Månedsarkiv: september 2015

Grøn omstilling skaber jobs og bæredygtig vækst – Venstre vil hellere skære ned

SONY DSC
(Kilde)

Flygtningekrisen har med al ret en meget fremtrædende plads i mediebilledet. Men når noget har så stor bevågenhed, så bliver det ofte udnyttet som distraktion af visse regeringspartier til at komme med udmeldinger, der under andre omstændigheder ville have været skabt langt større modvind og kritik. Og det er præcis, hvad Venstre har brugt flygtningekrisen til med en regulær åreladning af Miljø-, Klima- og Naturområdet.

I ly af flygtningekrisen er det således kommet frem, at Venstre vil:

  • Annullere SR-regeringens målsætning om reduktion af CO2 på 40% i 2020.
  • Annulere SR-regeringens målsætning om 100% omstilling til vedvarende energi i 2050.
  • Annullere SR-regeringens målsætning om udfasning af kul i kraftværker.
  • Annullere SR-regeringens målsætning om reduktion af luftforurening i byer gennem forbedring af kollektiv trafik.
  • Nedlægge Grønt Innovationsforum, som blev oprettet i samarbejde mellem SR-regeringen og erhvervslivet for at fremme grøn omstilling i virksomheder.
  • Annullere målsætningen om fordobling af økologiske arealer.
  • Annullere målsætningen om genanvendelse af 50% af affald fra husholdninger (Interessant, set i lyset af kravet om 50% genanvendelse af alt husholdningsaffald i EUs Affaldsrammedirektiv, Artikel 11, stk 2a (Kilde).
  • Annullere målsætningen om 50% el fra vindkraft i 2020.

En kort pause til stille refleksion om, at der ikke rigtig er nogen forskel på rød og blå blok mere.

Således forfriskede…

  • Tilbagerulle Klimapuljen for 2016-2017 på 162 mio. kr., der blev vedtaget som en del af Finanslov 2015.
  • Tilbagerulle for 50 mio. kr. tiltag fra SR-regeringens ressourcestrategi vedrørende affald og genanvendelse.
  • Annullere puljen “Grønne Ildsjæle” på 10 mio. kr., som bliver brugt til lokale, grønne omstillingsprojekter.
  • Skære i en pulje til grønne omstillingsprojekter, der sigter på at få arbejdssøgende ind på arbejdsmarkedet.
  • Skære i en pulje til grønne partnerskaber, som skal sikre naturforbedringer (Netop den pulje var i øvrigt en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2009, som blandt andre Venstre indgik).
  • Spare 92,3 mio. kr. på Naturplan Danmark. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Fortrolige notater afslører forventning om hård kritik af nedskæringerne

En stor del af oplysningerne om de ovennævnte annulleringer, tilbagerulninger og nedskæringer stammer fra to fortrolige notater udarbejdet af Finansministeriet, som Information har fået fat i.

De to notater – “Tilbagerulning af FL15 klimapulje” og “Nedskalering af øvrige grønne indsatser” – afslører, at Venstre forventer hård kritik af de planlagte nedskæringer.

Et af de konkrete klimaprojekter, som vil blive skåret væk, når sparekniven svinges, er klima- og naturgenopretningsprojektet i Store Åmose, der har været genstand for en del opmærksomhed i medier og hos interesseorganisationer. Og med god grund: Der er allokeret 45 mio. kr. til projektet, blandt andet med sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser (altså CO2, Methan, N2O og CFC) med op til 10.000 tons CO2-ækvivalenter/år fra landbrugsjord (Kilde).  I notatet fremgår det:

F.eks. klimaprojekt i St. Åmose er et højprofileret klimatiltag, og det dermed kan medføre politisk bevågenhed, såfremt det besluttes at tilbagerulle initiativet“.

Bevågenhed? Spændende formulering. Det udtrykkes dog tydeligere:

En tilbagerulning kan afstedkomme kritik fra en række aktører, herunder landbruget, der med klimatiltagene på FL15 har forventning om at modtage tilskud til allerede igangsatte eller forventede kommende projekter mv […] Der kan også komme kritik af, at klimamankoen øges“.

Det fremgår altså, at Venstre – i forhold til stort set alle de planlagte tiltag – forventer, at en række forskellige aktører vil synes, at der tale om nogle svært dårlige dispositioner. Nedskæringen i Naturplan Danmark er ingen undtagelse. Om den lyder det:

Særlig ved en omfattende tilbagerulning må der forventes politisk opmærksomhed

Det var da i grunden et ganske heldigt sammentræf, at de oplysninger kom frem her midt i flygtningekrisen. Venstres massakre på miljøområdet er dog ikke gået helt ubemærket hen, og det har, som forventet, resulteret i kritik fra en række aktører. Og ikke blot fra oppositionspartier som Enhedslisten og Alternativet eller  miljøinteresseorganisationer som Det Økologiske Råd, DN og WWF – der i øvrigt omtaler Venstres udspil som en Kamikaze-politik – men også fra erhvervslivet og Venstres politiske medspillere. Konservatives Klima- og Miljøordfører, Mette Abilgaard (K) siger:

Det er godt nok deprimerende læsning. Det vidner i den grad om en regering, som ikke har nogen ambitioner på det her område, og som ikke ønsker en grøn omstilling. Selvfølgelig kan vi se på, om der er enkelte initiativer, hvor vi kan bruge pengene bedre. Det er vi altid åbne over for, men det her ligner bare en helt systematisk slagtning af området“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Heldigvis for Venstre har de i energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fået en mand, der lader til at være enten faktaresistent eller blot ligeglad. Da han bliver spurgt om de pågældende nedskæringer, udtaler han blandt andet:

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling. Vi har ikke noget at være flove over. Vi vil fortsat være blandt de lande i verden, der har den mest ambitiøse klima- og energipolitik“. (Kilde).

lars chr. lilleholt11
Lars Chr. Lilleholt (Kilde)

Finansminsteriet fulgte dog en lidt anden linje, da Grønt Innovationsforum blev nedlagt:

Dets opgaver mv. bærer præg af, at man ønskede inspiration til en meget vidtgående grøn omstilling, og formålet vurderes således ikke at være i overensstemmelse med regeringsgrundlagets ambition om ’grøn realisme’“. (Kilde).

Modstridende meldinger er næppe overraskende, og det er i grunden også ligegyldigt. Hvis der reelt var den mindste smule at trække tov om mellem Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, så vil det – i en Venstre-regering – være lige så lidt overraskende, hvem der vinder den tovtrækning. Og man behøver ikke kigge længere end til det 40 sider lange Regeringsgrundlag – og de samfulde 465 ord miljøpolitikken fylder – for at vide, hvor ambitiøs Danmarks indsats på miljøområdet kommer til at være under Venstre. (Kilde)

Venstre halter når der skal handles

Godt. Så lad os kigge lidt på Danmark og grøn realisme (især vigtigt, hvis du er glad for din smartphone).

39 år, 21 år, 20 år og 19 år. Det er forsyningshorisonterne på Kobber, Zink, Tin, Bly og Indium. Altså, som i: Så er der ikke mere tilbage på hele jordkloden. Sammen med en række øvrige sjældne metaller og jordarter udgør de væsentlige dele af al den elektronik, de fleste af os ikke længere kan undvære. F.eks. Smartphones, bærbare computere, en række el-installationer på biler etc. (Kilde)(Kilde)

Hvad mere er: For en række af disse sjældne ressourcer er der en ekstrem koncentration. Lande som Kina, Rusland og Marokko er rigtig heldigt stillet, mens vi andre har udsigten til – om 40 år – at skulle betale 25.000 kr. og vores førstefødte for den nyeste Iphone. (Indrømmet: Det med de 25.000 kr. og den førstefødte er ikke faktatjekket).

Det lyder godt gammeldags træls, men det er dog en frydefuldt ironisk tanke, hvis osteklokke-fremmedfjendske Danmark skal gå tiggergang hos Marokko (sidder på halvdelen af verdens phosphorressourcer og vurderes at være eneleverandør indenfor 50 år) for at få næringsstoffer til dansk landbrugs overlevelse (Kilde).

Og det er ikke de eneste områder, der er i problemer. Forsyningshorisonten for olie vurderes så lavt som 20 år, for kul ca. 200 år. Energiområdet er med andre ord omstillingsparat, så det forslår. Og solceller på parcelhustaget er ikke nok. Så hvis man gerne vil hurtigt på arbejde, så er det tid til at se sig om efter en el-bil. Altså, hvis den el, som bilen kører på, er produceret ved energiudnyttelse af affald. Ellers er man lige langt (Kilde)(Kilde).

Så når forsyningshorisonterne ser ud som de gør, så bliver det pludselig vigtigt, at man bevæger sig væk fra “brug-og-smid-væk”-kulturen. Men, hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?

Danmark er det land i EU, der producerer mest affald er indbygger. Hver dansker producerer i gennemsnit 747 kg. affald om året (668 kg. i 2012), mens den gennemsnitlige EU-borger producerer 481 kg. affald. Tallene kan variere efter opgørelsesmetode, men der hersker ingen tvivl om, at Danmark hører til den absolutte top, når det kommer til at producere affald. Og det er endda til trods for, at Danmark ligger langt bag førerfeltet, når det kommer til genanvendelse. Lande som Slovenien, Østrig, Tyskland, Schweiz, Sverige, Belgien og Irland genanvender alle mellem 33%-55% af deres samlede affaldsmængder, mens Danmark er nede på 28%. (Kilde)(Kilde)

Danmark er samtidig det land, hvor klimabelastningen per indbygger  er den 4. største i verden, kun overgået af de tre hovedrige oliestater Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Især Danmarks store import af soya til dyrefoder i landbruget vejer tungt, fordi det resulterer i massiv skovrydning. Faktisk er danskernes belastning af jordkloden så stor, at hvis alle i verden skulle have samme forbrug som danskerne, så ville det kræve 4 jordkloder. (Kilde)(Kilde)

Så hvad er grøn realisme? Tjah… hvis man har bare den mindste ambition om, at vores børn og børnebørn skal have en nogenlunde velfungerende klode at leve på – og med mindre man gerne vil være ressourceafhængige af lande som Rusland, Kina og Marokko – så er det at få sat skub i den grønne omstilling i en fart.

Grøn omstilling virker

Der findes en række eksempler på, at grøn omstilling og cirkulær økonomi virker. Cirkulær økonomi er, meget kort fortalt, et udtryk for, at man skaber vækst og industrielle fordele ved at skabe lukkede kredsløb til genbrug af materialer.

I Choisy-Le-Roi, Frankrig, ligger en Renault-fabrik, der producerer reservedele til biler. Fabrikken har gennem flere år gennemført grønne omstillinger ved at indsamle brugte autodele, som genfremstilles. Det vil sige, at de oparbejdes til at kunne bruges igen. De genfremstillede reservedele er af høj kvalitet og bliver solgt med samme garanti som nye reservedele – men koster kun mellem 30-50% af reservedelenes nypris.

Til hver genfremstillet reservedel bruges 80% mindre energi, 88% mindre vand, 92% færre kemikalier og produceres 70% mindre affald, end når der skal fremstilles en ny reservedel. Samtidig har den grønne omstilling resulteret i, at fabrikken ikke længere har udgifter med at sende affald til deponi, fordi alt genbruges eller genanvendes. På den måde beskæftiger fabrikken 325 ansatte og omsætter for 100 millioner euro. (Kilde)

Og man behøver ikke engang kigge længere end til Kalundborg for at finde eksempler på, at grøn omstilling og cirkulær økonomi virker. Her findes Kalundborg Symbiosecenter, som er et samarbejde mellem en række virksomheder og offentlige myndigheder. Formålet er at skabe lukkede materialekredsløb, så de involverede virksomheder kan genanvende hinandens brugte materialer.

Materialekredsløbet i Kalundborg Symbiose. (Kilde)

Samarbejdet har ikke blot skabt markante økonomiske besparelser for virksomhederne, der har haft reducerede udgifter til materialer, men det har også resulteret i store miljøforbedringer, som f.eks. recirkulationen af mere end 3.000.000 m3 vand, og at 150.000 tons gær har erstattet CO2-tunge soyaproteiner i foder til grise. (Kilde)(Kilde)

Og de eksempler er to blandt mange. På ellenmacarthurfoundation.org kan man se en række af cases, som illustrerer, at grøn omstilling og cirkulær økonomi ikke blot skaber miljøforbedringer, men også jobs og vækst.

Det underbygges i en omfattende analyse udarbejdet af 3Fs Grønne Tænketank, som består af en række erhvervsfolk og forskere. Med analysen “Grøn Omstilling – Vejen til nye job og bedre klima” undersøges det, hvilke effekter grøn omstilling vil have på jobskabelsen. Analysen behandler grøn omstilling indenfor områderne: Affald og ressourcer, fjernvarme, vandteknologi, bioøkonomi, energirenovering og vindenergi.

Analysen konkluderer, at der på de områder kan skabes 15.000 permanente stillinger, og op til 58.000 midlertidige stillinger i forbindelse med de indledende faser, hvor projekterne implementeres. (Kilde)(Kilde)

Men Venstre vil hellere skære ned.

Dansk Folkeparti bondefanger kernevælgerne

18190542723_e922c3cec0_k (1)
Kristian Thulesen Dahl ved Folkemødet 2013 (Kilde)

Dansk Folkeparti er det parti i Folketinget, som – også økonomisk – stemmer længst til højre; længere til højre end Liberal Alliance. DF har gang på gang stemt ja til at skære i velfærdsydelser – f.eks. ældrepleje – og samtidig stemt ja til sænke skatten for de rigeste. Det viser en omfattende analyse af partiernes stemmer udarbejdet af analysefirmaet Buhl & Rasmussen. (Kilde)

Valget 18. juni 2015 viste om noget, at troværdighed er en afgørende faktor. Lars Løkkes troværdighed – eller mangel på samme – var direkte årsag til Venstres historisk store tilbagegang, og således indirekte årsag til Dansk Folkepartis fremgang. Men hvor troværdige er Dansk Folkeparti?

Dansk Folkepartis løfter til kernevælgerne

Dansk Folkeparti har helt overordnet slået sig op på to mærkesager i medierne:

  1. Stramninger på udlændingeområdet
  2. Velfærdsforbedringer – for danske statsborgere.

De fleste er ikke i tvivl om, at Dansk Folkeparti har været succesfulde i forhold til at få Venstre og Konservative til at gøre det mere ubehageligt at være fremmed i Danmark. Men hvordan går det egentlig med Dansk Folkepartis andet kerneområde: Velfærdsydelser og beskyttelsen af de svageste i samfundet? Besvarelsen af det spørgsmål starter med et citat.

Dansk Folkeparti og Venstre – den ene hånd vasker den anden

Den form for kræmmermentalitet, hvor regeringen betaler DF for at stemme for finansloven, skal vi væk fra” – Daværende Retsordfører, Venstre, Kim Andersen, 2011. (Kilde)

Citatet er ofte trukket frem som en kritik af Venstre: At de gik med til adskillige, massive stramninger på udlændingeområdet i 2001-2011 som betaling for, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til VK-regeringens finanspolitiske udspil.

Men der skal to til at danse tango, og ofte glemmer man at vende det citat om: Hvis Venstre har solgt ud på udlændingeområdet for at få stemmer til økonomiske tiltag, så må Dansk Folkeparti jo også have solgt ud for at få deres udlændingestramninger: Nemlig, på velfærdsområdet.

Tallene lyver ikke

Analysefirmaet Buhl og Rasmussen har gennemført en omfattende analyse af mere end 300 afstemninger i Folketingssalen. Billedet er klart: Dansk Folkeparti stemmer længere til højre end noget andet parti – ikke blot på udlændingeområdet, men også økonomisk. (Kilde)

stefor1
Partiernes placeringer ved afstemninger i Folketinget (Kilde)

Det mønster gjorde sig især gældende i perioden 2001-2011, hvor Dansk Folkeparti var regeringsbærende støtteparti for Venstre og Konservative. Der stemte Dansk Folkeparti stort set identisk med Venstre og Konservative, når det kom til økonomi og finanspolitisk, som nedenstående figur viser.

DFstem11
Dansk Folkepartis afstemninger i Folketinget på finansområdet (Kilde)

Sagt på en anden måde: Når Venstre og Konservative i den periode fremlagde forslag om at sænke skatten og skære i velfærden, så er det blevet gennemført med stemmer fra Dansk Folkeparti. Og de har således stemt ja til skattestoppet i 2001, Forårspakken i 2004, Skattereformen i 2007 samt Forårspakken 2.0 i 2009. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Der er altså tale om, at Dansk Folkeparti løbende har lagt stemmer til en borgerlig-liberal politik, som i høj grad har været med til at skabe økonomiske fordele for de rigeste fremfor samfundets lavindkomstgrupper: Dansk Folkepartis kernevælgere. (Kilde)

I 2010 bliver netop førnævnte politiske tiltag beskrevet i en kronik i Berlingske, hvor administrerende direktør for tænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, undersøgte Dansk Folkepartis stemmeafgivelse under den daværende VK-regering.

Han understreger ligeledes, at Dansk Folkeparti har stemt ja til reformer, som har belønnet de rigeste på bekostning af de svageste i landet. Især prototypen på Dansk Folkepartis kernevælger – den ca. 60-årige, ufaglærte person bosat i provinsen – har betalt prisen og har fået mindst ud af, at Dansk Folkeparti har stemt ja til at skære i velfærden og at sænke skatterne.

På den baggrund konkluderer kronikken:

“Dansk Folkepartis store succes skyldes dermed ikke dets sociale indsats eller kampen for samfundets svageste, men tværtimod dets populistiske fokus på en række nicheområder, som har gjort det muligt at føre en fordelingspolitik, der går stik imod dets egne vælgeres interesser og levevilkår. DFs symbolpolitik repræsenterer således et af de allerstørste fupnumre i dansk politik”. (Kilde)

Dansk Folkeparti fortsætter med at  lade kernevælgerne i stikken

Ved valget i 2011 gjorde Pia Kjærsgaard meget ud af at understrege, at Dansk Folkeparti for alt i verden ville bevare efterlønnen. Det giver mening. Efterlønnen er især tænkt som en ordning for de, der har haft et opslidende arbejdsliv og i en alder af 60+ ikke er i stand til at arbejde mere. Det vil typisk sige ufaglærte, som har haft et fysisk krævende arbejde – altså en del af Dansk Folkepartis kernevælgergruppe.

Videoen nedenfor viser Pia Kjærsgaards udtalelser før valget i 2011, og hvordan hun efter valget blev konfronteret med, at Dansk Folkeparti alligevel var med til at reducere kraftigt i efterlønnen.

Det er alligevel imponerende: Pia Kjærsgaard forsøger simpelthen at bruge som “forsvar”, at Dansk Folkeparti skar i efterlønnen før valget, og ikke efter. Det vil utvivlsomt være en enorm trøst for de, der er på efterløn.

Den nuværende regeringsperiode nåede heller ikke at blive særlig gammel, før Dansk Folkeparti begik første kovending og løftebrud overfor sine kernevælgere.

Vi tager det kronologisk.

September 2014: Dansk Folkepartis Landsmøde, hvor Kristian Thulesen Dahl udtaler sig om den såkaldte “Ældre-Milliard” – en milliard kroner øremærket til ældreplejen:

En klokkeklar udmelding: Dansk Folkeparti vil have en milliard til de ældre – og kun de ældre.

Maj 2015: Kristian Thulesen Dahl bliver interviewet om, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig til Venstres planer om nulvækst i den offentlige sektor:

Vi tror ikke på nulvækst. Hvis vi skal have et ordentligt velfærdssamfund, også når der kommer flere ældre i vores samfund, som selvfølgelig skal have ordentlig og værdig pleje, så skal der være plads til en beskeden realvækst i den offentlige sektor“. (Kilde)

Pia Kjærsgaard udtaler sig ved samme lejlighed om nulvækst, dog endnu mere firkantet:

Det bliver ikke til noget. Der vil ikke være flertal for nulvækst, og jeg synes, det var meget vovet, da Lars Løkke kom med nulvækst på sit landsmøde for nogle år siden. Det pudsige er, at vi før har været enige både med Venstre og Konservative om, at det skulle være 0,8 [% stigning i realvækst]. Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti. Den opfattelse har vi stadig. Det er Venstre, der har fjernet sig” (Kilde)

Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti“. Den udmelding holder vi lige fast i…

Slutningen af maj 2015, blot tre tre uger før Folketingsvalget: Kristian Thulesen Dahl bliver igen interviewet om Venstres planer om nulvækst:

Stadig et utvetydigt nej til nulvækst.

3. Juli 2015, ca. 2 uger efter Folketingsvalget: Venstre fremlægger sin Kommuneaftale, som medfører – ikke bare nulvækst – men sågar minusvækst og besparelser i alle landets kommuner.

Særlig betydningsfuldt er, at Venstres Kommuneaftale vil betyde, at den øremærkede Ældre-Milliard bliver afskaffet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

9. juli 2015: Dansk Folkeparti stemmer ja til Kommuneaftalen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kort opsummeret:

  • DF siger “Ja til Ældre-Milliard!” (September 2014) .
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Maj 2015).
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Ultimo maj 2015).
  • Folketingsvalg (18. juni 2015).
  • Dansk Folkeparti stemmer “Nej til Ældre-Milliard. Ja til nulvækst” (9. juli 2015).

Det er godt, at man ved, hvor man har Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis hykleri har bredt sig til kommunerne

Det er ikke kun i Folketinget, at Dansk Folkeparti sælger ud i forhold til deres ellers stort opreklamerede rolle som det parti, der arbejder for velfærd og de svageste danskere. Også i de kommunale byråd stemmer Dansk Folkepartis politikere ja til at skære i velfærd – som f.eks. ældrepleje.

FOA og Ekstrabladet har gennemført en undersøgelse af en række af landets kommuner. Undersøgelsen viser, at i 8 ud af 9 kommuner – hvor Dansk Folkeparti endda sidder på posten som udvalgsformand for ældreområdet – har DF været med til at vedtage besparelser på ældreområdet.

Undersøgelsen konkluderer følgende:

  • På trods af centrale udmeldinger, er Dansk Folkeparti med til at spare store summer på de ældre i landets kommuner.
  • Dansk Folkeparti er med til at vedtage besparelser på de ældres mad og rengøring, store rammebesparelser på plejecentre, øget brugerbetaling for de ældre og stigende fokus på rehabilitering.” (Kilde)(Kilde)

Det er godt, man ved, hvor man har Dansk Folkeparti

Konklusion

Dansk Folkeparti prøver at sælge sig selv som et velfærdsparti, der stræber efter at beskytte de svage danskere, som f.eks. ældre. Det er et budskab, som ved enhver lejlighed skriges ud til alle Danmarkshjørner gennem medierne.

Men når det kommer til at afgive stemmer i Folketinget og i byrådssalene, så bliver der stemt ja til at skære i velfærden og sænke skatten for de rigeste. Dansk Folkeparti har således gentagne gange handlet i strid med det billede, som de forsøger at tegne af sig selv i medierne – i strid med det, de lover deres kernevælgere.

Det er dér, man har Dansk Folkeparti.

Og det efterlader to spørgsmål:

  • Hvornår vil den samlede danske presse for alvor sætte en stopper for, at Dansk Folkeparti slipper afsted med at sige et og gøre noget andet?
  • Hvor lang tid går der, før Dansk Folkepartis kernevælgere finder ud af, at de er blevet udsat for et af dansk politiks største svindelnumre?

Da Danmarks deltagelse i Irak-krigen pludselig ikke var tilstrækkelig belyst

Pind Kras (2)

Forleden var Søren Pind på besøg hos Martin Krasnik. Det gik ikke særlig godt for Søren Pind; og man må efterhånden spørge sig selv om, hvorfor højrefløjspolitikere bliver ved med at sige ja til at deltage i Krasniks program. Inger Støjbergs “jeg er ret sikker på”-nedsmeltning for åben skærm var uden for kategori, men Søren Pind trådte nu også godt og grundigt i spinaten på en interessant måde. Ham vender vi tilbage til.

Højrefløjen er “ret sikre på” Irak-Kommissionen bør lukkes

Siden det kom frem, at Lars Løkke ville nedlægge Irak-Kommission har højrefløjen holdt sig til de samme begrundelser:

  1. Vi finder, at omstændighederne omkring Danmarks deltagelse i Irak-krigen er tilstrækkelig belyst”.
  2. Vi synes bare, vi skal bruge skatteborgernes penge med stor fornuft og omtanke”. (Kilde)

Begrundelse nr. 2 blev hurtigt nedtonet. Den var både uforskammet og dum. Uforskammet overfor de 284 danske soldater, som er blevet dræbt eller såret i den danske koalitionsindsats – og dum set i lyset af, at Kommissionen på tre år har brugt ca. 14 mio. kr., mens selve Irak-krigen har kostet de danske skatteborgere 2.400 mio. kr. (Kilde)(Kilde)

Graf Irak Kommission
(Kilde)

Det blev i øvrigt hurtigt påpeget af opposition, militære eksperter, jurister og historikere, at der var tale om noget enestående i dansk historie. For det første var Irak-krigen en af de største danske, militære indsatser nogensinde. For det andet invaderede Danmark aktivt en suveræn stat.

Alt dette foregik i øvrigt uden FN-mandat – hvilket § 19, stk. 2 i Grundloven ellers foreskriver, at man skal have. Og så skal man alligevel være mere end almindeligt dumsmart, hvis man råber op om, at det ikke er værd at spendere et beløb – der i sammenligning med selve krigens omkostninger er en dråbe i havet – på at undersøge sagen nærmere. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det hele er tilstrækkeligt belyst – vi lover det!

Derfor blev det hurtigt begrundelse nr. 1, der var fremherskende: ”Jamen, vi HAR allerede undersøgt alt, hvad der er at undersøge – lad nu bare den der Irak-kommission ligge, ing?”. Lars Løkke sagde det. Jacob Ellemann-Jensen sagde det. Carl Holst sagde det. Venstre fik endda et par DF’ere til at sige det. Det kan umiddelbart undre, når Dansk Folkeparti vist nok plejer at være meget skingre – ja, altid – men især, når det kommer til modige, danske soldater.

Omvendt ville det selvfølgelig være træls, hvis der kom alt for meget fokus på, at Dansk Folkeparti på et falsk grundlag har været med til at sende danske soldater afsted i en krig, som har destabiliseret store dele af Mellemøsten med enorme flygtningestrømme til følge. Og Konservative, der ellers bryster sig af at være Retssikkerhedsparti nr. 1, sluttede sig også til koret af stemmer, der messede: ”Tilstrækkeligt belyst! Tilstrækkeligt belyst! Tilstrækkeligt belyst!”.

Samtidig blev højrefløjspartierne dygtige til at sige ting som: “Langt hen ad vejen virker det som om, at det eneste formål, der er med den kommission, det er at tjene et hævntogt fra de partier, der var i mod Irak-krigen“. Det her citat stammer fra Marie Krarup (DF); men ganske symptomatisk for den slags udmeldinger – og for DF og Venstre i det hele taget – så haltede det noget med dokumentation for påstandene om politisk hetz mod Anders Fogh Rasmussen og de øvrige politikere, som sagde ja til at invadere Irak. Det var nok også en af de ting, som højrefløjen var “ret sikre på“. (Kilde)(Kilde)

Men naturligvis: Når nogen formaster sig til at undersøge omstændighederne for, at Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative sendte Danmark i krig – på et grundlag, der siden hen er blevet komplet gennemhullet af USAs, Englands og de øvrige koalitionslandes undersøgelser af sagen – så må det bestemt være fordi, de bare er ude på at sværte Anders Fogh Rasmussens gode navn og rygte til. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det kan helt sikkert ikke have noget at gøre med, at alle andre undersøgelser ubestrideligt har dokumenteret betragtelige fejl og mangler i krigsgrundlaget. Og at det derfor kunne være hensigtsmæssigt at se på, hvad der skete herhjemme i Danmark dengang og lære af de fejltagelser, så man ikke en anden gang – upsedasse – kommer til at gå i krig på et falsk grundlag…

Nej, det lyder sgu for letkøbt. Det må bestemt være den der med, at venstrefløjen bare er ude efter stakkels Anders Fogh.

Det hele er ikke tilstrækkeligt belyst – vi dokumenterer det!

Problemet var bare, at rigtig mange andre fandt, at den danske deltagelse i Irak-krigen ikke var tilstrækkelig belyst. Og ikke blot medlemmer af venstrefløjen. Alt fra juridiske eksperter, folk med ekspertviden om Irakkrigen samt, ikke mindst, amerikanske topembedsmænd, der i sin tid selv agerede politiske kuglestøbere, da Irak blev invaderet. Men endnu vigtigere, så fremkom skriftlige kilder, der medførte en række ubesvarede spørgsmål.

Juraprofessor ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, blev interviewet af Jyllandsposten om lukningen af Irak-Kommissionen. Han udtalte: “Hvis du spørger mig, så viser de ting, der er kommet frem de seneste dage, ret klart, at området ikke er tilstrækkeligt belyst. Der er meget, der tyder på, at der er ganske meget mere, man kunne have fået frem“. (Kilde)

Anders Fogh Rasmussen garanterer Danmarks deltagelse i Irakkrigen overfor USA allerede i 2002

Jens Elo Rytter bygger især sine argumenter på, at et i lang tid tilbageholdt notat har dokumenteret, at Anders Fogh Rasmussen den 27. marts 2002 (altså 1 år før krigen i Irak) afholdt et møde i Pentagon med daværende, amerikanske vice-forsvarsminister Poul Wolfowitz – og at Anders Fogh Rasmussen allerede på dette tidlige tidspunkt lovede USA, at Danmark ville deltage i krigen. Det giver i sig selv anledning til spørgsmål, at Anders Fogh Rasmussen kunne love dansk deltagelse i krigen til det amerikanske forsvarministerium uden at have flertal i Folketinget, og uden FNs våbeninspektører var færdige med deres arbejde.

Fogh Bush
George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen (Kilde)

Det er yderligere interessant, fordi Anders Fogh Rasmussen den 21. januar 2003 – altså ca. 1 måned før Irak-krigen gik igang – afviste overfor Folketinget, at der allerede forelå planer om dansk krigsdeltagelse, hvorfor det ikke gav mening at “foretage hypotetiske spekulationer“, som Fogh udtrykte det.

Mest interessant er det dog, fordi VK-regeringen oprindeligt meldte ud, at grundlaget for at gå i krig skulle være, at Irak besad og udviklede masseødelæggelsesvåben. Men da regeringen fremlagde det officielle Krigsgrundlag B 118, så var begrundelsen for krigsdeltagelsen i stedet, at Irak ikke havde samarbejdet tilfredsstillende med FNs våbeninspektører – og det blev brugt som begrundelse til trods for, at lederen af FNs våbeninspektionsprogram, Hans Blix, gentagne gange meldte ud, at der ikke var belæg for at invadere Irak. (Kilde)(Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Søren Gade og Forsvarsministeriet forsøger at skjule samarbejde med Blackwater

I henhold til en række dokumenter, som Jyllandsposten fik frigivet, indgik det danske forsvar samarbejde med sikkerhedsfirmaet Blackwater. Den oplysning er først og fremmest interessant, fordi Blackwater – i ugerne op til indgåelsen af aftalen med det danske forsvar – var involveret i en massakre, hvor 14 civile irakere blev dræbt. Fire Blackwater-ansatte er sidenhen dømt for mord og manddrab i USA. Det giver i sig selv anledning til spørgsmål om forsvarsministerens overvejelser omkring et samarbejde med Blackwater.

Endnu mere interessant er dog, at dokumenterne også viste, at Forsvarministeriet forsøgte at skjule samarbejdet med Blackwater overfor Folketinget. Det skete ved, at en række dokumenter blev omskrevet i forhold til omstændighederne omkring samarbejdet, så forsvaret kunne fastholde overfor offentligheden, at der ikke havde været samarbejde med private sikkerhedsfirmaer i Irak.

I efterfølgende notater fra Forsvarkommandoen blev der i øvrigt henvist til “sagens sensitive politiske karakter”, ligesom Søren Gade endda har indrømmet, at Forsvarsministeriet ” ikke ligefrem ruttede med sandheden”. (Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Når først USA kritiserer Danmark for at nedlægge Irak-Kommissionen…

Nedlæggelsen af Irak-Kommissionen har også været udsat for international kritik. Og ikke blot, som forventet, fra de lande, der var imod Irak-krigen til at begynde med; også fra USA. Kritikken kommer sågar fra højtstående embedsmænd i den Bush-regering, som iværksatte invasionen af Irak på et falsk grundlag. Paul Pillar (tidligere CIA-chef) og Lawrence Wilkerson (tidligere stabschef for Udenrigsminister Colin Powell) har begge lagt mærke til Løkke-regeringens skrinlæggelse af Irak-Kommissionen.

Colin Pow
Tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell (Kilde)

Lawrence Wilkerson udtaler:

Et demokrati bør ikke handle på den måde. Det er usundt, at politikerne ikke er villige til at få deres beskidte vasketøj undersøgt offentligt. En konservativ vurdering er, at mellem 150.000 og 300.000 mennesker er blevet dræbt (i Irak, red.). Enhver regering og ethvert land må undersøge sin deltagelse i dette massemord“. (Kilde)

Paul Pillar følger op:

Hvis jeg var borger i Danmark, ville jeg ønske at vide, hvordan mit land blev fedtet ind i denne sag. Og jeg vil mene, at en dansk undersøgelse bl.a. burde gå i dybden med spørgsmål om, hvordan forholdet til USA og Storbritannien influerer på udenrigspolitiske beslutninger. (Kilde) 

På spørgsmålet om, hvordan han forholder sig til Løkke-regeringens nedlæggelse af kommissionen svarer Paul Pillar:

Jeg mener, det er udtryk for en ekstraordinær mangel på politisk mod. Men jeg er ikke overrasket. Det samme er tilfældet i USA. Vi foretrækker at feje spørgsmålet om krigsbeslutningen ind under gulvtæppet, at lade som om intet er sket og smile glad til verden”. (Kilde)

Samtidig giver Pillar ikke meget for, at Venstre-regeringen forsøger at holde fast i, at man allerede ved, at grundlaget for at gå ind i krigen var falskt. Og de betragter det på ingen måde som valid grund til at nedlægge kommissionen:

Det eneste, vi ved om beslutningsprocessen, er det, journalister og folk som jeg selv har skrevet, og journalisters arbejde har ikke samme indflydelse som en stor, offentlig undersøgelse. En kommission er omgærdet af status og prestige. Dens arbejde står tilbage som autoritative udsagn. Konklusionerne er dem, folk refererer til i mange år fremover. Offentlige kommissioners arbejde har langt større betydning end noget, selv den bedste journalist kan komme frem til“. (Kilde)

Professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, bakker op omkring Pillar og Wilkersons udmeldinger:

Alle er enige om, at Danmark gik i krig på et svagt grundlag. Det har netop været regeringens begrundelse for at lukke kommissionen, at vi godt ved det. Men det, vi ikke ved, er, hvorfor processen kørte af sporet. Var det, fordi Anders Fogh Rasmussens (V) regering ikke vidste bedre, eller var det, fordi regeringen bevidst førte Folketinget bag lyset?“. (Kilde)

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Så hvad i alverden laver Søren Pind ?

Justitsminister Søren Pind sidder, hvor vi efterlod ham – på besøg hos Martin Krasnik. I begyndelsen af interviewet prøver Pind noget spagfærdigt at følge “Tilstrækkelig belyst”-linjen. Men så går Krasnik igang med at spørge ind til kommissionens arbejde:

Kommisson skulle have undersøgt, hvad Forsvars- og Statsministeriet havde af oplysninger om Iraks masseødelæggelsesvåben, hvor oplysningerne kom fra, hvad Statsministeren lovede amerikanerne, hvad den irakiske regering kendte til Saddam Husseins forbindelser til Al-Qaeda, hvad forsvarets efterretningstjeneste vidste… Alt dette er – jeg vil ikke engang spørge dig, om du mener det er fuldt belyst – for det er simpelthen ikke fuldt belyst“.

Og så er det, at Søren Pind pludselig forlader den retoriske sporkøring, som Venstre og Dansk Folkeparti ellers har siddet så urokkeligt fast i, at man sikkert ville kunne vække en hvilken som helst Venstre-mand midt om natten, og det første han ville råbe var: “Tilstrækkeligt belyst!”.

I stedet siger Søren Pind:

Men så er det jo godt, at vi en dygtig presse, kritiske journalister og dygtige forskere, som de næste år vil kaste sig over det” (Kilde)

Og der bliver fulgt op på bevægelsen væk fra “Tilstrækkeligt belyst”-retorikken:

Krasnik siger:

Både amerikanerne, hollænderne og briterne har undersøgt, hvor kæden så hoppede af i den beslutningsproces. Hvorfor må vi ikke få den indsigt, som briterne, hollænderne og amerikanerne får?” (Kilde)

Søren Pind svarer:

Det mener jeg også, at man vil få… Vi har jo en dygtig presse, og det er jo ting, som bliver lækket…” (Kilde)

Indsigten er der altså ikke. Det er noget, som – ifølge Søren Pind – først kommer, hvis pressen går i dybden for at finde den information, som mangler.

Til det svarer Krasnik i øvrigt ganske rimeligt, at når det nu er slået fast, at der er information, som ikke er kommet frem, hvorfor så ikke blot lade Kommissionen gøre arbejdet færdigt? Tjah. Det er da egentlig et glimrende spørgsmål.

Det var mærkværdigt at se det interview: Hvad dælen skete der lige? I snart tre måneder har enhver højrefløjspolitiker messet “Tilstrækkelig belyst!”, hvis de blev spurgt om Irak-kommssionen. Og der sidder Venstres Justitsminister i bedste sendetid og følger linjen, at det er det ikke.

pind11
“Vent lidt… var det ikke det, vi havde aftalt, at vi skulle sige?” Søren Pind, Lars Barfoed og Simon Ammitzbøl, Folkemødet 2013 (Kilde)

Men hvorfor skulle kommissionen så lukkes?

Det bruger Søren Pind resten af interviewet på at forklare, og det bliver sagen blot endnu mere interessant af.

Han bruger således temmelig meget tid på, hvordan hele Irak-Kommissionen fra starten har været et politisk skuespil, som har haft til formål at sværte Anders Fogh Rasmussen og den daværende borgerlige regering til.  Søren Pind siger:

Det her blev politiseret fra starten og brugt som løftestang mod Anders Fogh Rasmussen og Gade […] Den proces var et skuespil rettet mod den tidligere statsminister […] Den nedsættelse, den kommission, den handlede om at sværte den daværende borgerlige regering […] Jeg opfatter det som en politisk hetz”. (Kilde)

Mange gange giver Søren Pind den samme begrundelse for nedlæggelsen af kommissionen. At det har været en politiseret proces. Men som alle andre højrefløjspolitikere, der har forsøgt at spille “Anders Fogh er i virkeligheden et offer”-kortet, så yder Søren Pind heller ikke dokumentation for, at Irak-Kommissionen skulle være udtryk for et politisk hævntogt – og ikke udtryk for et ønske om at få kastet lys over den største militære sag i nyere dansk historie. Søren Pind påpeger sågar flere gange, at der er tale om hans vurdering, hans mening. (Kilde)

Så hvis man tager et skridt tilbage – og kigger på Søren Pinds rationaliseringer fra alle vinkler – hvad står vi så tilbage med? Hvorfor blev Irak-Kommissionen så lukket?

Ikke fordi den kostede for mange penge. Ikke fordi “alt er tilstrækkelig belyst“. Men fordi Søren Pind – og en række andre højrefløjspolitikere – “er ret sikre på“, at kommissionen var et udtryk for at hænge Anders Fogh Rasmussen ud. Eller sagt på en anden måde: For at beskytte Anders Fogh Rasmussen.

Derfor var Søren Pinds besøg hos Krasnik interessant.

Og derfor er det også interessant, at Irak-Kommissionen blev lukket ned, just som den havde indkaldt blandt andre Anders Fogh Rasmussen til afhøring (Kilde) (Kilde).

Men det skal vi ikke undersøge nærmere.

Syriske flygtninge 101

hosp
Kamal, kort efter hans 8-årige datter er blevet slået ihjel i et angreb (Kilde)

Nat i Damaskus. I Ghouta-kvarteret ligger folk og sover i deres senge. Mænd, kvinder og børn. Det er egentlig mærkeligt, at det ikke larmer mere – da tønderne bliver kastet ned. Tøndebomber eksploderer normalt i det øjeblik, de rammer jorden. Men det gjorde de ikke natten mellem den 20. og 21. august 2013. Der var nemlig ingen sprængstoffer i tønderne, som i stedet var fyldt ned giftgassen sarin.

Der er offentliggjort billeder taget i lighusene i Damaskus 21. august 2013. Nogle billeder viser lange – meget lange – rækker af døde børn, der ligger på gulvet. De ligger svøbt i hvide klæder, og der er lagt isblokke omkring dem for at bevare ligene og forhindre lugt.

Nogle nåede ikke ud af deres seng, inden giftgassen havde lammet deres respirationssystem, og de blev kvalt. Andre nåede ud i kvarterets gader, hvor de panisk vaklede rundt, mens de tog sig til halsen og til sidst faldt omkuld, rystende og med fråde om munden. Atter andre nåede at komme til felthospitalerne i Damaskus, men modgiften slap hurtigt op.

Administrationen i det Hvide Hus har udarbejdet en rapport om hændelsen. Det vurderes, at 1.429 mennesker blev myrdet under giftgasangrebet. 426 af dem var børn. (Kilde)(Kilde)

Ghouta_massacre4
Massakren i Ghouta (Kilde)

Der findes folk i Danmark, som kalder syriske flygtninge for bekvemmeligheds-flygtninge. Der findes folk i Danmark, som spytter på syriske flygtninge – på syriske børn.

Krigen i Syrien – ultrakort fortalt

I marts 2011 maler en gruppe unge drenge revolutionære, anti-Assad slagord på en mur. De bliver anholdt og udsat for meget voldsom tortur. Det medfører en række demonstrationer, som Assad-styret slår hårdt ned på. Det resulterer dog blot i flere demonstrationer, som Assad-styrker også angriber: Adskillige demonstranter bliver skudt og dræbt. Efterfølgende begravelser af dræbte demonstranter bliver også angrebet, og de sørgende bliver beskudt.

Situationen udvikler sig til en regulær væbnet konflikt mellem Assad-styret og det, der kommer til at hedde Den Frie Syriske Hær: En samling af forskellige revolutionære grupperinger og afhoppede Assad-soldater, som bliver ledet af Riaf al-Assad, en afhoppet oberst. Oppositionen organiseres yderligere ved oprettelsen af Syrian National Council – og senere Syrian National Coalition – der begge har sæde udenfor Syrien.

Billedet af Oppositionen bliver hurtigt mudret, fordi ekstremistiske grupper, som f.eks IS, sender folk fra Irak ind i Syrien for at kæmpe samt udnytte og forværre de ustabile forhold i landet.

Der er ikke umiddelbart tegn på, at hverken Assad-styret eller Oppositionen kan få overtaget. (Kilde)(Kilde)

Systematisk tortur

Især Assad-styret, men også de ekstremistiske grupper i Syrien, udfører systematisk tilfangetagelse og tortur af både soldater og civile. I den engelske avis The Guardian er der vurderinger af, at op mod 33.000 syrere er fængslet, tortureret og dræbt alene i 2014 – og at så meget som 75% af dem var civile. Antallet af syrere, der stadig er tilbageholdt i de syriske fængsler, anslås at være mellem 150.000 og 230.000, mens over 50.000 mennesker betragtes som forsvundet . (Kilde)(Kilde)

Den 21. januar 2014 bliver et omfattende billedmateriale på 55.000 fotografier smuglet ud af Syrien og frigivet. Billedernes autenticitet er blevet bekræftet af F.B.I. analytikere, og de dokumenterer den voldsomme systematiske tortur. 30 af de billeder bliver i marts 2015 udstillet i FN-bygningen i New York, hvoraf 10 bliver udstillet i bygningens Genocide Prevention Center.

Disse 10 billeder viser 27 mænd, 2 børn og 1 kvinde. Kroppene er tydeligt udsultede, øjnene er stukket ud, huden er flået af eller voldsomt blødende, og nogle af kroppene er forkullede. (Kilde)(Kilde)

Der findes folk i Danmark, som kalder syriske flygtninge for bekvemmeligheds-flygtninge. Der findes folk i Danmark, som spytter på syriske flygtninge – på syriske børn.

Syrien sønderbombet

Store dele af Syrien, især byerne, er mærket af krigen. Aleppo er Syriens største by og en af de mest betydningsfulde rent historisk. Byen er udsat for voldsomme kampe, hvor Assad-regimet, Oppositionen og ekstremistiske grupper forsat kæmper om herredømmet. Byen har gennem hele krigen været præget af massive ødelæggelser, og hele bydele er blevet jævnet med jorden. (Kilde)

Bombed_out_vehicles_Aleppo
Aleppo i 2012 (Kilde)

Store dele af Aleppo oplever jævnligt mangel på elektricitet og vand. I den østlige bydel, hvor indbyggertallet er faldet fra 1.000.000 til 40.000 under krigen, har befolkningen hverken haft rindende vand eller el i over et år. (Kilde)

Både Assad-styret og væbnede oprørsgrupper foretager målrettede bombeangreb mod hospitaler, skoler og øvrige offentlige institutioner. De fleste er lukket – hvilket også gælder butikker, banker med mere – og mange af få tilbageværende felthospitaler og skoler er flyttet under jorden for søge beskyttelse mod bombardementerne.  (Kilde) (Kilde)

Amnesty International har udgivet en rapport om situationen i Syrien. Phillip Luther, Direktør for Amnesty Internationals program i Mellemøsten og Nordafrika, er af den opfattelse, at Assad-regimet har sat sig for at udføre en kollektiv afstraffelse af hele byen som bod for oprøret. Han skriver i rapporten:

Livet for de civile i Aleppo bliver mere og mere ubærligt. Det skyldes regeringsstyrkernes udbredte overgreb i form af ondsindede og ubønhørlige luftangreb mod civile områder. Disse forkastelige og fortsatte angreb mod beboelseskvarterer er udtryk for en politik, der bevidst og systematisk går efter civile“. (Kilde)

Rapporten bygger i øvrigt på en række interviews med folk, der har overlevet de mange bombardementer. Fra en øjenvidneberetning i rapporten:

Jeg så børn uden hoveder. Kropsdele overalt. Jeg forestiller mig, at helvede ser sådan ud” (Kilde)

En kirurg på et af de lokale felthospitaler sætter ord på sine oplevelser:

Tøndebomber er det mest grufulde og ødelæggende våben. Vi er nødt til at håndtere et væld af skader, så mange amputationer, indvolde, der hænger ud af kroppen – det er for rædselsfuldt“. (Kilde)

En geografilærer beskriver en oplevelse fra april 2014. Det foregik på Ain Jalut skolen, hvor børn var i færd med at udstille kunstværker. Assad-styrker angreb skolen.

Jeg så ting, jeg ikke kan beskrive. Der var dele af børn, blod allevegne – kroppene var sønderrevne“. (Kilde)

Der findes folk i Danmark, som kalder syriske flygtninge for bekvemmeligheds-flygtninge. Der findes folk i Danmark, som spytter på syriske flygtninge – på syriske børn.

Uden mad og drikke… dør man

I både Aleppo og Damaskus er der efterhånden udstrakt mangel på fødevarer, og det er en daglig kamp at overleve. Det er blandt andet en konsekvens af, at der har udviklet sig et sort marked, typisk kontrolleret af de væbnede oprørsstyrker, hvor de få tilbageværende lagre af fødevarer sælges til uhyrlige priser.

I Amnesty Internationals rapport er der blandt andet fotodokumentation af, hvordan børn drikker vand, som flyder ud på gaden, efter et missilangreb har ødelagt en rørledning. Og grundet den store mangel på mad er flere mennesker begyndt at spise både katte og kaniner, hvor de kan finde dem. Det bliver omtalt som Aleppos nye fastfood. (Kilde)

I både Aleppo og Damaskus er folk begyndt af dø af sult som følge af krigens mange belejringer. Især bydelene Tadamoun, Yalda og Babila i Damaskus er under hårdt pres. Det vurderes, at der i de områder er over 50.000 familier, der lider af fejlernæring og sult som følge af Assad-troppernes konstante belejring (Kilde).

Der findes folk i Danmark, som kalder syriske flygtninge for bekvemmeligheds-flygtninge. Der findes folk i Danmark, som spytter på syriske flygtninge – på syriske børn.

Danmark og de syriske flygtninge

Syrien har knapt 23 millioner indbyggere, og siden borgerkrigens begyndelse er der op mod en kvart million dræbte og 1 million sårede.  Over 11 millioner syrere er på flugt, hvoraf ca. 4,35 millioner skønnes at have forladt landet, mens mere end 7 millioner er fordrevet fra deres hjem internt i Syrien. (Kilde)

Af de 4,35 millioner syrere, som har forladt Syrien, befinder ca. 1,9 millioner sig i Tyrkiet, 1,2 millioner i Libanon, 650.000 i Jordan, 250.000 i Irak og 133.000 i Egypten. Det betyder, at ca. 95% af alle syriske flygtninge opholder sig i nærområderne. (Kilde)

Af de 4,35 millioner syrere, der har forladt Syrien, befinder ca. 349.000 sig i EU. Det vil sige ca. 8%. Af de 349.000 syriske flygtninge, der er kommet til EU, har Danmark taget imod ca. 11.000. Det svarer til 3,15 % af de syrere, der er flygtet til EU og 0,025% af de syrere, der har forladt Syrien. (Kilde)

Foto Jens Astrup. Venstre fremlægger forslag til ny asylreform på et pressemøde 9. juni 2015.
Foto Jens Astrup. Venstre fremlægger forslag til ny asylreform (Kilde).

Men selv om Danmark er det 7. rigeste land i verden med et BNP på over 300.000 kr. per indbygger (Kilde) – og selv om verden befinder sig i den største flygtningekrise siden 2. verdenskrig – så har Lars Løkkes nyligt valgte regering, med Inger Støjberg som pinlig spydspids, alligevel brugt det meste af deres tid på:

  1. Udlændingestramninger, der tvinger flygtningebørn ud i et liv under fattigdomsgrænsen. (Kilde)
  2. At indrykke internationale avisannoncer – der har udstillet og latterliggjort danskerne som et af verdens mest fremmedfjendske og nationalekstremistiske folkefærd – med det formål at skræmme især syriske flygtninge væk fra Danmark. (Kilde) (Kilde) (Kilde) (Kilde) (Kilde) (Kilde) (Kilde)

Der findes folk i Danmark, som kalder syriske flygtninge for bekvemmeligheds-flygtninge. Der findes folk i Danmark, som spytter på syriske flygtninge – på syriske børn.

Politikere er medansvarlige for angreb på flygtningecenter

asc1

Den 26. august 2015 blev et Røde Kors flygtningecenter på Djursland udsat for hærværk. Murerne blev overmalet med hagekors, øvrigt nynazistisk kontrafej samt ordene “Første advarsel”, og en af asylcenterets køretøjer blev stukket i brand. Det ikke første gang, den slags hadforbrydelse er sket; hverken mod centeret på Djursland, ej heller mod andre asylcentre. Og det kommer til at ske igen. Alligevel er der mange, især politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti, der helst vil se det som en løsrevet hændelse. Et enkelt afstumpet individ, som har gjort noget utilgiveligt.

Man kan også se det som et symptom – et symptom på en bevægelse, der er sket i Danmark de seneste år. En bevægelse, der især hænger sammen med Dansk Folkepartis fremgang. Men det er ikke så rart for folk fra Venstre og Dansk Folkeparti, for det implicerer en eller anden form for ansvar for, at den slags sker. Og det vil Dansk Folkeparti bestemt ikke høre tale om. Det er faktisk her, de er så dejligt trænede i at spille deres, efterhånden noget slidte, offerkort. Hvor vover vi så meget som at antyde, at de har et ansvar for den slags handlinger? Har DF måske nogensinde opfordret til at male hagekors og sætte ild til et asylcenter? Nej. Men, hvad er det så, DF og deres ligesindede siger?

Alle flygtninge spiser små børn

Martin Henriksen lavede f.eks. en video om flygtningeboliger, som var placeret i nærheden af en børneinstitution. Han gjorde brug den velkendte, hysteriske og overdramatiserende DF-tone og en retorik i retning af: ”Jamen er verden da helt af lave? VI HAR JO FLYGTNINGE LIGE VED SIDEN AF VORES BØRN!!!”. Fraser som “Så galt kan det gå” og “Nu er det gået for vidt” blev brugt. Hvad betyder det rent retorisk? (Kilde)

Børn er det dyrebareste i vores liv; vores fremtid. Børn skal værnes om. Det er en utvetydig sandhed – noget alle kan blive enige om. Når DF laver den slags propaganda, hvor flygtningeboliger ved siden af en børneinstitution bliver fremstillet som en enorm risikofaktor, så umenneskeliggør det flygtninge. Det gør dem til en ting, et begreb. Noget, som er farligt. Farligt for vores børn. Og det er naturligvis hovedpinefremkaldende ironisk, at der i de boliger, som Martin Henriksen var så hysterisk omkring, også bor en del børn. Er de så farlige for sig selv?

Alle flygtninge er vikinger på plyndringstogt

Steen Petersen er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Faxe Kommune. Han var i de fleste nationale medier forleden, fordi han kom med en række udtalelser om, at man skulle bruge magt overfor flygtninge. Han mener, at man skal indsætte NATO-sanktionerede krigsskibe til -med magt – at tvinge flygtninge i gummibåde tilbage, hvor de kommer fra. Der er her tale om familier, som med små børn i armene flygter fra forfølgelse, tortur og voldtægter i Syrien.

Steen Petersen sagde f.eks.: ”NATOs krigsskibe SKAL tvinge dem tilbage uanset følgerne og omkostningerne”. Lad os lige følge den til dørs: ”Uanset følgerne og omkostningerne”. Altså, uanset om de dør af det? Det vil sige, hvis NATOs krigskibe medfører, at gummibådene kæntrer, og mænd, kvinder og børn drukner, så er det bare en af følgerne. Og uanset, hvor mange penge NATO skal bruge på det, så er det bare en del af omkostningerne.

Steen Petersen sagde også: ”Det er en form for angreb, når der kommer så enorme menneskemasser væltende ind over EUs grænser. Så har vi lov til at beskytte os mod en sådan invasion. Det er et økonomisk og kulturelt angreb mod Europa fra landområder, hvor der er problemer, og så har de desværre fået overbevist sig selv om, at der er meget bedre oppe nordpå. Men alle kan ikke komme op til Paradiset og få det meget, meget bedre”. (Kilde)

Hvad er det for ord, der bliver brugt her? ”Enorme menneskemasser” – ”Invasion” – “Angreb” – ”Vi har lov til at beskytte os”. Flygtninge er altså ikke folk, der flygter fra krig, totur og voldtægter. Det er folk, der går i krig mod os. De angriber. Horder af mennesker, der angriber Europa. De angriber Danmark. Og det gør de, fordi de har fundet ud af, at vi har et paradis heroppe i Norden, og de vil have et stykke af lagkagen. De vil tage vores Paradis fra os.

Når Dansk Folkeparti gør sig til eksponent for den type retorik, hvad er det så for et billede af flygtninge, de skaber i offentligheden? Det er først og fremmest et hamrende misvisende og fordrejet billede. Det er skræmmebillede, hvis formål er at få flygtninge til at fremstå som noget farligt. Noget, som angriber os. Noget, vi skal beskytte os i mod. Noget, folk skal være bange for.

Alle flygtninge er Napoleon, Djengis Kahn og Julius Cæsar

Den type retorik er – med en række forskellige politikere som talerør – taget til de seneste år. Mogens Camre udtalte i 2009, at: ”Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium. Alle de EU-lande, der ligesom Danmark kritikløst har ladet store grupper af mennesker fra den muslimske verden indvandre, har præcis de samme problemer”. (Kilde)

At Mogens Camre giver udtryk for national ekstremisme er næppe en overraskelse; men det ændrer ikke på, at han er en offentlig stemme, som også præger samfundets opfattelse af flygtninge. Og Mogens Camre søger på samme måde at skabe et ugyldigt billede af flygtninge og indvandrere som folk i krig, hvis formål er at invadere og erobre landområder. En trussel mod vores samfund.

Samme farlighedsbetragtning udtrykker Søren Pind i sin blog, hvor han skriver om flygtninge: ”De moderne folkevandringer har sat denne adkomst – denne ejendomsret – under pres. Men i sagens natur er det jo et enten eller. Enten består Danmark med sin kultur – eller også, hvad man har set masser af steder, forgår den og Danmark med den. Det er ikke svært”. Flygtninge bliver fremstillet som et angreb mod den danske kultur med en trussel om, at hvis man ikke forsvarer sig, så vil Danmark og danskheden simpelthen gå under. (Kilde)

Alle flygtninge er forhærdede kriminelle og terrorister

Morten Messerschmidt har været involveret i en række forskellige sager af, lad os sige, retorisk interesse. Han indrykkede engang en bladannonce med budskabet om, at et multietnisk samfund var lig med “Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet”. Den skærer vi lige ind til benet: Altså, hvis man ikke er etnisk dansker, så begår man massevoldtægter, vold, skaber utryghed, undertrykker kvinder og er generelt involveret i bandekriminalitet. Mærkeligt nok medførte sagen, at han blev idømt både fængsels- og bødestraf for overtrædelse af Straffelovens §266b, den såkaldte racismeparagraf. (Kilde)

mms

Når det kommer til Morten Messerschmidt og underlødig, fremmedfjendsk retorik, så er der tale om et regulært overflødighedshorn. Det er svært at vide, hvor man skal begynde og slutte. Så det bliver et punktnedslag: “Der er en rød tråd fra den muslimske familiefar, som tillader sin datter at gå med tørklæde og kræver overholdelse af ramadanen, til den afsindige terrorist, der kaprer passagerfly og tordner ind i World Trade Center“. (Kilde)

Rent retorisk, hvad er det så, der sker her? Han tager et velkendt begreb: En familiefar. Selve indbegrebet af rationalitet og god dømmekraft. Således bruges begrebet også juridisk, hvor termen bonus pater fungerer som målestok for god fornuft.

Men, men men… når der er tale om en “muslimsk” familiefar, så er alt vendt på hovedet. En muslimsk familiefar er at sidestille med de vanvittige terrorister, som udførte det mest kendte og mediebelyste terrorangreb i verdenshistorien. Og på den måde bliver der genereliseret:  Den gængse muslim (for hvad er mere af normalt og hverdagsagtigt end familiefædre) – og dermed også den typiske, syriske flygtning – bliver nemlig pludselig portrætteret som en rabiat psykopat, der gerne bruger sin formiddag på at kapre fly og slå 3.500 mennesker ihjel.

Eller også er flygtninge bare almindelig mennesker på flugt fra krig og forfølgelse

Det her er desværre få blandt mange eksempler på, hvordan især Dansk Folkeparti og andre højreorienterede politikere forsøger at fremstille flygtninge: Et umenneskeliggørende skræmmebillede. Et begreb, en ting, som er ude på at gøre os ondt. Ude på at angribe os og erobre vores land. Ude på at omvælte vores samfund og binde os i kulturel trældom. Og jeg har endda, helt bevidst, udeladt hadretoriske højdespringere som Støjberg, Kjærsgaard og Krarup. Dem gemmer vi til senere.

Så, altså. Det er rigtigt. Ingen DF’ere har direkte opfordret til, at man sætter ild til flygtningecentre. Men, når man flittigt bruger medierne til at skabe et så misvisende skræmmebillede af flygtninge, så kan det ikke undre, at folk – som måske er… empatisk udfordrede – får en idé om, at flygtninge er noget, man skal forsvare sig imod – gå til angreb på. Og politikere, der gør brug af den form retorik, bærer et ansvar for den slags angreb. Ligegyldigt hvor meget de spiller offerkortet eller forsøger at tage afstand fra det.