Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen

iceberg-643567_640
(Kilde)

Det er tid til at dykke ned under overskrifterne i Venstres finanslovsforslag. Der er overvejende fokus på det såkaldte løft af sundheds- og ældreområdet på 2,4 mia. kr., som er Venstres helt store reklamefremstød: Hvem kan synes noget dårligt om en regering, der giver penge til Danmarks verdensberømte sundhedsvæsen? Det lyder for godt til at være sandt! Det er fordi, det er for godt til at være sandt. Til trods for den øgede bevilling, så kommer kommuner og regioner til at opleve besparelser på sundhedsområdet.

Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen er en tur ned i det iskolde, sorte farvand, hvor Venstres finanslovsisbjerg nu betyder, at Danmarks sundhedsvæsen og velfærdssamfund er på kollisionskurs. Så tag en dyb indånding og læs med.

Sundhedsområdet kort fortalt

Først er det vigtigt med et billede af, hvad sundhedsområdet egentlig er for en størrelse. Mange tænker mest på hospitaler, når man taler om Danmarks sundhedsvæsen, og det er bestemt en væsentlig del af sundhedsområdet. Men det er også hjemmepleje, børnetandpleje, handicaphjælp, psykiatrisk behandling, genoptræning, hospicer, plejehjem, beskyttede boliger for udviklingshæmmede, lægehuse med videre.

Sundhedsydelser drives som udgangspunkt af regioner og kommuner.  Regionerne har f.eks. ansvar for sygehuse og almen praksis, mens kommuner har ansvar for plejehjem, hjemmepleje, tandpleje med videre. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det betyder, at økonomien på sundhedsområdet ikke kun bestemmes med Finansloven, men også af aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi. Helt konkret forhandler regeringen aftalerne på plads med henholdsvis KL og Danske Regioner. De tre ting – Finanslov, kommuneaftalen og regionsaftalen – er således de tre mest omfattende økonomiske rammer for driften af sundhedsområdet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Finansloven og sundhedsområdet

Først skal Venstres finanslovsforslag sættes i perspektiv. Driften af sundhedsområdet beløber sig i runde tal til 164 mia. kr. om året. Så hvis Venstre reelt tilførte sundhedsområdet 2,4 mia. kr., så ville der være tale om en forøgelse på 1,4%. (Kilde)

1,45 mia. kr. er en del af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi. Ca. 0,5 mia. kr. går til et såkaldt “målrettet løft til ældre medicinske patienter mv.” mens 0,45 mia. kr. skal bruges til at opretholde garantier om udredning og behandling indenfor 30 dage. (Kilde)(Kilde)

En del af de 0,95 mia. kr. til ældre patienter og garantiordninger er ikke på Finansloven, men skal realiseres ved satspuljeforhandlingerne. Hvis man tager finanslovsforslaget for pålydende, så skulle der være tale om en øget bevilling på 2 mia. kr.

Finanslov sundhedsområdet
Anmærkninger til §16 i Venstres finanslovsforslag (Kilde)

Det er dog væsentligt at være opmærksom på, at en del af de bevillinger ikke er Venstres påfund, men i stedet fastsat ved tidligere års finanslovsaftaler. Blot som eksempel:

forebyggelse billede

Det her er en af Venstres flagskibe. Der skal gøres noget ved overbelægningen på de danske sygehuse! Det ser samtidig ikke godt ud for SR-regeringen, som tilsyneladende ikke har prioriteret det område – bortset fra, at de pågældende 75 mio. for 2016, og de 100 mio. kr. hvert år de efterfølgende to år, blev vedtaget i forbindelse med aftale om Finanslov 2015 under SR-regeringen. Der er altid nuancer. (Kilde)

Finansloven og forskning

En nuance, der er helt central at holde fast i, er finanslovens betydning for forskning. Venstres finanslovsudspil bygger blandt andet på en nedskæring af forskningsbudgettet til 1,01% af BNP. Den manøvre frigør 1,4 mia. kr., men hvor kommer de penge egentlig fra?

Det er f.eks. interessant at kigge på konto 197, som har titlen “Forskning, Innovation og Teknologi“. En underkonto til 197 – konto 1971 – hedder “Danmarks Innovationsfond“. Og en underkonto til 1971 – konto 197101 – hedder Danmarks Innovationsfonds Uddelinger. Så langt, så dybt.

Innovationsfond
Konto 197101 i Venstres finanslovsforslag (Kilde)

Som det fremgår af figuren, så er den konto blevet beskåret med ca. 630 millioner kroner. Blot for at sætte det i relief, så svarer det til ca. 27% af Venstres bebudede bevilling til sundhedsområdet på 2,4 mia. kr.

Men hvad handler Danmarks Innovationsfonds Uddelinger egentlig om? To ting: 1) Strategisk, udfordringsdrevet forskning og 2) Teknologiudvikling og innovation.

Den strategiske, udfordringsdrevne forskning vedgår en række indsatsområder med forskellige titler. Her nævnes et par stykker:

  • Sammenhæng mellem fødevarer, sundhed og livsstil
  • Klinisk Forskning
  • Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter
  • Sundhed, psykiatri og klinisk forskning
  • Fremtidens velfærd (Kilde)

Det var da egentlig sært: Virker det ikke lidt problematisk at råbe meget højt op om, at man løfter sundhedsområdet med 2,4 mia. kr., når man samtidig tager penge fra forskning i fødevarer, sundhed, livsstil, psykiatri, bioteknologi, velfærd samt klinisk sygdomsforskning? Der er altid nuancer.

Det er der også, når man kigger på konto 19411210 “Det Frie Forskningsråd“.

Frieforskningsråd
Konto 19411210 på Venstres finanslovsforslag (Kilde)

Der er forskel på budgetoversigten (ovenfor) og anmærkningsoversigten, men kontoen lader til at være skåret ned med mellem 216,9 mio. kr. og 375,6 mio. kr. Det vil sige – igen for at perspektivere – mellem 9-15% af Venstres 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet. Det Frie Forskningsråd beskæftiger sig med 5 indsatsområder. Det ene af dem har overskriften Sundhed og Sygdom.

Indsatsen på det område gælder blandt andet:

Molekylær medicin og genetik, anatomi, medicinsk fysiologi og biokemi, medicinsk mikrobiologi, farmakologi og lægemidler, sygdomsmodeller samt medicinsk bioinformatik og systembiologi. De kliniske aspekter dækker bl.a. medicin, kirurgi og psykiatri, odontologi, udredning og diagnose samt paramedicin, undersøgelse og behandling, herunder ernæring, motion og lægemidler samt de samfundsmedicinske aspekter, som omfatter bl.a. forebyggelse, sundhedstjeneste og epidemiologiske aspekter. (Kilde)

Derudover er der området Teknologi og Produktion, som blandt andet dækker over bioteknologi, fødevarevidenskab, medicoteknik, micro- og nanoteknologi m.fl. (Kilde)

Det var da egentlig sært: Virker det ikke lidt problematisk at råbe meget højt op om, at man løfter sundhedsområdet med 2,4 mia. kr., når man samtidig tager penge fra forskning i molekylær medicin over kirurgi og medicin til udredning og behandling? Der er altid nuancer.

Det er naturligvis en pinefuld selvfølgelighed, at forskning og sundhed hænger uløseligt sammen. Og det er ikke kun hos sundhedsfaglige institutioner, men også hos erhvervslivet, at Venstres finanslovsudspil er blevet mødt med ambivalens til trods for en check på – måske – 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet: “Tak for pengene, men, altså… I tager jo penge fra forskning – fjollehoveder“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Der er flere af den slags eksempler indenfor forskningsområdet, men der er meget at nå igennem.

Regeringen, kommunerne og sundhedsområdet

3. juli 2015 indgik regeringen og KL aftale om kommunernes økonomi for 2016-2019. Aftalen betyder massive besparelser for kommunerne, især på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag, som er et nydeligt PR-ord for besparelse. Men, om man så kaldte det chokolade-julemands-overfantastisk-bidrag, så skal kommunerne stadig reducere deres udgiftsloft med 1% og dermed spare i omegnen af 10 mia. kr. i 2016-2019 – regeringen foretager en tilbageførsel af 1,9 mia. kr., dog kun i 2016. (Kilde)

Aftalen giver kommunerne frihed til at vurdere, hvor sparekniven skal svinges:

Kommuneaftalen
Udsnit af Kommunernes Økonomiske Rammer 2016 (Kilde)

De kommunale driftsopgaver er meget mere vidtfavnende end regionernes, hvor sundhedsområdet er den altoverskyggende ydelse – altså sygehuse og almen praksis. Når kommunerne skal spare 2,4 mia. kr. om året på tværs af alle kommunale ydelser, så er der naturligvis også en risiko for, at de kommunale sundheds- og velfærsdydelser bliver ramt.

Det er allerede sket ved omlægningen af den såkaldte ældremilliard, og flere fagpersoner vurderer, at omprioriteringsbidraget vil betyde indhug i kommunernes sundheds- og kernevelfærd, f.eks. handicaphjælp, børn, unge og ældrepleje. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

FOA har i samarbejde med Epinion gennemført en undersøgelse i 84 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen viser, at 40% af alle kommuner vil gennemføre besparelser på sundheds- og ældreområdet for at få budgetterne til at hænge sammen i kølvandet på aftalen om kommunernes økonomi. FOA har derudover foretaget en stikprøveundersøgelse blandt 20 kommuners spareforslag til budget 2016: Samtlige af de 20 kommuner planlægger rammebesparelser og serviceforringelser på netop ældreområdet, bl.a. i form af mindre rengøring, færre bade til ældre samt nedlæggelse af plejehjemspladser. (Kilde)(Kilde)

Det var da egentlig sært: Virker det ikke lidt problematisk at råbe meget højt op om, at man løfter sundhedsområdet med 2,4 mia. kr., når man samtidig dikterer massive besparelser i kommunerne – besparelser, som allerede er gået ud over sundheds- og ældreområdet? Der er altid nuancer.

Regeringen, regionerne og sundhedsområdet

De 1,45 mia. kroner, som er udmøntet i aftalen om regionernes økonomi, er den primære løftestang til Venstres såkaldte løft af sundhedsområdet. Aftalen angiver, at loftet på regionernes samlede nettodriftsudgifter – inkl. udgifter til medicintilskud – hæves med 1 mia. kr. til 106,47 mia. kr. i 2016.

Det fremgår af regionsaftalen, at den ekstra milliard skal gå til at løse det meget mediebelyste problem med stigende medicinudgifter samt problemer med overbelægning – altså, at der er for lidt behandlingskapacitet. Derudover viderefører Venstre satspuljemidler, som blev afsat under SR-regeringen til en indsats rettet mod kronisk syge, kræftbehandlinger og psykiatrien. På den måde ender man ca. på 1,45 mia. kr. mere til regionerne. Det vil sige: For den sidste knapt halve milliard kroner, der vil Venstre egentlig bare gerne klappes på ryggen for, at de ikke fjerner tidligere vedtagne satspuljemidler. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Men så begynder det at gå galt for det regionale sundhedsområde. En ting ad gangen:

Omprioriteringsbidrag

Aftalen forudsætter, at regionerne leverer et omprioriteringsbidrag på 1% af de samlede administrations- og udviklingsomkostninger. Regionerne skal altså betale 60 mio. kr. tilbage til staten. (Kilde)

Maskerede sparekrav

I en undseelig notits i aftalen om regionernes økonomi står i øvrigt:

Med aftalen løftes aktiviteten på sygehusområdet i 2016 med 2 pct. Det tilvejebringes af produktivitetsforbedringer på 2 pct. i 2016“. Og af oversigten over aftalens økonomiske forudsætninger fremgår det, at Venstre har opgjort sygehusenes produktionsværdi til 65,56 mia. kr. i 2015, og at man med aftalen forventer, at produktionsværdien stiger med 2% til 66,87 mia. kr.  (Kilde).

Det var da egentlig sært: Udgiftsloftet hæves 1 mia. kr. for at håndtere stigende medicinudgifter og overbelægning . Det svarer til, at de tilførte midler stiger med 0,95%. Men de penge er altså afhængige af, at der sker en effektivisering af sygehusenes arbejde på 2% – altså, der skal behandles 2% flere patienter med det samme personale – svarende til en produktionsværdi på 1,31 mia. kr. Nogle vurderinger angiver sågar, at Venstres krav om produktivitetsstigning svarer til skjulte besparelser på helt op til 2,1 mia. kr. (Kilde)

Sagt på en lidt mere jordnær måde:

Regionerne får hævet udgiftsloftet med 1 mia. kr., men kun på betingelse af, at medarbejderne kan løbe for mellem 1,31 og 2,1 mia. kr. hurtigere – allerede i 2016. Og der er mere til den sag: For kravet om produktivitetsstigning sker i kølvandet på en lang årrække med uafbrudte krav om besparelser og effektiviseringer på de offentlige sygehuse.

Produktivitetsstigning
Produktivitetsstigninger i sundhedssektoren (Kilde)

Figuren viser, at der siden 2003 har været uafbrudt stigning i produktiviteten i sygehussektoren. Eneste undtagelse er 2008, som var præget af konflikt og strejke i sygeplejen. Oplysningerne stammer fra en analyse udarbejdet af Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Danske Regioner. Her begrundes stigningerne med, at regionerne har begrænset deres udgifter og samtidig ydet mere. Den offentlige sygehussektor har med andre ord formået at effektivisere driften med 25% i løbet 10 år. (Kilde)(Kilde)

Demografisk træk

Det demografiske træk er et udtryk for, at vores samfund oplever en dokumenteret stigning i andelen af ældre medborgere. Den udvikling har stor økonomisk betydning for regioner og kommuner, da ældre – som befolkningsgruppe – medfører de forholdsmæssigt største udgifter for sundhedsvæsenet.

Demografisk træk
Demografisk træk (Kilde)

Som det fremgår af figuren, vil det demografiske træk være lig med en stigning på 0,7% i de regionale sundhedsydelser. Sagt på en anden måde: Hvis regionerne skulle være i stand til at vedligeholde den nuværende standard i f.eks. sygehussektoren, så skulle regionerne – alene af den grund – opleve en budgetudvidelse på 0,7% om året.

Og så medicinudgifterne

Medicinudgifterne er en speciel størrelse, i det regionerne ikke kan gøre meget ved dem i relation til effektiviseringer. Hvis der foreligger en lægefaglig vurdering af, at en given patient skal have en bestemt medicin, så er det en driftsbetingelse for det regionale sundhedsvæsen. Helt rimeligt. Men derfor er det også tilsvarende rimeligt, at regionerne har midlerne til at håndtere medicinudgifterne. Og Venstre vil som sagt hæve regionernes udgiftsloft med 1 milliard kroner, men den skal både dække stigende medicinudgifter og overbelægningsproblemer. Så hvor lagt rækker 1 milliard kroner?

Der er en forventning om, at de regionale medicinudgifter runder 8 mia. kr. i 2015. Det er en fordobling siden 2007. Det forventes, at medicinudgifterne vil stige med 10% både i 2015 og 2016, hvor udgifterne således vil være i omegnen af 8,8 mia. kr. (Kilde) Regionernes Lægemiddelorganisation, Amgros, har opstillet en række forskellige scenarier for udviklingen af medicinudgifterne, jf. nedenstående figur.

medicinudgifter
Scenarier for udvikling i medicinudgifter (Kilde)

Såfremt medicinudgifterne stiger, som de har gjort i de senere år, så forventes medicinudgifter på mellem 13 og 14 mia. kr. i 2020. (Kilde)

De stigende medicinpriser vil altså alene æde den ekstra milliard kroner, som udgiftsloftet hæves med. Samtidig gælder endda, at regionsaftalen ikke fastlægger, hvor stor en del af de 1 milliard kroner, som skal øremærkes til medicin. Flere sundhedsfaglige vurderinger er derfor, at konsekvensen bliver fyringer og en reduceret kvalitet i behandlingerne. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

En kort mellemregning

Det demografiske træk medfører en stigning på 0,7% i sundhedsydelserne. Med et udgiftsloft på 105,47 mia. kr. (2015), så svarer det til en stigning på ca. 0,74 mia. kr.

Medicinudgifterne forventes at stige i omegnen af 10%, hvilket i 2016 svarer til ca.  0,8 mia. kr.

Det demografiske træk og de stigende medicinudgifter medfører dermed en udgiftsstigning på ca. 1,54 mia. kr. og gør altså, at Venstres forøgelse af udgiftsloftet er ædt op – og mere til.

Når Venstre ovenikøbet pålægger regionerne omprioriteringsbidrag på 60 mio kr. – samt ikke mindst et maskeret sparekrav på mellem 1,31 og 2,1 mia. kr. – hvor blev løftet af sundhedsområdet så egentlig af?

Regeringen kan endda tage pengene tilbage

Budgetloven betyder, at regeringen kan tilbageholde 1 mia. kr. af det regionale blotilskud, hvis de samlede regionale udgifter ikke holder sig indenfor de rammer, som regeringen har udstukket. Derudover kan regeringen tilbageholde 1 mia. kr. af blottilskuddet, hvis regionernes driftsudgifter overskrider budgetrammerne; og hvis anlægsbudgettet overskrides, så kan regeringen tilbageholde yderligere 0,5 mia. kr. af bloktilskuddet. (Kilde)(Kilde)

Det betyder, at regionerne konsekvent bruger for få penge. Det lyder tosset, men overvej følgende lidt farverige eksempel: Hvis man skulle drive en travl operationsstue i et rum, hvor væggene – i bedste Indiana Jones-stil – var beklædt med sylespidse jernpigge, ville man så ikke sørge for at holde god afstand til væggene?

Samme indsnævrende koncept gælder for regionernes økonomi. Hvis de overskrider budgetrammen, så tager finansministeren dele af bloktilskuddet tilbage. Det er naturligvis uholdbart, så derfor sørger regionerne for at holde sig på god afstand af de økonomiske pigge. I 2011-2014 er det sket i en sådan grad, at regionerne har brugt 5 mia. mindre end budgetteret. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Konklusion: Venstres løft af sundhedsområdet udebliver

Venstres helt store mediebårne finanslovsflagsskib er, at de giver sundhedsområdet et såkaldt løft på 2,4 mia. kr. Især de 1,45 mia. kr. til regionerne er en afgørende løftestang. Men der er ikke tale om et løft. Det er en markant fordrejning af sandheden.

En del af de 2,4 mia. er videreførte satspuljemidler til styrkelse af psykiatri, samt behandling af kræft og kroniske lidelser; andre afhænger af satspuljeforhandlingerne for 2016, og så hæver Venstre det regionale udgiftsloft med 1 mia. kr. for at imødegå stigende medicinudgifter og overbelægning.

Men samtidig:

  • Kommunale nedskæringer på 10 mia. kr. som følge af omprioriteringsbidrag, der i mange kommuner allerede medfører besparelser på sundheds- og ældreområdet.
  • Store nedskæringer på forskning indenfor sundhedsområdet.
  • Krav om regional effektivisering på 2%, der svarer til en maskeret besparelse på mellem 1,31 – 2,1 mia. kr.
  • Omprioriteringsbidrag – altså en regional besparelse – på 60 mio. kr.
  • Stigninger i medicinudgifterne, der er så store, at hele Venstres forøgelse af det regionale udgiftsloft knapt dækker dem – og hvad så med overbelægningsproblemerne?
  • Budgetrestriktioner, der tvinger regionerne ud i et mindreforbrug.

Så, nej: Venstre skaber ikke et løft af sundhedsområdet, men reelt det modsatte. Venstres 2,4 mia. kr. er behæftet med halve sandheder og en pinlig utilstrækkelighed, der skaber et massivt økonomisk pres på sundhedsområdet i 2016 samt efterfølgende budgetår. Et pres, der ifølge fagpersoner vil medføre fyringer og faldende kvalitet i behandlingerne.

Det var altså for godt til at være sandt: At Lars Løkke – notorisk kendt for at presse det offentlige sundhedsvæsen  og forgylde privathospitalerne – rent faktisk ville gennemføre et reelt løft af sundhedsområdet. Og det kan ikke undgå at skabe betænkelighed, når Lars Løkke ofte har brugt medierne til at formidle budskabet: “Det er nu, regionerne og det offentlige sundhedsvæsen skal levere! Nu har de fået en pose penge på 2,4 mia. kr., så nu skal de bevise deres værd!” (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Hvis man nu var bare en smule mistænksom, så ville det være nærliggende at tænke, at man om fire år kan høre Lars Løkke sige noget i retning af: “Der kan I selv se – vi overøsede jo det offentlige sundhedsvæsen med penge – vi løftede sundhedsområdet – men lige meget hjalp det. Vi må vist hellere se, om vores venner i den private sygehussektor ikke er bedre til at løfte sundhedsopgaverne…“.

Perspektiv: Alle de andre ting gemt i dybet

Sundhedsområdet kræver stor opmærksomhed, fordi “sundhedsløftet” på 2,4 mia. kr. i høj grad er det, Venstre bruger til at sælge deres finanslovsforslag. Men der er 1000 andre ting, som også fortjener at blive trukket op til overfladen.

Tag f.eks. Livslinien. Det er en selvmordslinje, som modtager opkald fra folk, der er ved at begå selvmord eller har tanker om det. En undersøgelse udarbejdet af Deloitte viser, at det især er i nattetimerne, der brug for tiltag som Livslinien. Det er der, at folk oftest oplever angst eller er påvirkede af stoffer og alkohol. Venstre vil lukke Livslinien i nattetimerne – på den måde kan der spares 4 mio. kr. (Kilde)

4 millioner kroner? Hvad er det egentlig værd, hvis man redder menneskeliv?

Nedskæringen i forhold til Livslinien har faktisk fået en del opmærksomhed i medierne. Til gengæld har det fået mindre opmærksomhed, at Venstre udover at spænde ben for Livslinien, vil spare 39 mio. kr. på andre selvmordsforebyggende tiltag. De tilbageruller en helhedsindsats mod selvmord samt målrettede indsatser for henholdsvis piger og ældre mænd, og på den måde spares i alt 43 mio. kr. (Kilde)

Hvilke værdier ligger til grund for den type prioriteringer?

Hvorfor er det, at Venstre taler stort om vækst og innovation i erhvervslivet, men giver pengegaver til virksomheder, der forurener, har stort materialeforbrug og aktionærer med den ene hånd, mens de med den anden hånd kvæler grøn omstilling og tager penge fra entreprenørerne og de innovative?

InnovationBil
Konto 832 fra Venstres Finanslovsforslag (Kilde)

Hvordan var det nu, Venstres slogan lød: Venstre for Fremtiden?

Og hvad sker der i forhold til at skære direkte i sundhed, når bare det foregår i udviklingslande?

  • Civilsamfund i Udviklings (CISU) pulje til partnerskabsprojekter mellem danske og afrikanske civilsamfundsorganisationer beskæres fra 150 millioner kroner i 2015 til 110,6 millioner i 2016
  • De fleste bilaterale sundhedsprogrammer udfases, og med afvikling af støtten til blandt andet Mozambique vil der fremover kun være støtte til sundhed og hiv/aids i Kenya og Tanzania.
  • Den Globale Fond til Bekæmpelse af AIDS, Tuberkulose og Malaria vil ikke som lovet på en international donorkonference modtage det fulde bidrag på 165 millioner kroner årligt i 2015 og 2016. Bidraget nedsættes til 100 millioner årligt, og der er ikke afsat midler til den næste genopfyldning for 2017-2019. Fonden spiller en afgørende rolle i at finansiere hiv-behandling til verdens fattigste og for at forebygge mor-til-barn-smitte. International HIV/AIDS Alliance vil ikke fremover blive støttet i deres hiv-forebyggende arbejde med LGBT-personer i Afrika.
  • International AIDS Vaccine Initiative (IAVI) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2017, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.
  • International Partnership for Microbicides (IPM) vil ikke modtage yderligere bidrag efter 2016, hvor deres nuværende 3-årige bevilling på 15 millioner udløber.
  • UNAIDS, FNs hiv/aids-organisation, bliver beskåret med 15 millioner kroner i 2016. Andre FN-organer, som også arbejder med hiv/aids, beskæres ligeledes. (Kilde)

Det er blot en række af de sundhedsinitiativer, der bliver beskåret med Venstres finanslovsforslag. Men… det er jo heller ikke vigtigt. Det er bare alle de velgørenshedsfjolser, som står der med deres små Hassan’er. (Kilde)

Det virker næsten til, at det kunne være relevant med en Finanslov for fjolser – Del 3: Vraggods fra Venstres Finanslovsforlis.

En tanke om “Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen

  1. Tja uhyggeligt, men man kunne vel ikke forvente andet fra en borgerlig liberalistisk regerings side. I dag er politik desværre udelukkende bestemt af økonomi på en måde så der skabes større ulighed både i DK og verden. Fornuft, visioner og velfærd findes efterhånden kun i politikeres skåltaler. Vi kunne for langt de flestes vedkommende nok give lidt mere i skat og især den velhavende del kunne uden at falde i armod og så kunne politikken sagtens formes mere efter fornuft og vision end kold og kynisk økonomi, som vi jo egentlig godt ved ikke agerer efter hensigtsmæssig fornuft. Ja besparelserne i SKAT tales sit tydelige sprog. Den liberale økonomi har spillet fallit i globaliseringseringens og grådighed ens tidsalder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *