Dansk Folkeparti bondefanger kernevælgerne

18190542723_e922c3cec0_k (1)
Kristian Thulesen Dahl ved Folkemødet 2013 (Kilde)

Dansk Folkeparti er det parti i Folketinget, som – også økonomisk – stemmer længst til højre; længere til højre end Liberal Alliance. DF har gang på gang stemt ja til at skære i velfærdsydelser – f.eks. ældrepleje – og samtidig stemt ja til sænke skatten for de rigeste. Det viser en omfattende analyse af partiernes stemmer udarbejdet af analysefirmaet Buhl & Rasmussen. (Kilde)

Valget 18. juni 2015 viste om noget, at troværdighed er en afgørende faktor. Lars Løkkes troværdighed – eller mangel på samme – var direkte årsag til Venstres historisk store tilbagegang, og således indirekte årsag til Dansk Folkepartis fremgang. Men hvor troværdige er Dansk Folkeparti?

Dansk Folkepartis løfter til kernevælgerne

Dansk Folkeparti har helt overordnet slået sig op på to mærkesager i medierne:

  1. Stramninger på udlændingeområdet
  2. Velfærdsforbedringer – for danske statsborgere.

De fleste er ikke i tvivl om, at Dansk Folkeparti har været succesfulde i forhold til at få Venstre og Konservative til at gøre det mere ubehageligt at være fremmed i Danmark. Men hvordan går det egentlig med Dansk Folkepartis andet kerneområde: Velfærdsydelser og beskyttelsen af de svageste i samfundet? Besvarelsen af det spørgsmål starter med et citat.

Dansk Folkeparti og Venstre – den ene hånd vasker den anden

Den form for kræmmermentalitet, hvor regeringen betaler DF for at stemme for finansloven, skal vi væk fra” – Daværende Retsordfører, Venstre, Kim Andersen, 2011. (Kilde)

Citatet er ofte trukket frem som en kritik af Venstre: At de gik med til adskillige, massive stramninger på udlændingeområdet i 2001-2011 som betaling for, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til VK-regeringens finanspolitiske udspil.

Men der skal to til at danse tango, og ofte glemmer man at vende det citat om: Hvis Venstre har solgt ud på udlændingeområdet for at få stemmer til økonomiske tiltag, så må Dansk Folkeparti jo også have solgt ud for at få deres udlændingestramninger: Nemlig, på velfærdsområdet.

Tallene lyver ikke

Analysefirmaet Buhl og Rasmussen har gennemført en omfattende analyse af mere end 300 afstemninger i Folketingssalen. Billedet er klart: Dansk Folkeparti stemmer længere til højre end noget andet parti – ikke blot på udlændingeområdet, men også økonomisk. (Kilde)

stefor1
Partiernes placeringer ved afstemninger i Folketinget (Kilde)

Det mønster gjorde sig især gældende i perioden 2001-2011, hvor Dansk Folkeparti var regeringsbærende støtteparti for Venstre og Konservative. Der stemte Dansk Folkeparti stort set identisk med Venstre og Konservative, når det kom til økonomi og finanspolitisk, som nedenstående figur viser.

DFstem11
Dansk Folkepartis afstemninger i Folketinget på finansområdet (Kilde)

Sagt på en anden måde: Når Venstre og Konservative i den periode fremlagde forslag om at sænke skatten og skære i velfærden, så er det blevet gennemført med stemmer fra Dansk Folkeparti. Og de har således stemt ja til skattestoppet i 2001, Forårspakken i 2004, Skattereformen i 2007 samt Forårspakken 2.0 i 2009. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Der er altså tale om, at Dansk Folkeparti løbende har lagt stemmer til en borgerlig-liberal politik, som i høj grad har været med til at skabe økonomiske fordele for de rigeste fremfor samfundets lavindkomstgrupper: Dansk Folkepartis kernevælgere. (Kilde)

I 2010 bliver netop førnævnte politiske tiltag beskrevet i en kronik i Berlingske, hvor administrerende direktør for tænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, undersøgte Dansk Folkepartis stemmeafgivelse under den daværende VK-regering.

Han understreger ligeledes, at Dansk Folkeparti har stemt ja til reformer, som har belønnet de rigeste på bekostning af de svageste i landet. Især prototypen på Dansk Folkepartis kernevælger – den ca. 60-årige, ufaglærte person bosat i provinsen – har betalt prisen og har fået mindst ud af, at Dansk Folkeparti har stemt ja til at skære i velfærden og at sænke skatterne.

På den baggrund konkluderer kronikken:

“Dansk Folkepartis store succes skyldes dermed ikke dets sociale indsats eller kampen for samfundets svageste, men tværtimod dets populistiske fokus på en række nicheområder, som har gjort det muligt at føre en fordelingspolitik, der går stik imod dets egne vælgeres interesser og levevilkår. DFs symbolpolitik repræsenterer således et af de allerstørste fupnumre i dansk politik”. (Kilde)

Dansk Folkeparti fortsætter med at  lade kernevælgerne i stikken

Ved valget i 2011 gjorde Pia Kjærsgaard meget ud af at understrege, at Dansk Folkeparti for alt i verden ville bevare efterlønnen. Det giver mening. Efterlønnen er især tænkt som en ordning for de, der har haft et opslidende arbejdsliv og i en alder af 60+ ikke er i stand til at arbejde mere. Det vil typisk sige ufaglærte, som har haft et fysisk krævende arbejde – altså en del af Dansk Folkepartis kernevælgergruppe.

Videoen nedenfor viser Pia Kjærsgaards udtalelser før valget i 2011, og hvordan hun efter valget blev konfronteret med, at Dansk Folkeparti alligevel var med til at reducere kraftigt i efterlønnen.

Det er alligevel imponerende: Pia Kjærsgaard forsøger simpelthen at bruge som “forsvar”, at Dansk Folkeparti skar i efterlønnen før valget, og ikke efter. Det vil utvivlsomt være en enorm trøst for de, der er på efterløn.

Den nuværende regeringsperiode nåede heller ikke at blive særlig gammel, før Dansk Folkeparti begik første kovending og løftebrud overfor sine kernevælgere.

Vi tager det kronologisk.

September 2014: Dansk Folkepartis Landsmøde, hvor Kristian Thulesen Dahl udtaler sig om den såkaldte “Ældre-Milliard” – en milliard kroner øremærket til ældreplejen:

En klokkeklar udmelding: Dansk Folkeparti vil have en milliard til de ældre – og kun de ældre.

Maj 2015: Kristian Thulesen Dahl bliver interviewet om, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig til Venstres planer om nulvækst i den offentlige sektor:

Vi tror ikke på nulvækst. Hvis vi skal have et ordentligt velfærdssamfund, også når der kommer flere ældre i vores samfund, som selvfølgelig skal have ordentlig og værdig pleje, så skal der være plads til en beskeden realvækst i den offentlige sektor“. (Kilde)

Pia Kjærsgaard udtaler sig ved samme lejlighed om nulvækst, dog endnu mere firkantet:

Det bliver ikke til noget. Der vil ikke være flertal for nulvækst, og jeg synes, det var meget vovet, da Lars Løkke kom med nulvækst på sit landsmøde for nogle år siden. Det pudsige er, at vi før har været enige både med Venstre og Konservative om, at det skulle være 0,8 [% stigning i realvækst]. Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti. Den opfattelse har vi stadig. Det er Venstre, der har fjernet sig” (Kilde)

Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti“. Den udmelding holder vi lige fast i…

Slutningen af maj 2015, blot tre tre uger før Folketingsvalget: Kristian Thulesen Dahl bliver igen interviewet om Venstres planer om nulvækst:

Stadig et utvetydigt nej til nulvækst.

3. Juli 2015, ca. 2 uger efter Folketingsvalget: Venstre fremlægger sin Kommuneaftale, som medfører – ikke bare nulvækst – men sågar minusvækst og besparelser i alle landets kommuner.

Særlig betydningsfuldt er, at Venstres Kommuneaftale vil betyde, at den øremærkede Ældre-Milliard bliver afskaffet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

9. juli 2015: Dansk Folkeparti stemmer ja til Kommuneaftalen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kort opsummeret:

  • DF siger “Ja til Ældre-Milliard!” (September 2014) .
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Maj 2015).
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Ultimo maj 2015).
  • Folketingsvalg (18. juni 2015).
  • Dansk Folkeparti stemmer “Nej til Ældre-Milliard. Ja til nulvækst” (9. juli 2015).

Det er godt, at man ved, hvor man har Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis hykleri har bredt sig til kommunerne

Det er ikke kun i Folketinget, at Dansk Folkeparti sælger ud i forhold til deres ellers stort opreklamerede rolle som det parti, der arbejder for velfærd og de svageste danskere. Også i de kommunale byråd stemmer Dansk Folkepartis politikere ja til at skære i velfærd – som f.eks. ældrepleje.

FOA og Ekstrabladet har gennemført en undersøgelse af en række af landets kommuner. Undersøgelsen viser, at i 8 ud af 9 kommuner – hvor Dansk Folkeparti endda sidder på posten som udvalgsformand for ældreområdet – har DF været med til at vedtage besparelser på ældreområdet.

Undersøgelsen konkluderer følgende:

  • På trods af centrale udmeldinger, er Dansk Folkeparti med til at spare store summer på de ældre i landets kommuner.
  • Dansk Folkeparti er med til at vedtage besparelser på de ældres mad og rengøring, store rammebesparelser på plejecentre, øget brugerbetaling for de ældre og stigende fokus på rehabilitering.” (Kilde)(Kilde)

Det er godt, man ved, hvor man har Dansk Folkeparti

Konklusion

Dansk Folkeparti prøver at sælge sig selv som et velfærdsparti, der stræber efter at beskytte de svage danskere, som f.eks. ældre. Det er et budskab, som ved enhver lejlighed skriges ud til alle Danmarkshjørner gennem medierne.

Men når det kommer til at afgive stemmer i Folketinget og i byrådssalene, så bliver der stemt ja til at skære i velfærden og sænke skatten for de rigeste. Dansk Folkeparti har således gentagne gange handlet i strid med det billede, som de forsøger at tegne af sig selv i medierne – i strid med det, de lover deres kernevælgere.

Det er dér, man har Dansk Folkeparti.

Og det efterlader to spørgsmål:

  • Hvornår vil den samlede danske presse for alvor sætte en stopper for, at Dansk Folkeparti slipper afsted med at sige et og gøre noget andet?
  • Hvor lang tid går der, før Dansk Folkepartis kernevælgere finder ud af, at de er blevet udsat for et af dansk politiks største svindelnumre?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *