Kontanthjælpsloft: Venstres skæve skud rammer børnene

blogforside11

Det var ved Venstres Landsmøde i 2013, at Lars Løkke begyndte at tale om det: Et “moderne kontanthjælpsloft”, som skulle få flere mennesker i arbejde. Men først nu – godt og vel to år senere – har Venstre endelig afsløret, hvordan det loft skal se ud. Og det er, mildt sagt, ikke imponerende. Sagen om Venstres kontanthjælpsloft har desværre det hele: Inkompetence, en snert af politisk rænkespil, løftebrud og et Venstre-udspil, som ender med at gå ud over børnene. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Venstre hemmeligholder kontanthjælpsloftet

Lige efter Venstres landsmøde i 2013 lovede partiets daværende skatteordfører, Torben Schack Pedersen, at Venstre – inden Folketingsvalget – ville konkretisere, hvad det moderne kontanthjælpsloft inderbar.

Torben Schack Pedersen:

Vi har ikke lagt os fast på en præcis model. Vi har sagt, at princippet bag kontanthjælpsloftet – at det skal kunne betale sig at arbejde – skal genindføres. Men vi har ikke lagt os 100 procent fast på, hvordan det skal se ud“.

Interviewer:

Hvornår kan danskerne regne med at få klarhed over, hvad I konkret vil gøre?”

Torben Schack Pedersen: 

“Vi skal nok sørge for, at danskerne ved, præcis hvad vi går til valg på, når vi nærmer os“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vel også rimeligt, når nu Venstre baserede hele deres valgkamp på netop kontanthjælpsloftet.

Men det blev ikke konkretiseret, og tiden gik. Først var det medier, interesseorganisationer og politiske modstandere, som kritiserede Venstre for at hemmeligholde kontanthjælpsloftets indhold. Men der gik efterhånden så lang tid uden lyd fra Venstre-ledelsen, at kritikken også begyndte at komme fra politiske medspillere og sågar fra adskillige medlemmer af Venstres bagland. De var ganske forståeligt bange for, at manglen på udmeldinger om kontanthjælpsloftet kunne skade Venstres troværdighed. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vigtigt for vælgerne at vide, hvor Venstre står i forhold til kontanthjælpsloftet, fordi vi melder ud, at det skal kunne svare sig at gå på arbejde. Det skal det også kunne. Og så synes jeg, at jo tættere vi kan komme på, hvad tingene betyder, jo bedre er det, og jo mere ærligt er det at gå til valg på“. (Kilde)

Rimelige betragtninger fra Venstre-borgmester, Uffe Schmidt, som blandt andet følges op af Venstre-byrådsmedlem Bo Nygård Larsen:

Derfor bliver Venstres ledelse inden næste valg nødt til at fortælle, hvad det moderne kontanthjælpsloft skal være. Det berører jo mange menneskers økonomi, og de har naturligvis krav på at vide, hvad de kan regne med, hvis Venstre vinder valget“. (Kilde)

Ganske korrekt, men partiledelsen forblev tavse, selv om flere Venstre-folk kom med lignende kommentarer. Og pludselig var meldingen fra Venstre-toppen en anden: Vi fortæller først, hvad kontanthjælpsloftet skal være, når vi sidder på ministerkontorerne. (Kilde)(Kilde)

Det medførte selvsagt markant kritik fra de politiske modstandere under valgkampen. Prøv at høre, hvor skarpt den kritik forrettes af Morten Østergaard, hvor meget på glatis Lars Løkke kommer, og hvor uendelig lidt han svarer på spørgsmålet:

(Kilde)

Så der kom ikke noget Venstre-svar om kontanthjælpsloftet før valget. Prøv lige at overveje det: Venstre baserer en hel valgkamp på et politisk tiltag uden at ville afsløre, hvad det pågældende tiltag indebærer.

Så var der vel kun tilbage at håbe, at Venstre ville ramme plet med deres stort anlagte kontanthjælpsloft.

Kontanthjælpsloftet i korte træk

Kontanthjælpsloftet har et misvisende navn, da selve kontanthjælpssatserne ikke ændres – med undtagelse af et tilfælde. Det vender vi tilbage til. Loftet er i stedet en øvre grænse for en række ydelser, der kan modtages ved siden af kontanthjælp – f.eks. boligstøtte. Venstre vil:

  1. Indføre det såkaldte kontanthjælpsloft.
  2. Inddrage al ferie fra kontanthjælpsmodtagere.
  3. Indføre krav om 225 timers arbejde i løbet af et år som betingelse for at modtage kontanthjælp. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kontanthjælpsloftet får størst konsekvenser for ægtepar med børn og enlige forsørgere, der kommer til at opleve en nedgang i deres rådighedsbeløb på mellem 4,5% og 23,4% alt efter, hvor mange børn de har. For ægtepar med børn vokser forringelsen af deres vilkår med antallet af børn i familien.

Rådighedsbeløbene indbefatter al tænkelig økonomisk bistand udover kontanthjælp: Boligsikring, børnepenge, den særlige boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling – en række ydelser, som lavtlønnede typisk også har ret til. Derudover er beløbene baseret på Beskæftigelsesministeriets antagelser om, hvor høje huslejer og boligudgifter kontanthjælpsmodtagere vil have. Rådighedsbeløbene gælder således, hvis en kontanthjælpsmodtager kan bo til godt og vel 6100 kr. i husleje og 1.100 kr. i boligudgifter. Jo højere husleje og boligudgifter, jo lavere rådighedbeløb. (Kilde)(Kilde)

Rådighedsbeløb11
Oversigt over kontanthjælpsmodtageres månedlige rådighedsbeløb (Kilde)

Kontanthjælpsloftet sender børn ud i fattigdom

Kontanthjælpsloftet har derfor været udsat for massiv kritik for at forringe vilkårene for børn, og især udsatte børn. Den kommer forståeligt nok fra politiske modstandere, men også fra en række organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen, der alle kritiserer regeringen for at gennemføre politiske udspil, som sender børn ud i fattigdom. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet lever omkring 41.000 danske børn under fattigdomsgrænsen. Organisationen beskriver, at livet for et fattigt barn i Danmark typisk er meget isoleret, fordi de lever i en familie, hvor der ikke er penge til at deltage i samme aktiviteter som deres jævnalderende: Skoleudflugter, ture med fritidsklubben, dyrke sport i fritiden og så videre. Derudover kommer isolationen af, at børnene ofte trækker sig fra fællesskabet grundet skam over, at de ikke på samme måde som deres jævnaldrene får julegaver, madpakker, biografture, tøj, ferier og lignende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

En UNICEF-undersøgelse af 41 industrialiserede lande viser, at andelen af fattige danske børn er stigende, og Danmark indtager en 24. plads på listen over de lande med den mindste stigning i andelen af fattige børn. Bedre går det i Norge, Finland og Sverige, der ligger henholdsvis nr. 5, 8 og 13 på listen, og hvor tendensen er – modsat i Danmark – at andelen af fattige børn er faldende.

Samme billede viser i forhold til, hvor stor en del af unge, der er uden for skole-, beskæftigelse eller jobtræningssystemet. I Danmark er andelen større end i både Norge, Sverige og Tyskland, hvor de to sidstnævnte klarer sig meget bedre og har et fald i andelen af unge udenfor de systemer. Rapporten viser samlet set, at antallet af fattige danske børn er steget med 13.000 siden 2008. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet og en række andre organisationer er det typisk børn af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom. Det understøttes af en analyse udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, der samtidig viser, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne i forvejen lever under fattigdomsgrænsen.

Analysen konkluderer blandt andet, at årsagen skal findes i, at værdien af kontanthjælpsydelsen er blevet udhulet i forhold til de generelle prisstigninger. Hvad bliver konsekvensen, når regeringen på det grundlag skærer hårdt i de penge, kontanthjælpsmodtagere har til rådighed? (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det begynder egentlig at virke som en bedre og bedre idé, at Venstre for kort tid siden fjernede fattigdomsgrænsen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Især fordi Lars Løkke i juni – lige før Folketingsvalget – udtalte følgende om fattigdomsgrænsen: “Jeg kommer aldrig til at føre en politik, der sender børn ned under den grænse“. (Kilde)

Man kunne næsten fristes til at tro, at der var en sammenhæng.

Og så var der lige Løkkes løftebrud

Venstres kontanthjælpsloft og jobreform indeholder nemlig et 4. punkt, som er blevet gemt til sidst: En såkaldt “harmonisering” af kontanthjælpsydelserne til unge. Harmonisering er sådant et dejligt, positivt ladet ord, men det dækker stadigvæk over, at man Venstre beskærer kontanthjælpsydelsen til unge under 30 år, der har en uddannelse. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Og gæt, hvad Lars Løkke stillede garanti om, da han den 11. juni – en uge før Folketingsvalget – besøgte Krydsild på TV2 NEWS. Vi tager den både i skrift og tale:

Lars Løkke:

Vi har ingen planer om at skære i kontanthjælpen, skære i dagpengene, skære i førtidspensionen, og det understreger jeg lige, fordi mine gode venner i Socialdemokratiet bliver ved med at bruge penge på at sprede den løgnagtige påstand“.

Interviewer:

Så du vil garantere, at der ikke er nogen, der bliver skåret i kontanthjælpen med jeres moderne kontanthjælpsloft?

Lars Løkke:

Ikke i selve det, der hedder kontanthjælpsydelsen. Nej“.

Godt, så. Lars Løkke må sidenhen have bidt sig eftertrykkeligt i tungen. Af to årsager:

  1. Han begår et klokkeklart løftebrud.
  2. Det var et ufattelig ilde valgt tidspunkt at beskylde Socialdemokratiet for at lyve.

Okay. Hvis der gøres status her, så er Venstre ikke specielt godt i vej med deres kontanthjælpsloft. Til gengæld er de “ret sikre på”, at det dog rent beskæftigelsesøkonomisk giver god mening.

Men… Kontanthjælpsloftet virker ikke

I valgkampen blev formålet med kontanthjælpsloftet nævnt lige så ofte som kontanthjælpsloftet selv: “Det skal kunne betale sig at arbejde“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Den bliver imidlertid diskvalificeret det samme: Ifølge Dansk Statistik er der omkring 175.000 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf cirka 25.000 bliver direkte berørt af kontanthjælpsloftet. Venstre selv, og en række andre, har vurderet, at kontanthjælpsloftet vil få 650! mennesker i arbejde. Eller hurtigt omregnet: En virkningsgrad på ca. 0,37%. Manglen på effekt er faktisk så grel, at beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard, selv har beskrevet kontanthjælpsloftet som uambitiøst og effekten som uimponerende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det fortjener simpelthen gentagelse:

Venstres egen beskæftigelsesminister har beskrevet partiets stort anlagte beskæftigelsesøkonomiske platform – den platform, Venstre har bygget op siden Landsmødet i oktober 2013 og ført hele deres valgkamp på – som “ikke imponerende” og “uambitiøs”.

Hvad mere er, så viser en række beregninger fra Finansministeriet, at der om 7 år kun vil være 50 kontanthjælpsmodtagere, som vil have en økonomisk gevinst på mindre end 1.000 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsarbejde (eksemplet, Venstre brugte gennem hele valgkampen). Tallet er lige nu omkring 1800. Sagt jordnært: Løkke og Venstre lancerer en storstilet jobreform for at løse et problem, der allerede nu er meget begrænset, og som i løbet af relativt få år ville være forsvundet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Formålet med kontanthjælpsloftet er altså øjensynligt ikke at få flere mennesker i arbejde – eller rettere: Hvis det vitterligt er formålet, så er Venstre pinligt uskarpe i deres valg af beskæftigelsesøkonomiske styringsredskaber.

Og det leder videre til et centralt spørgsmål, som sjældent bliver stillet. Et spørgsmål om motivation: To af de større økonomiske reformer, som Venstre vil gennemføre er kontanthjælpsloftet og den bebudede sænkning af topskatten. Hvordan kan det være, at der – helt grundlæggende – opereres med en antagelse om, at dårligt stillede folk med lav indkomst bliver motiverede af færre penge, mens velstillede folk med høj indkomst bliver motiverede af flere penge?

Den antagelse går i hvert fald ikke særlig godt i spænd med undersøgelser blevet lavet på området. Her er et citat fra en analyse, som CASA har udarbejdet sammen EAPN (European Anti-Poverty Network):

Fattigdom kan i sig selv være en forhindring mod at komme i arbejde. Det kan måske lyde mærkeligt for folk, der ikke selv har oplevet fattigdom, men forskningen i forbindelse med indføring af lave ydelser i 00’erne – starthjælp osv. – viste at de lave ydelser ikke motiverede til arbejde, men fører til opgivelse og apati (Ejrnæs mfl. 2010). Nogle kommer i arbejde i perioder, men årsagerne til kontanthjælp er ofte sygdom og sociale problemer. Lave ydelser helbreder ikke sygdomme og løser ikke sociale vanskeligheder“. (Kilde)

Forskningen, der bliver refereret til, er en større analyserække udført i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og CASA. Det er en del af et forskningsprojekt med titlen: “Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag“, som forskergrupperne udfører for Rådet for Socialt Udsatte. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Forskningsprojektet har strukket sig fra 2008-2011 og har undersøgt de økonomiske og sociale virkninger af, at Venstre i 2002 første gang indførte kontanthjælpsloftet sammen med “introduktionsydelse og starthjælp, nedsættelse af kontanthjælpen efter seks måneder […] samt 300/450-timers reglen“. (Kilde)

Konklusionerne er utvetydige: De laveste ydelser bidrager meget ringe til, at folk kommer i arbejde. Faktisk opstår den modsatte effekt. Folk på kontanthjælp har typisk sociale problemer i forvejen, og de reducerede ydelser gør, at problemerne forværres, og at de fastholdes på overførselsindkomst. (Kilde)

Okay. Så problemet, Venstre vil løse, er forsvindende. Det værktøj, de vil bruge, virker ikke rent beskæftigelsesøkonomisk. Og undersøgelser viser, at værktøjet heller ikke virkede, da de brugte det sidste gang.

Det må man alligevel give Venstre: Når de rammer ved siden af, så gør de det ordentligt. Men mon ikke regeringen i det mindste kan finde ud af at bruge de penge, som deres moderne kontanthjælpsloft har sparet på overførselsbudgettet?

Opsummering

Det kan gøres kort, men så man må tage sig til hovedet:

  • Venstre bruger hele deres valgkamp på at ville løse et problem, som er begrænset og forsvindende.
  • De gennemfører valgkampen uden at fortælle, hvordan de egentlig vil løse problemet.
  • Efter valget bruger Venstre et værktøj, der ikke virker – som heller ikke virkede, da de sidste gang var i regering – og som af egen beskæftigelsesminister beskrives som “uambitiøst” og “ikke imponerende”.
  • De begår et klokkeklart løftebrud i processen.
  • Og de ender med at gennemføre et politisk projekt, som i høj grad går ud over børn.

Det må være selve definitionen af, hvordan man kombinerer politisk inkompetence med rænkespil. Så det er vel i grunden ikke så underligt, at Venstre ikke ville afsløre kontanthjælpsloftets indhold, før de sad i ministerkontorerne.

En tanke om “Kontanthjælpsloft: Venstres skæve skud rammer børnene

  1. Den mand kan noget som er få beskåret, han kan besnakke mennesker, handle totalt uansvarligt, tiltuske sig goder på andres bekostning, begå løftebrud gentagne gange, tabe et valg stort og alligevel ende op som statsminister. Det er faneme ikke i orden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *