HAR allerede undersøgt alt, hvad der er at undersøge – lad nu bare den der Irak-kommission ligge, ing?”. Lars Løkke sagde det. Jacob Ellemann-Jensen sagde det. Carl Holst sagde det. Venstre fik endda et par DF’ere til at sige det. Det kan umiddelbart undre, når Dansk Folkeparti vist nok plejer at være meget skingre – ja, altid – men især, når det kommer til modige, danske soldater.

Omvendt ville det selvfølgelig være træls, hvis der kom alt for meget fokus på, at Dansk Folkeparti på et falsk grundlag har været med til at sende danske soldater afsted i en krig, som har destabiliseret store dele af Mellemøsten med enorme flygtningestrømme til følge. Og Konservative, der ellers bryster sig af at være Retssikkerhedsparti nr. 1, sluttede sig også til koret af stemmer, der messede: ”Tilstrækkeligt belyst! Tilstrækkeligt belyst! Tilstrækkeligt belyst!”.

Samtidig blev højrefløjspartierne dygtige til at sige ting som: “Langt hen ad vejen virker det som om, at det eneste formål, der er med den kommission, det er at tjene et hævntogt fra de partier, der var i mod Irak-krigen“. Det her citat stammer fra Marie Krarup (DF); men ganske symptomatisk for den slags udmeldinger – og for DF og Venstre i det hele taget – så haltede det noget med dokumentation for påstandene om politisk hetz mod Anders Fogh Rasmussen og de øvrige politikere, som sagde ja til at invadere Irak. Det var nok også en af de ting, som højrefløjen var “ret sikre på“. (Kilde)(Kilde)

Men naturligvis: Når nogen formaster sig til at undersøge omstændighederne for, at Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative sendte Danmark i krig – på et grundlag, der siden hen er blevet komplet gennemhullet af USAs, Englands og de øvrige koalitionslandes undersøgelser af sagen – så må det bestemt være fordi, de bare er ude på at sværte Anders Fogh Rasmussens gode navn og rygte til. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det kan helt sikkert ikke have noget at gøre med, at alle andre undersøgelser ubestrideligt har dokumenteret betragtelige fejl og mangler i krigsgrundlaget. Og at det derfor kunne være hensigtsmæssigt at se på, hvad der skete herhjemme i Danmark dengang og lære af de fejltagelser, så man ikke en anden gang – upsedasse – kommer til at gå i krig på et falsk grundlag…

Nej, det lyder sgu for letkøbt. Det må bestemt være den der med, at venstrefløjen bare er ude efter stakkels Anders Fogh.

Det hele er ikke tilstrækkeligt belyst – vi dokumenterer det!

Problemet var bare, at rigtig mange andre fandt, at den danske deltagelse i Irak-krigen ikke var tilstrækkelig belyst. Og ikke blot medlemmer af venstrefløjen. Alt fra juridiske eksperter, folk med ekspertviden om Irakkrigen samt, ikke mindst, amerikanske topembedsmænd, der i sin tid selv agerede politiske kuglestøbere, da Irak blev invaderet. Men endnu vigtigere, så fremkom skriftlige kilder, der medførte en række ubesvarede spørgsmål.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, blev interviewet af Jyllandsposten om lukningen af Irak-Kommissionen. Han udtalte: “Hvis du spørger mig, så viser de ting, der er kommet frem de seneste dage, ret klart, at området ikke er tilstrækkeligt belyst. Der er meget, der tyder på, at der er ganske meget mere, man kunne have fået frem“. (Kilde)

Anders Fogh Rasmussen garanterer Danmarks deltagelse i Irakkrigen overfor USA allerede i 2002

Jens Elo Rytter bygger især sine argumenter på, at et i lang tid tilbageholdt notat har dokumenteret, at Anders Fogh Rasmussen den 27. marts 2002 (altså 1 år før krigen i Irak) afholdt et møde i Pentagon med daværende, amerikanske vice-forsvarsminister Poul Wolfowitz – og at Anders Fogh Rasmussen allerede på dette tidlige tidspunkt lovede USA, at Danmark ville deltage i krigen. Det giver i sig selv anledning til spørgsmål, at Anders Fogh Rasmussen kunne love dansk deltagelse i krigen til det amerikanske forsvarministerium uden at have flertal i Folketinget, og uden FNs våbeninspektører var færdige med deres arbejde.

Fogh Bush
George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen (Kilde)

Det er yderligere interessant, fordi Anders Fogh Rasmussen den 21. januar 2003 – altså ca. 1 måned før Irak-krigen gik igang – afviste overfor Folketinget, at der allerede forelå planer om dansk krigsdeltagelse, hvorfor det ikke gav mening at “foretage hypotetiske spekulationer“, som Fogh udtrykte det.

Mest interessant er det dog, fordi VK-regeringen oprindeligt meldte ud, at grundlaget for at gå i krig skulle være, at Irak besad og udviklede masseødelæggelsesvåben. Men da regeringen fremlagde det officielle Krigsgrundlag B 118, så var begrundelsen for krigsdeltagelsen i stedet, at Irak ikke havde samarbejdet tilfredsstillende med FNs våbeninspektører – og det blev brugt som begrundelse til trods for, at lederen af FNs våbeninspektionsprogram, Hans Blix, gentagne gange meldte ud, at der ikke var belæg for at invadere Irak. (Kilde)(Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Søren Gade og Forsvarsministeriet forsøger at skjule samarbejde med Blackwater

I henhold til en række dokumenter, som Jyllandsposten fik frigivet, indgik det danske forsvar samarbejde med sikkerhedsfirmaet Blackwater. Den oplysning er først og fremmest interessant, fordi Blackwater – i ugerne op til indgåelsen af aftalen med det danske forsvar – var involveret i en massakre, hvor 14 civile irakere blev dræbt. Fire Blackwater-ansatte er sidenhen dømt for mord og manddrab i USA. Det giver i sig selv anledning til spørgsmål om forsvarsministerens overvejelser omkring et samarbejde med Blackwater.

Endnu mere interessant er dog, at dokumenterne også viste, at Forsvarministeriet forsøgte at skjule samarbejdet med Blackwater overfor Folketinget. Det skete ved, at en række dokumenter blev omskrevet i forhold til omstændighederne omkring samarbejdet, så forsvaret kunne fastholde overfor offentligheden, at der ikke havde været samarbejde med private sikkerhedsfirmaer i Irak.

I efterfølgende notater fra Forsvarkommandoen blev der i øvrigt henvist til “sagens sensitive politiske karakter”, ligesom Søren Gade endda har indrømmet, at Forsvarsministeriet ” ikke ligefrem ruttede med sandheden”. (Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Når først USA kritiserer Danmark for at nedlægge Irak-Kommissionen…

Nedlæggelsen af Irak-Kommissionen har også været udsat for international kritik. Og ikke blot, som forventet, fra de lande, der var imod Irak-krigen til at begynde med; også fra USA. Kritikken kommer sågar fra højtstående embedsmænd i den Bush-regering, som iværksatte invasionen af Irak på et falsk grundlag. Paul Pillar (tidligere CIA-chef) og Lawrence Wilkerson (tidligere stabschef for Udenrigsminister Colin Powell) har begge lagt mærke til Løkke-regeringens skrinlæggelse af Irak-Kommissionen.

Colin Pow
Tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell (Kilde)

Lawrence Wilkerson udtaler:

Et demokrati bør ikke handle på den måde. Det er usundt, at politikerne ikke er villige til at få deres beskidte vasketøj undersøgt offentligt. En konservativ vurdering er, at mellem 150.000 og 300.000 mennesker er blevet dræbt (i Irak, red.). Enhver regering og ethvert land må undersøge sin deltagelse i dette massemord“. (Kilde)

Paul Pillar følger op:

Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg ønske at vide, hvordan mit land blev fedtet ind i denne sag. Og jeg vil mene, at en dansk undersøgelse bl.a. burde gå i dybden med spørgsmål om, hvordan forholdet til USA og Storbritannien influerer på udenrigspolitiske beslutninger. (Kilde) 

På spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til Løkke-regeringens nedlæggelse af kommissionen svarer Paul Pillar:

Jeg mener, det er udtryk for en ekstraordinær mangel på politisk mod. Men jeg er ikke overrasket. Det samme er tilfældet i USA. Vi foretrækker at feje spørgsmålet om krigsbeslutningen ind under gulvtæppet, at lade som om intet er sket og smile glad til verden”. (Kilde)

Samtidig giver Pillar ikke meget for, at Venstre-regeringen forsøger at holde fast i, at man allerede ved, at grundlaget for at gå ind i krigen var falskt. Og de betragter det på ingen måde som valid grund til at nedlægge kommissionen:

Det eneste, vi ved om beslutningsprocessen, er det, journalister og folk som jeg selv har skrevet, og journalisters arbejde har ikke samme indflydelse som en stor, offentlig undersøgelse. En kommission er omgærdet af status og prestige. Dens arbejde står tilbage som autoritative udsagn. Konklusionerne er dem, folk refererer til i mange år fremover. Offentlige kommissioners arbejde har langt større betydning end noget, selv den bedste journalist kan komme frem til“. (Kilde)

Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, bakker op omkring Pillar og Wilkersons udmeldinger:

Alle er enige om, at Danmark gik i krig på et svagt grundlag. Det har netop været regeringens begrundelse for at lukke kommissionen, at vi godt ved det. Men det, vi ikke ved, er, hvorfor processen kørte af sporet. Var det, fordi Anders Fogh Rasmussens (V) regering ikke vidste bedre, eller var det, fordi regeringen bevidst førte Folketinget bag lyset?“. (Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Så hvad i alverden laver Søren Pind ?

Justitsminister Søren Pind sidder, hvor vi efterlod ham – på besøg hos Martin Krasnik. I begyndelsen af interviewet prøver Pind noget spagfærdigt at følge “Tilstrækkelig belyst”-linjen. Men så går Krasnik igang med at spørge ind til kommissionens arbejde:

Kommisson skulle have undersøgt, hvad Forsvars- og Statsministeriet havde af oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben, hvor oplysningerne kom fra, hvad Statsministeren lovede amerikanerne, hvad den irakiske regering kendte til Saddam Husseins forbindelser til Al-Qaeda, hvad forsvarets efterretningstjeneste vidste… Alt dette er – jeg vil ikke engang spørge dig, om du mener det er fuldt belyst – for det er simpelthen ikke fuldt belyst“.

Og så er det, at Søren Pind pludselig forlader den retoriske sporkøring, som Venstre og Dansk Folkeparti ellers har siddet så urokkeligt fast i, at man sikkert ville kunne vække en hvilken som helst Venstre-mand midt om natten, og det første han ville råbe var: “Tilstrækkeligt belyst!”.

I stedet siger Søren Pind:

Men så er det jo godt, at vi en dygtig presse, kritiske journalister og dygtige forskere, som de næste år vil kaste sig over det” (Kilde)

Og der bliver fulgt op på bevægelsen væk fra “Tilstrækkeligt belyst”-retorikken:

Krasnik siger:

Både amerikanerne, hollænderne og briterne har undersøgt, hvor kæden så hoppede af i den beslutningsproces. Hvorfor må vi ikke få den indsigt, som briterne, hollænderne og amerikanerne får?” (Kilde)

Søren Pind svarer:

Det mener jeg også, at man vil få… Vi har jo en dygtig presse, og det er jo ting, som bliver lækket…” (Kilde)

Indsigten er der altså ikke. Det er noget, som – ifølge Søren Pind – først kommer, hvis pressen går i dybden for at finde den information, som mangler.

Til det svarer Krasnik i øvrigt ganske rimeligt, at når det nu er slået fast, at der er information, som ikke er kommet frem, hvorfor så ikke blot lade Kommissionen gøre arbejdet færdigt? Tjah. Det er da egentlig et glimrende spørgsmål.

Det var mærkværdigt at se det interview: Hvad dælen skete der lige? I snart tre måneder har enhver højrefløjspolitiker messet “Tilstrækkelig belyst!”, hvis de blev spurgt om Irak-kommssionen. Og der sidder Venstres Justitsminister i bedste sendetid og følger linjen, at det er det ikke.

pind11
“Vent lidt… var det ikke det, vi havde aftalt, at vi skulle sige?” Søren Pind, Lars Barfoed og Simon Ammitzbøl, Folkemødet 2013 (Kilde)

Men hvorfor skulle kommissionen så lukkes?

Det bruger Søren Pind resten af interviewet på at forklare, og det bliver sagen blot endnu mere interessant af.

Han bruger således temmelig meget tid på, hvordan hele Irak-Kommissionen fra starten har været et politisk skuespil, som har haft til formål at sværte Anders Fogh Rasmussen og den daværende borgerlige regering til.  Søren Pind siger:

Det her blev politiseret fra starten og brugt som løftestang mod Anders Fogh Rasmussen og Gade […] Den proces var et skuespil rettet mod den tidligere statsminister […] Den nedsættelse, den kommission, den handlede om at sværte den daværende borgerlige regering […] Jeg opfatter det som en politisk hetz”. (Kilde)

Mange gange giver Søren Pind den samme begrundelse for nedlæggelsen af kommissionen. At det har været en politiseret proces. Men som alle andre højrefløjspolitikere, der har forsøgt at spille “Anders Fogh er i virkeligheden et offer”-kortet, så yder Søren Pind heller ikke dokumentation for, at Irak-Kommissionen skulle være udtryk for et politisk hævntogt – og ikke udtryk for et ønske om at få kastet lys over den største militære sag i nyere dansk historie. Søren Pind påpeger sågar flere gange, at der er tale om hans vurdering, hans mening. (Kilde)

Så hvis man tager et skridt tilbage – og kigger på Søren Pinds rationaliseringer fra alle vinkler – hvad står vi så tilbage med? Hvorfor blev Irak-Kommissionen så lukket?

Ikke fordi den kostede for mange penge. Ikke fordi “alt er tilstrækkelig belyst“. Men fordi Søren Pind – og en række andre højrefløjspolitikere – “er ret sikre på“, at kommissionen var et udtryk for at hænge Anders Fogh Rasmussen ud. Eller sagt på en anden måde: For at beskytte Anders Fogh Rasmussen.

Derfor var Søren Pinds besøg hos Krasnik interessant.

Og derfor er det også interessant, at Irak-Kommissionen blev lukket ned, just som den havde indkaldt blandt andre Anders Fogh Rasmussen til afhøring (Kilde) (Kilde).

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *