Finanslov for fjolser – Del 1: Toppen af isbjerget

Forside fl 2015
Der er altid nuancer. Venstres Finanslovsforslag 2016. (Kilde)

Den 29. september 2015 offentligjorde Venstre deres længe ventede, længe frygtede forslag til en ny finanslov for 2016. Finansloven er ca. 3.300 sider lang og fordeler rundt 660 mia. kr. Derfor bliver langt de fleste tiltag formidlet i overskrifter, som fortæller en historie om Venstres ambitioner for Danmark. De overskrifter har Danmarks Radio søgt at sammenfatte:

12063410_1045470982170092_5728452538064638191_n

Grafikken fortæller dog ikke hele historien. Langt fra. Der er faktisk to historier, den ikke fortæller. Der er en historie, som er toppen af isbjerget. En umiddelbar kradsen i overskrifternes overflade. Det er emnet i denne kronik. Så er der historien om det, der ligger under overfladen, som kun kan fremdrages ved at dykke ned i Finanslovsforslagets 3.300 sider. Det er emnet i den næste kronik: Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen.

Forstå Finansloven

Finansloven er lidt som en pengekasse. Når virksomheder og borgere betaler skat eller afgifter, som kommer der penge i kassen. De penge bliver brugt på at holde vores fælles samfund kørende. Ting som: At vi har veje at køre på. Storebæltsbroen. At vi kan komme på hospitalet, hvis vi er syge. At folk kan få sygedagpenge, folkepension, førtidspension, dagpenge og så videre. At der er vuggestuer, børnehaver og skoler. At der bliver brugt penge på miljøarbejde, forbedring af børns vilkår, kultur.

I korte træk er det regeringen, altså Venstre alene – og især finansminister Claus Hjort Frederiksen – som lægger op til, hvad vi som samfund skal bruge pengene på. Det oplæg hedder et finanslovsforslag. Forslaget skal forhandles på plads af politiske med- og modspillere, som alle har egen opfattelse af, hvordan midlerne skal prioriteres. Hvis en regering er sikker på at have flertal til finanslovsforslaget, så kommer forhandlingen på tværs af de politiske blokke mest til at være et skuespil – som det var tilfældet under VK-regeringen i 2001-2011.

Når regeringen er tilstrækkelig overbevist om, at finansloven er forhandlet på plads, så bliver forslaget behandlet i Folketinget (og i en masse udvalg). Afslutningsvis stemmer Folketinget om forslaget, og hvis det bliver vedtaget, så bliver det til Danmarks Finanslov indtil året efter, hvor man gør det samme igen.

Hvis en regering ikke kan få flertal til deres Finanslov, så skal de gå af eller udskrive nyt valg. Kun to gange, i 1929 og 1983, er en finanslov blevet forkastet. Derfor er det glimrende for Venstre, at det nyligt annoncerede “moderne kontanthjælpsloft” og den lovede sænkning af topskatten ikke er med i finanslovsforslaget. Både DF og Socialdemokraterne har nemlig meldt klart ud, at de ikke vil være med til at putte flere skattekroner i lommen på de rigeste. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Toppen af isbjerget – Hak i overfladen

Som alle andre regeringer, der lige har overtaget magten, så har Venstre gjort et stort nummer ud af, at den tidligere SR-regering skulle have været liberale med sandheden om Danmarks økonomiske tilstand. At situationen er helt forfærdelig, og at Danmark var direkte på vej mod et økonomisk kollaps, før Venstre overtog roret. Det sker til trods for følgende mærkværdighed:

  1. Da Venstre og Konservative (og DF) havde magten i 2001-2011 fik Danmark et påbud fra EU om at forbedre de offentlige finanser, fordi underskuddet var blevet for stort.
  2. I løbet af de fire år, hvor S, R og (SF) var i regering, blev de offentlige finanser forbedret så meget, at EU ophævede påbuddet. (Kilde)(Kilde)
  3. Faktisk kunne Dansk Statistik ca. 2 måneder før valget dokumentere, at SR-regeringen efterlod Danmark med det største offentlige overskud på de offentlige finanser – i hele EU. (Kilde).

Men, altså. Venstre er ret sikre på, at det står helt forfærdeligt til…

Det er et kedsommeligt og gennemskueligt spin, men det skal siges. Overvej alternativet – at en nyvalgt regering i stedet gik ud og sagde: “De har sgu egentlig gjort det meget godt, den tidligere regering. Vi har såmænd ikke tænkt os at ændre det helt store. Faktisk var der slet ikke nogen god grund til, at regeringsmagten skiftede!“. Godt, så.

Der skal altså bruges et springbræt til at foretage ændringer. I Venstres tilfælde handler finanslovsforslaget helt grundlæggende om at frigøre penge, som de kan bruge på noget andet. De har derfor udpeget en række områder, hvor de vil skære ned sammenlignet med finansloven for 2015. Altså, sammenlignet med, hvad SR-regeringen prioriterede at bruge penge på.

Det opnår Venstre ved:

  1. Forringelse af den offentlige transport.
  2. Forringelse af kulturområdet.
  3. Forringelse af uddannelsesområdet.
  4. Forringelse af bistand til lande i nød (midt i verdenshistoriens næststørste flygtningekrise, kun overgået af 2. verdenskrig).
  5. Forringelse af indsatsen indenfor forskning.
  6. Forringelse af levevilkårene for pensionister.
  7. Forringelse af indsatsen for at få kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.
  8. Forringelse af levevilkår for udsatte børn og unge.
  9. Forringelse af tilsynet med virksomheders rammevilkår.
  10. Forringelse af indsatsen i forhold til miljøforbedringer og grøn omstilling. Læg i øvrigt mærke til, hvordan Venstre meget behændigt omtaler nedskæringer på miljøområdet som “budgetforbedringer” (Se mere her). (Kilde)

Der er altså tale om nedskæringer og forringelser på en lang række velfærdsområder, og der bliver især taget penge fra mennesker som i forvejen er svage: Pensionister, flygtninge, mennesker uden arbejde samt udsatte børn og unge. Så langt, så dårligt. De mange forringelser skaber et økonomisk råderum på godt og vel 6,7 mia. kr., og de kan bruges til andre formål:

Det skal være billigere for virksomheder at forurene (afskaffelse af NOx-afgift)

NOx er en samlebetegnelse nitrogenoxid og nitrogendioxid, NO og NO2. Ved stort set alle former for forbrænding udledes NO. Når det slipper ud i atmosfæren, så reagerer det med ozon og oxiderer. Det skaber NO2, nitrogendioxid – også kaldet kvælstofdioxid.

NO2 har nogle trælse egenskaber, som gør det sundhedsskadeligt for mennesker. Det sætter sig i lungevævet, reducerer lungefunktionen og resulterer i forskellige former for luftvejssygdomme og lungeinfektioner. Samtidig har det en række negative miljøeffekter som syreregn og følgelig forsuring. Men hvad betyder et par døde fisk og lidt hygge-skovdød, egentlig? (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Virksomheder har betalt NOx-afgift og har på den måde været økonomisk ansvarlige for egen forurening. Det synes Venstre er en dårlig idé. I deres øjne skal det være billigere og mere frit for virksomheder at forurene. Det koster skatteyderne 240 mio. kr. om året – altså, udover de ekstra udgifter, som en potentielt øget forurening og en forøgelse af miljø- og sundhedsskadelige effekter vil medføre.

Flere penge til folk, der ejer aktier (aktieavancebeskatning reduceres fra 42% til 15% ved overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde)

Det koster skatteyderne 360 mio. kr. hvert år at gennemføre den ændring. Og uden at kende meget til aktiehandel blandt hjemløse, pensionister, studerende og øvrige lavindkomstgrupper, så antages det forsigtigt, at der her er tale om et tiltag, som gavner virksomheder og de mere velhavende grupper i samfundet. (Kilde)

Flere penge til arvinger af virksomheder (lempet beskatning ved virksomhedsoverdragelse)

SR-regeringen lukkede et juridisk skattesmuthul, som tillod virksomhedsarvinger at slippe billigt i skat ved overtagelse af deres erhversarvestykker. Det smuthul genåbner Venstre nu, hvilket koster skatteyderne i omegnen af 600 mio. kr. om året. (Kilde)

Flere penge til virksomheder generelt (øvrig erhvervsbeskatningsreform)

Der gennemføres en række øvrige lempelser af den skat, som virksomheder betaler. Et af forslagene knytter sig f.eks. til beskatning af hovedaktionærer. Ændringen koster skatteyderne 210 mio. kr. om året. (Kilde)(Kilde)

Flere penge til sundheds- og ældreområdet (2,4 mia. kr. i øget bevilling)

Det lyder fornemt. Og det er – ikke uden grund – det tiltag, som Venstre ønsker størst opmærksomhed omkring. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt: En statsminister, som er notorisk kendt for at forgylde og favorisere privathospitaler, vil nu give flere penge til det offentlige sundhedsvæsen!?

Det er fordi, det er for godt til at være sandt. Denne bevilling, denne overskrift, dækker således over den største fordrejning af sandheden i Venstres finanslovsforslag, og ekstrabevillingen til sundhedsområdet er således det primære fokus i næste kronik: Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen. Indtil da gøres blot opmærksom på to ting:

1) På et generelt niveau vil den nyligt indgåede aftale mellem Regeringen og KL om kommuernes økonomi betyde, at kommunerne skal spare ca. 1% af deres årlige ydelsesbudget hvert år frem til 2019. Det betyder , at kommunerne i 2016 alene skal spare ca. 2 mia. kr. på velfærdsydelser som ældrepleje, handicappleje, børneinstitutioner med videre. (Kilde)(Kilde).

2) Helt konkret har Venstre brugt kommuneaftalen til at fjerne den såkaldte ældremilliard fra netop sundheds- og ældreområdet (Kilde) – jævnfør denne detalje i Venstres finanslovsforslag:

Finanslov ældre
Konto 16650510 i Venstres finanslovsforslag 2016. (Kilde).

Flere penge til landbruget (75 mio. kr. til fødevare- og landbrugsinitiativer)

Det er næppe overraskende, men landbrug er altså et af de få områder, hvor det er en god ting at øge den offentlige forsørgelse. (Kilde)

Flere penge til forbedringer på boliger (BoligjobOrdningen)

BoligjobOrdningen handler om give øget skattefradrag til folk, som hyrer håndværkere til at udføre arbejde på deres bolig; populært kaldet håndværkerfradraget. På den måde er der tale om en sænkning af marginalskatten – skatten på den sidst tjente krone. Ordningen skal fremover anvendes til boligforbedringer med et klimaforbedrende sigte, hvilket har medført kritik fra Dansk Industri, der formentlig er den mest magtfulde højrefløjs-lobbyorganisation. De er bekymrede for, at miljøperspektivet vil medføre konkurrenceforvridning og lægger i stedet op til, at der i stedet blot gennemføres en generel sænkning af topskatten. (Kilde).

Flere penge til vækst (150 mio. kr. til vækst i Danmark)

Denne pose penge afsættes i anerkendelse af, at Danmark er på vej ind i et økonomisk opsving. Midlerne skal sikre, at Danmarks yderområder får del i opsvinget. (Kilde). Var man nu lidt nævenyttig, så ville man spørge: Hvis Danmark – nu hvor Venstre lige har fået overdraget tøjlerne – er på vej ind i et økonomisk opsving, er det så en bevægelse, som SR-regeringen har skabt over de seneste 4 år ved at styre landet sikkert gennem den økonomiske krise, som VK-regeringens finanspolitik i 2001-20011 var med til at forværre for Danmark? (Kilde).

Og til sidst: Lige lidt flere penge til virksomhederne (Afskaffelse af reklameafgift)

Reklameafgiften havde oprindeligt et miljøforbedrende sigte rettet mod at nedbringe ressourceforbrug til reklamemateriale. Annulleringen af afgiften koster skatteyderne 180 mio. kr. I al rimelighed skal nævnes, at den tidligere regering også havde barslet med en annullering af den pågældende afgift. (Kilde)

Sammenfatning af isbjergets top

Der er ikke nogen god måde at udlægge det på. Hvis Venstre får flertal til sit forslag, så er der tale tale om en Finanslov, som i uset grad tager fra fattige og giver til rige. Man tager penge fra pensionister, udsatte børn, unge og familier samt fra arbejdssøgende og flygtninge – og de penge giver man til virksomheder, aktionærer og virksomhedsarvinger. Det er en finanslov, som er designet til at øge skellet mellem samfundets stærke og svage.

Det er en samtidig en finanslov, som er skabt til at være tilbageskuende og forværre fremtidens muligheder. Der bliver taget penge fra grøn omstilling, forskning, kulturel udvikling og uddannelse – og de penge bliver brugt på landbruget og på at gøre det lettere og billigere for virksomheder at forurene og øge deres ressourceforbrug.

Afslutningsvis er det en finanslov, som lægger op til, at der bliver brugt flere penge på sundhedsområdet. Det er løftestangen, der skal få Venstres finanslovsforslag til at lugte bare en smule af medmenneskelighed. Men som næste kronik, Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen, vil vise, så gemmer denne del af finanslovsforslaget på en række ubehageligheder, som ikke kommer frem, hvis man kun læser overskriften “2,4 mia. kr. til sundhedsområdet”. Og det er ikke det eneste område, hvor Venstre nok ville foretrække, at man bare holdt sig til overskriften. Som oplæg til næste kronik vises et lille udsnit fra Venstres forslag til finanslov:

InnovationBil

Det kan vel ikke være rigtigt? At Venstre rundhåndet giver pengegaver til de allerede etablerede virksomheder og landbruget – dem med hovedaktionærer, store reklamebudgetter og miljøforurenende produktion, mens hjælpen til de unge, entreprenørerne, de nyskabende, de innovative skal skæres ned til en tredjedel?

Venstres Finanslovsforslag 2016: Forringelse af fremtidens muligheder som betaling til fortidens syndere.

2 tanker om “Finanslov for fjolser – Del 1: Toppen af isbjerget

  1. Meget korrekt artikel med mange gode punkter, dog bliver det tegnet lidt rosenrødt i afsnittet “Toppen af isbjerget” efter min mening. Det er korrekt der var det største offentlige overskud, men grunden til dette var at der blev “lånt” penge fra fremtiden ved at få en ekstra skatteindtægt fra omlægning af kapitalpensioner på 58 mia det år (samt en øget ØMU gæld på 16 mia.), og 29 mia. året før.

    Uden disse midlertidige indtægter ville der i 2013 være underskud tæt på de 3% og i 2014 også ligge på et underskud.

    (kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/generel-skattestatistik/kapitalpensionsafgift-og-rabatordning-i-2013,-2014-og-2015)

    1. Mange tak for den gode og skarpsindige kommentar. Det er helt korrekt, at SR-regeringens skattereform indebar en fremrykning af pensionsbeskatningsindtægterne. På den måde kan der til en vis udstrækning argumenteres for, at den del af billedet er malet med lidt for megen rosenrød på penslen. Men der er dog tale om reelle indtægter, og det altafgørende i den sammenhæng – og med hele pensionsbeskatningssystemet – er i min optik at undgå, at fremrykningen, og øvrige mulige fremrykninger, resulterer i et merforbrug, som ikke kan oppebæres af den samfulde soliditet i de offentlige finanser. Eventuelle fremrykninger kunne f.eks. bidrage til en varig soliditetsforbedring over tid, hvis de indgik i en plan for gældsnedbringelse med en reduktion i renteudgifterne til følge. I al fald havde en justering af saldomålene været klædelig.

      Men samlet set ligger der muligheder, hvis man skulle overveje hele indretningen af pensionsbeskatningssystemet og dets grundsætning på en skattebetaling, som effektueres i forbindelse med pensionsudbetalingerne. Med det in mente kan der sågar argumenteres for, at de 58 mia. kr. i pensionsbeskatningsindtægt, som blev fremrykket i forbindelse med skattereformen, er en dråbe i havet, når det sammenholdes med vurderinger af, at staten og de offentlige finanser har op i mod 3.000 mia. kr. i tilgodehavender på ”pensionsbeskatnings”-kontoen. Misforstå ikke: Det er ikke et argument for, at man fuldstændig ukritisk skal lade den type midler indgå i statens husholdningsbudget med risiko for uovervejet merforbrug, men pensionsbeskatningssystemets indretning og midler kunne med rimelighed indgå i vurderinger af de offentlige finansers samlede soliditet – som i fraværet heraf kan have en tendens til at blive undervurderet. Det samme argument kunne, med omvendt fortegn, fremsættes i relation til vurderingen af ØMU-gælden. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *