Kategoriarkiv: Politisk retorik

Kontanthjælpsloft: Venstres skæve skud rammer børnene

blogforside11

Det var ved Venstres Landsmøde i 2013, at Lars Løkke begyndte at tale om det: Et “moderne kontanthjælpsloft”, som skulle få flere mennesker i arbejde. Men først nu – godt og vel to år senere – har Venstre endelig afsløret, hvordan det loft skal se ud. Og det er, mildt sagt, ikke imponerende. Sagen om Venstres kontanthjælpsloft har desværre det hele: Inkompetence, en snert af politisk rænkespil, løftebrud og et Venstre-udspil, som ender med at gå ud over børnene. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Venstre hemmeligholder kontanthjælpsloftet

Lige efter Venstres landsmøde i 2013 lovede partiets daværende skatteordfører, Torben Schack Pedersen, at Venstre – inden Folketingsvalget – ville konkretisere, hvad det moderne kontanthjælpsloft inderbar.

Torben Schack Pedersen:

Vi har ikke lagt os fast på en præcis model. Vi har sagt, at princippet bag kontanthjælpsloftet – at det skal kunne betale sig at arbejde – skal genindføres. Men vi har ikke lagt os 100 procent fast på, hvordan det skal se ud“.

Interviewer:

Hvornår kan danskerne regne med at få klarhed over, hvad I konkret vil gøre?”

Torben Schack Pedersen: 

“Vi skal nok sørge for, at danskerne ved, præcis hvad vi går til valg på, når vi nærmer os“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vel også rimeligt, når nu Venstre baserede hele deres valgkamp på netop kontanthjælpsloftet.

Men det blev ikke konkretiseret, og tiden gik. Først var det medier, interesseorganisationer og politiske modstandere, som kritiserede Venstre for at hemmeligholde kontanthjælpsloftets indhold. Men der gik efterhånden så lang tid uden lyd fra Venstre-ledelsen, at kritikken også begyndte at komme fra politiske medspillere og sågar fra adskillige medlemmer af Venstres bagland. De var ganske forståeligt bange for, at manglen på udmeldinger om kontanthjælpsloftet kunne skade Venstres troværdighed. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vigtigt for vælgerne at vide, hvor Venstre står i forhold til kontanthjælpsloftet, fordi vi melder ud, at det skal kunne svare sig at gå på arbejde. Det skal det også kunne. Og så synes jeg, at jo tættere vi kan komme på, hvad tingene betyder, jo bedre er det, og jo mere ærligt er det at gå til valg på“. (Kilde)

Rimelige betragtninger fra Venstre-borgmester, Uffe Schmidt, som blandt andet følges op af Venstre-byrådsmedlem Bo Nygård Larsen:

Derfor bliver Venstres ledelse inden næste valg nødt til at fortælle, hvad det moderne kontanthjælpsloft skal være. Det berører jo mange menneskers økonomi, og de har naturligvis krav på at vide, hvad de kan regne med, hvis Venstre vinder valget“. (Kilde)

Ganske korrekt, men partiledelsen forblev tavse, selv om flere Venstre-folk kom med lignende kommentarer. Og pludselig var meldingen fra Venstre-toppen en anden: Vi fortæller først, hvad kontanthjælpsloftet skal være, når vi sidder på ministerkontorerne. (Kilde)(Kilde)

Det medførte selvsagt markant kritik fra de politiske modstandere under valgkampen. Prøv at høre, hvor skarpt den kritik forrettes af Morten Østergaard, hvor meget på glatis Lars Løkke kommer, og hvor uendelig lidt han svarer på spørgsmålet:

(Kilde)

Så der kom ikke noget Venstre-svar om kontanthjælpsloftet før valget. Prøv lige at overveje det: Venstre baserer en hel valgkamp på et politisk tiltag uden at ville afsløre, hvad det pågældende tiltag indebærer.

Så var der vel kun tilbage at håbe, at Venstre ville ramme plet med deres stort anlagte kontanthjælpsloft.

Kontanthjælpsloftet i korte træk

Kontanthjælpsloftet har et misvisende navn, da selve kontanthjælpssatserne ikke ændres – med undtagelse af et tilfælde. Det vender vi tilbage til. Loftet er i stedet en øvre grænse for en række ydelser, der kan modtages ved siden af kontanthjælp – f.eks. boligstøtte. Venstre vil:

  1. Indføre det såkaldte kontanthjælpsloft.
  2. Inddrage al ferie fra kontanthjælpsmodtagere.
  3. Indføre krav om 225 timers arbejde i løbet af et år som betingelse for at modtage kontanthjælp. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kontanthjælpsloftet får størst konsekvenser for ægtepar med børn og enlige forsørgere, der kommer til at opleve en nedgang i deres rådighedsbeløb på mellem 4,5% og 23,4% alt efter, hvor mange børn de har. For ægtepar med børn vokser forringelsen af deres vilkår med antallet af børn i familien.

Rådighedsbeløbene indbefatter al tænkelig økonomisk bistand udover kontanthjælp: Boligsikring, børnepenge, den særlige boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling – en række ydelser, som lavtlønnede typisk også har ret til. Derudover er beløbene baseret på Beskæftigelsesministeriets antagelser om, hvor høje huslejer og boligudgifter kontanthjælpsmodtagere vil have. Rådighedsbeløbene gælder således, hvis en kontanthjælpsmodtager kan bo til godt og vel 6100 kr. i husleje og 1.100 kr. i boligudgifter. Jo højere husleje og boligudgifter, jo lavere rådighedbeløb. (Kilde)(Kilde)

Rådighedsbeløb11
Oversigt over kontanthjælpsmodtageres månedlige rådighedsbeløb (Kilde)

Kontanthjælpsloftet sender børn ud i fattigdom

Kontanthjælpsloftet har derfor været udsat for massiv kritik for at forringe vilkårene for børn, og især udsatte børn. Den kommer forståeligt nok fra politiske modstandere, men også fra en række organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen, der alle kritiserer regeringen for at gennemføre politiske udspil, som sender børn ud i fattigdom. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet lever omkring 41.000 danske børn under fattigdomsgrænsen. Organisationen beskriver, at livet for et fattigt barn i Danmark typisk er meget isoleret, fordi de lever i en familie, hvor der ikke er penge til at deltage i samme aktiviteter som deres jævnalderende: Skoleudflugter, ture med fritidsklubben, dyrke sport i fritiden og så videre. Derudover kommer isolationen af, at børnene ofte trækker sig fra fællesskabet grundet skam over, at de ikke på samme måde som deres jævnaldrene får julegaver, madpakker, biografture, tøj, ferier og lignende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

En UNICEF-undersøgelse af 41 industrialiserede lande viser, at andelen af fattige danske børn er stigende, og Danmark indtager en 24. plads på listen over de lande med den mindste stigning i andelen af fattige børn. Bedre går det i Norge, Finland og Sverige, der ligger henholdsvis nr. 5, 8 og 13 på listen, og hvor tendensen er – modsat i Danmark – at andelen af fattige børn er faldende.

Samme billede viser i forhold til, hvor stor en del af unge, der er uden for skole-, beskæftigelse eller jobtræningssystemet. I Danmark er andelen større end i både Norge, Sverige og Tyskland, hvor de to sidstnævnte klarer sig meget bedre og har et fald i andelen af unge udenfor de systemer. Rapporten viser samlet set, at antallet af fattige danske børn er steget med 13.000 siden 2008. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet og en række andre organisationer er det typisk børn af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom. Det understøttes af en analyse udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, der samtidig viser, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne i forvejen lever under fattigdomsgrænsen.

Analysen konkluderer blandt andet, at årsagen skal findes i, at værdien af kontanthjælpsydelsen er blevet udhulet i forhold til de generelle prisstigninger. Hvad bliver konsekvensen, når regeringen på det grundlag skærer hårdt i de penge, kontanthjælpsmodtagere har til rådighed? (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det begynder egentlig at virke som en bedre og bedre idé, at Venstre for kort tid siden fjernede fattigdomsgrænsen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Især fordi Lars Løkke i juni – lige før Folketingsvalget – udtalte følgende om fattigdomsgrænsen: “Jeg kommer aldrig til at føre en politik, der sender børn ned under den grænse“. (Kilde)

Man kunne næsten fristes til at tro, at der var en sammenhæng.

Og så var der lige Løkkes løftebrud

Venstres kontanthjælpsloft og jobreform indeholder nemlig et 4. punkt, som er blevet gemt til sidst: En såkaldt “harmonisering” af kontanthjælpsydelserne til unge. Harmonisering er sådant et dejligt, positivt ladet ord, men det dækker stadigvæk over, at man Venstre beskærer kontanthjælpsydelsen til unge under 30 år, der har en uddannelse. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Og gæt, hvad Lars Løkke stillede garanti om, da han den 11. juni – en uge før Folketingsvalget – besøgte Krydsild på TV2 NEWS. Vi tager den både i skrift og tale:

Lars Løkke:

Vi har ingen planer om at skære i kontanthjælpen, skære i dagpengene, skære i førtidspensionen, og det understreger jeg lige, fordi mine gode venner i Socialdemokratiet bliver ved med at bruge penge på at sprede den løgnagtige påstand“.

Interviewer:

Så du vil garantere, at der ikke er nogen, der bliver skåret i kontanthjælpen med jeres moderne kontanthjælpsloft?

Lars Løkke:

Ikke i selve det, der hedder kontanthjælpsydelsen. Nej“.

Godt, så. Lars Løkke må sidenhen have bidt sig eftertrykkeligt i tungen. Af to årsager:

  1. Han begår et klokkeklart løftebrud.
  2. Det var et ufattelig ilde valgt tidspunkt at beskylde Socialdemokratiet for at lyve.

Okay. Hvis der gøres status her, så er Venstre ikke specielt godt i vej med deres kontanthjælpsloft. Til gengæld er de “ret sikre på”, at det dog rent beskæftigelsesøkonomisk giver god mening.

Men… Kontanthjælpsloftet virker ikke

I valgkampen blev formålet med kontanthjælpsloftet nævnt lige så ofte som kontanthjælpsloftet selv: “Det skal kunne betale sig at arbejde“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Den bliver imidlertid diskvalificeret det samme: Ifølge Dansk Statistik er der omkring 175.000 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf cirka 25.000 bliver direkte berørt af kontanthjælpsloftet. Venstre selv, og en række andre, har vurderet, at kontanthjælpsloftet vil få 650! mennesker i arbejde. Eller hurtigt omregnet: En virkningsgrad på ca. 0,37%. Manglen på effekt er faktisk så grel, at beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard, selv har beskrevet kontanthjælpsloftet som uambitiøst og effekten som uimponerende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det fortjener simpelthen gentagelse:

Venstres egen beskæftigelsesminister har beskrevet partiets stort anlagte beskæftigelsesøkonomiske platform – den platform, Venstre har bygget op siden Landsmødet i oktober 2013 og ført hele deres valgkamp på – som “ikke imponerende” og “uambitiøs”.

Hvad mere er, så viser en række beregninger fra Finansministeriet, at der om 7 år kun vil være 50 kontanthjælpsmodtagere, som vil have en økonomisk gevinst på mindre end 1.000 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsarbejde (eksemplet, Venstre brugte gennem hele valgkampen). Tallet er lige nu omkring 1800. Sagt jordnært: Løkke og Venstre lancerer en storstilet jobreform for at løse et problem, der allerede nu er meget begrænset, og som i løbet af relativt få år ville være forsvundet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Formålet med kontanthjælpsloftet er altså øjensynligt ikke at få flere mennesker i arbejde – eller rettere: Hvis det vitterligt er formålet, så er Venstre pinligt uskarpe i deres valg af beskæftigelsesøkonomiske styringsredskaber.

Og det leder videre til et centralt spørgsmål, som sjældent bliver stillet. Et spørgsmål om motivation: To af de større økonomiske reformer, som Venstre vil gennemføre er kontanthjælpsloftet og den bebudede sænkning af topskatten. Hvordan kan det være, at der – helt grundlæggende – opereres med en antagelse om, at dårligt stillede folk med lav indkomst bliver motiverede af færre penge, mens velstillede folk med høj indkomst bliver motiverede af flere penge?

Den antagelse går i hvert fald ikke særlig godt i spænd med undersøgelser blevet lavet på området. Her er et citat fra en analyse, som CASA har udarbejdet sammen EAPN (European Anti-Poverty Network):

Fattigdom kan i sig selv være en forhindring mod at komme i arbejde. Det kan måske lyde mærkeligt for folk, der ikke selv har oplevet fattigdom, men forskningen i forbindelse med indføring af lave ydelser i 00’erne – starthjælp osv. – viste at de lave ydelser ikke motiverede til arbejde, men fører til opgivelse og apati (Ejrnæs mfl. 2010). Nogle kommer i arbejde i perioder, men årsagerne til kontanthjælp er ofte sygdom og sociale problemer. Lave ydelser helbreder ikke sygdomme og løser ikke sociale vanskeligheder“. (Kilde)

Forskningen, der bliver refereret til, er en større analyserække udført i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og CASA. Det er en del af et forskningsprojekt med titlen: “Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag“, som forskergrupperne udfører for Rådet for Socialt Udsatte. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Forskningsprojektet har strukket sig fra 2008-2011 og har undersøgt de økonomiske og sociale virkninger af, at Venstre i 2002 første gang indførte kontanthjælpsloftet sammen med “introduktionsydelse og starthjælp, nedsættelse af kontanthjælpen efter seks måneder […] samt 300/450-timers reglen“. (Kilde)

Konklusionerne er utvetydige: De laveste ydelser bidrager meget ringe til, at folk kommer i arbejde. Faktisk opstår den modsatte effekt. Folk på kontanthjælp har typisk sociale problemer i forvejen, og de reducerede ydelser gør, at problemerne forværres, og at de fastholdes på overførselsindkomst. (Kilde)

Okay. Så problemet, Venstre vil løse, er forsvindende. Det værktøj, de vil bruge, virker ikke rent beskæftigelsesøkonomisk. Og undersøgelser viser, at værktøjet heller ikke virkede, da de brugte det sidste gang.

Det må man alligevel give Venstre: Når de rammer ved siden af, så gør de det ordentligt. Men mon ikke regeringen i det mindste kan finde ud af at bruge de penge, som deres moderne kontanthjælpsloft har sparet på overførselsbudgettet?

Opsummering

Det kan gøres kort, men så man må tage sig til hovedet:

  • Venstre bruger hele deres valgkamp på at ville løse et problem, som er begrænset og forsvindende.
  • De gennemfører valgkampen uden at fortælle, hvordan de egentlig vil løse problemet.
  • Efter valget bruger Venstre et værktøj, der ikke virker – som heller ikke virkede, da de sidste gang var i regering – og som af egen beskæftigelsesminister beskrives som “uambitiøst” og “ikke imponerende”.
  • De begår et klokkeklart løftebrud i processen.
  • Og de ender med at gennemføre et politisk projekt, som i høj grad går ud over børn.

Det må være selve definitionen af, hvordan man kombinerer politisk inkompetence med rænkespil. Så det er vel i grunden ikke så underligt, at Venstre ikke ville afsløre kontanthjælpsloftets indhold, før de sad i ministerkontorerne.

Dansk Folkeparti bondefanger kernevælgerne

18190542723_e922c3cec0_k (1)
Kristian Thulesen Dahl ved Folkemødet 2013 (Kilde)

Dansk Folkeparti er det parti i Folketinget, som – også økonomisk – stemmer længst til højre; længere til højre end Liberal Alliance. DF har gang på gang stemt ja til at skære i velfærdsydelser – f.eks. ældrepleje – og samtidig stemt ja til sænke skatten for de rigeste. Det viser en omfattende analyse af partiernes stemmer udarbejdet af analysefirmaet Buhl & Rasmussen. (Kilde)

Valget 18. juni 2015 viste om noget, at troværdighed er en afgørende faktor. Lars Løkkes troværdighed – eller mangel på samme – var direkte årsag til Venstres historisk store tilbagegang, og således indirekte årsag til Dansk Folkepartis fremgang. Men hvor troværdige er Dansk Folkeparti?

Dansk Folkepartis løfter til kernevælgerne

Dansk Folkeparti har helt overordnet slået sig op på to mærkesager i medierne:

  1. Stramninger på udlændingeområdet
  2. Velfærdsforbedringer – for danske statsborgere.

De fleste er ikke i tvivl om, at Dansk Folkeparti har været succesfulde i forhold til at få Venstre og Konservative til at gøre det mere ubehageligt at være fremmed i Danmark. Men hvordan går det egentlig med Dansk Folkepartis andet kerneområde: Velfærdsydelser og beskyttelsen af de svageste i samfundet? Besvarelsen af det spørgsmål starter med et citat.

Dansk Folkeparti og Venstre – den ene hånd vasker den anden

Den form for kræmmermentalitet, hvor regeringen betaler DF for at stemme for finansloven, skal vi væk fra” – Daværende Retsordfører, Venstre, Kim Andersen, 2011. (Kilde)

Citatet er ofte trukket frem som en kritik af Venstre: At de gik med til adskillige, massive stramninger på udlændingeområdet i 2001-2011 som betaling for, at Dansk Folkeparti lagde stemmer til VK-regeringens finanspolitiske udspil.

Men der skal to til at danse tango, og ofte glemmer man at vende det citat om: Hvis Venstre har solgt ud på udlændingeområdet for at få stemmer til økonomiske tiltag, så må Dansk Folkeparti jo også have solgt ud for at få deres udlændingestramninger: Nemlig, på velfærdsområdet.

Tallene lyver ikke

Analysefirmaet Buhl og Rasmussen har gennemført en omfattende analyse af mere end 300 afstemninger i Folketingssalen. Billedet er klart: Dansk Folkeparti stemmer længere til højre end noget andet parti – ikke blot på udlændingeområdet, men også økonomisk. (Kilde)

stefor1
Partiernes placeringer ved afstemninger i Folketinget (Kilde)

Det mønster gjorde sig især gældende i perioden 2001-2011, hvor Dansk Folkeparti var regeringsbærende støtteparti for Venstre og Konservative. Der stemte Dansk Folkeparti stort set identisk med Venstre og Konservative, når det kom til økonomi og finanspolitisk, som nedenstående figur viser.

DFstem11
Dansk Folkepartis afstemninger i Folketinget på finansområdet (Kilde)

Sagt på en anden måde: Når Venstre og Konservative i den periode fremlagde forslag om at sænke skatten og skære i velfærden, så er det blevet gennemført med stemmer fra Dansk Folkeparti. Og de har således stemt ja til skattestoppet i 2001, Forårspakken i 2004, Skattereformen i 2007 samt Forårspakken 2.0 i 2009. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Der er altså tale om, at Dansk Folkeparti løbende har lagt stemmer til en borgerlig-liberal politik, som i høj grad har været med til at skabe økonomiske fordele for de rigeste fremfor samfundets lavindkomstgrupper: Dansk Folkepartis kernevælgere. (Kilde)

I 2010 bliver netop førnævnte politiske tiltag beskrevet i en kronik i Berlingske, hvor administrerende direktør for tænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, undersøgte Dansk Folkepartis stemmeafgivelse under den daværende VK-regering.

Han understreger ligeledes, at Dansk Folkeparti har stemt ja til reformer, som har belønnet de rigeste på bekostning af de svageste i landet. Især prototypen på Dansk Folkepartis kernevælger – den ca. 60-årige, ufaglærte person bosat i provinsen – har betalt prisen og har fået mindst ud af, at Dansk Folkeparti har stemt ja til at skære i velfærden og at sænke skatterne.

På den baggrund konkluderer kronikken:

“Dansk Folkepartis store succes skyldes dermed ikke dets sociale indsats eller kampen for samfundets svageste, men tværtimod dets populistiske fokus på en række nicheområder, som har gjort det muligt at føre en fordelingspolitik, der går stik imod dets egne vælgeres interesser og levevilkår. DFs symbolpolitik repræsenterer således et af de allerstørste fupnumre i dansk politik”. (Kilde)

Dansk Folkeparti fortsætter med at  lade kernevælgerne i stikken

Ved valget i 2011 gjorde Pia Kjærsgaard meget ud af at understrege, at Dansk Folkeparti for alt i verden ville bevare efterlønnen. Det giver mening. Efterlønnen er især tænkt som en ordning for de, der har haft et opslidende arbejdsliv og i en alder af 60+ ikke er i stand til at arbejde mere. Det vil typisk sige ufaglærte, som har haft et fysisk krævende arbejde – altså en del af Dansk Folkepartis kernevælgergruppe.

Videoen nedenfor viser Pia Kjærsgaards udtalelser før valget i 2011, og hvordan hun efter valget blev konfronteret med, at Dansk Folkeparti alligevel var med til at reducere kraftigt i efterlønnen.

Det er alligevel imponerende: Pia Kjærsgaard forsøger simpelthen at bruge som “forsvar”, at Dansk Folkeparti skar i efterlønnen før valget, og ikke efter. Det vil utvivlsomt være en enorm trøst for de, der er på efterløn.

Den nuværende regeringsperiode nåede heller ikke at blive særlig gammel, før Dansk Folkeparti begik første kovending og løftebrud overfor sine kernevælgere.

Vi tager det kronologisk.

September 2014: Dansk Folkepartis Landsmøde, hvor Kristian Thulesen Dahl udtaler sig om den såkaldte “Ældre-Milliard” – en milliard kroner øremærket til ældreplejen:

En klokkeklar udmelding: Dansk Folkeparti vil have en milliard til de ældre – og kun de ældre.

Maj 2015: Kristian Thulesen Dahl bliver interviewet om, hvordan Dansk Folkeparti vil forholde sig til Venstres planer om nulvækst i den offentlige sektor:

Vi tror ikke på nulvækst. Hvis vi skal have et ordentligt velfærdssamfund, også når der kommer flere ældre i vores samfund, som selvfølgelig skal have ordentlig og værdig pleje, så skal der være plads til en beskeden realvækst i den offentlige sektor“. (Kilde)

Pia Kjærsgaard udtaler sig ved samme lejlighed om nulvækst, dog endnu mere firkantet:

Det bliver ikke til noget. Der vil ikke være flertal for nulvækst, og jeg synes, det var meget vovet, da Lars Løkke kom med nulvækst på sit landsmøde for nogle år siden. Det pudsige er, at vi før har været enige både med Venstre og Konservative om, at det skulle være 0,8 [% stigning i realvækst]. Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti. Den opfattelse har vi stadig. Det er Venstre, der har fjernet sig” (Kilde)

Der ved man, hvor man har Dansk Folkeparti“. Den udmelding holder vi lige fast i…

Slutningen af maj 2015, blot tre tre uger før Folketingsvalget: Kristian Thulesen Dahl bliver igen interviewet om Venstres planer om nulvækst:

Stadig et utvetydigt nej til nulvækst.

3. Juli 2015, ca. 2 uger efter Folketingsvalget: Venstre fremlægger sin Kommuneaftale, som medfører – ikke bare nulvækst – men sågar minusvækst og besparelser i alle landets kommuner.

Særlig betydningsfuldt er, at Venstres Kommuneaftale vil betyde, at den øremærkede Ældre-Milliard bliver afskaffet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

9. juli 2015: Dansk Folkeparti stemmer ja til Kommuneaftalen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kort opsummeret:

  • DF siger “Ja til Ældre-Milliard!” (September 2014) .
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Maj 2015).
  • DF siger “Nej til nulvækst!” (Ultimo maj 2015).
  • Folketingsvalg (18. juni 2015).
  • Dansk Folkeparti stemmer “Nej til Ældre-Milliard. Ja til nulvækst” (9. juli 2015).

Det er godt, at man ved, hvor man har Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis hykleri har bredt sig til kommunerne

Det er ikke kun i Folketinget, at Dansk Folkeparti sælger ud i forhold til deres ellers stort opreklamerede rolle som det parti, der arbejder for velfærd og de svageste danskere. Også i de kommunale byråd stemmer Dansk Folkepartis politikere ja til at skære i velfærd – som f.eks. ældrepleje.

FOA og Ekstrabladet har gennemført en undersøgelse af en række af landets kommuner. Undersøgelsen viser, at i 8 ud af 9 kommuner – hvor Dansk Folkeparti endda sidder på posten som udvalgsformand for ældreområdet – har DF været med til at vedtage besparelser på ældreområdet.

Undersøgelsen konkluderer følgende:

  • På trods af centrale udmeldinger, er Dansk Folkeparti med til at spare store summer på de ældre i landets kommuner.
  • Dansk Folkeparti er med til at vedtage besparelser på de ældres mad og rengøring, store rammebesparelser på plejecentre, øget brugerbetaling for de ældre og stigende fokus på rehabilitering.” (Kilde)(Kilde)

Det er godt, man ved, hvor man har Dansk Folkeparti

Konklusion

Dansk Folkeparti prøver at sælge sig selv som et velfærdsparti, der stræber efter at beskytte de svage danskere, som f.eks. ældre. Det er et budskab, som ved enhver lejlighed skriges ud til alle Danmarkshjørner gennem medierne.

Men når det kommer til at afgive stemmer i Folketinget og i byrådssalene, så bliver der stemt ja til at skære i velfærden og sænke skatten for de rigeste. Dansk Folkeparti har således gentagne gange handlet i strid med det billede, som de forsøger at tegne af sig selv i medierne – i strid med det, de lover deres kernevælgere.

Det er dér, man har Dansk Folkeparti.

Og det efterlader to spørgsmål:

  • Hvornår vil den samlede danske presse for alvor sætte en stopper for, at Dansk Folkeparti slipper afsted med at sige et og gøre noget andet?
  • Hvor lang tid går der, før Dansk Folkepartis kernevælgere finder ud af, at de er blevet udsat for et af dansk politiks største svindelnumre?

Politikere er medansvarlige for angreb på flygtningecenter

asc1

Den 26. august 2015 blev et Røde Kors flygtningecenter på Djursland udsat for hærværk. Murerne blev overmalet med hagekors, øvrigt nynazistisk kontrafej samt ordene “Første advarsel”, og en af asylcenterets køretøjer blev stukket i brand. Det ikke første gang, den slags hadforbrydelse er sket; hverken mod centeret på Djursland, ej heller mod andre asylcentre. Og det kommer til at ske igen. Alligevel er der mange, især politikere fra Venstre og Dansk Folkeparti, der helst vil se det som en løsrevet hændelse. Et enkelt afstumpet individ, som har gjort noget utilgiveligt.

Man kan også se det som et symptom – et symptom på en bevægelse, der er sket i Danmark de seneste år. En bevægelse, der især hænger sammen med Dansk Folkepartis fremgang. Men det er ikke så rart for folk fra Venstre og Dansk Folkeparti, for det implicerer en eller anden form for ansvar for, at den slags sker. Og det vil Dansk Folkeparti bestemt ikke høre tale om. Det er faktisk her, de er så dejligt trænede i at spille deres, efterhånden noget slidte, offerkort. Hvor vover vi så meget som at antyde, at de har et ansvar for den slags handlinger? Har DF måske nogensinde opfordret til at male hagekors og sætte ild til et asylcenter? Nej. Men, hvad er det så, DF og deres ligesindede siger?

Alle flygtninge spiser små børn

Martin Henriksen lavede f.eks. en video om flygtningeboliger, som var placeret i nærheden af en børneinstitution. Han gjorde brug den velkendte, hysteriske og overdramatiserende DF-tone og en retorik i retning af: ”Jamen er verden da helt af lave? VI HAR JO FLYGTNINGE LIGE VED SIDEN AF VORES BØRN!!!”. Fraser som “Så galt kan det gå” og “Nu er det gået for vidt” blev brugt. Hvad betyder det rent retorisk? (Kilde)

Børn er det dyrebareste i vores liv; vores fremtid. Børn skal værnes om. Det er en utvetydig sandhed – noget alle kan blive enige om. Når DF laver den slags propaganda, hvor flygtningeboliger ved siden af en børneinstitution bliver fremstillet som en enorm risikofaktor, så umenneskeliggør det flygtninge. Det gør dem til en ting, et begreb. Noget, som er farligt. Farligt for vores børn. Og det er naturligvis hovedpinefremkaldende ironisk, at der i de boliger, som Martin Henriksen var så hysterisk omkring, også bor en del børn. Er de så farlige for sig selv?

Alle flygtninge er vikinger på plyndringstogt

Steen Petersen er byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Faxe Kommune. Han var i de fleste nationale medier forleden, fordi han kom med en række udtalelser om, at man skulle bruge magt overfor flygtninge. Han mener, at man skal indsætte NATO-sanktionerede krigsskibe til -med magt – at tvinge flygtninge i gummibåde tilbage, hvor de kommer fra. Der er her tale om familier, som med små børn i armene flygter fra forfølgelse, tortur og voldtægter i Syrien.

Steen Petersen sagde f.eks.: ”NATOs krigsskibe SKAL tvinge dem tilbage uanset følgerne og omkostningerne”. Lad os lige følge den til dørs: ”Uanset følgerne og omkostningerne”. Altså, uanset om de dør af det? Det vil sige, hvis NATOs krigskibe medfører, at gummibådene kæntrer, og mænd, kvinder og børn drukner, så er det bare en af følgerne. Og uanset, hvor mange penge NATO skal bruge på det, så er det bare en del af omkostningerne.

Steen Petersen sagde også: ”Det er en form for angreb, når der kommer så enorme menneskemasser væltende ind over EUs grænser. Så har vi lov til at beskytte os mod en sådan invasion. Det er et økonomisk og kulturelt angreb mod Europa fra landområder, hvor der er problemer, og så har de desværre fået overbevist sig selv om, at der er meget bedre oppe nordpå. Men alle kan ikke komme op til Paradiset og få det meget, meget bedre”. (Kilde)

Hvad er det for ord, der bliver brugt her? ”Enorme menneskemasser” – ”Invasion” – “Angreb” – ”Vi har lov til at beskytte os”. Flygtninge er altså ikke folk, der flygter fra krig, totur og voldtægter. Det er folk, der går i krig mod os. De angriber. Horder af mennesker, der angriber Europa. De angriber Danmark. Og det gør de, fordi de har fundet ud af, at vi har et paradis heroppe i Norden, og de vil have et stykke af lagkagen. De vil tage vores Paradis fra os.

Når Dansk Folkeparti gør sig til eksponent for den type retorik, hvad er det så for et billede af flygtninge, de skaber i offentligheden? Det er først og fremmest et hamrende misvisende og fordrejet billede. Det er skræmmebillede, hvis formål er at få flygtninge til at fremstå som noget farligt. Noget, som angriber os. Noget, vi skal beskytte os i mod. Noget, folk skal være bange for.

Alle flygtninge er Napoleon, Djengis Kahn og Julius Cæsar

Den type retorik er – med en række forskellige politikere som talerør – taget til de seneste år. Mogens Camre udtalte i 2009, at: ”Fejlen er, at man har troet, at man kunne integrere mennesker, som ikke er kommet for at blive integreret, men for at erobre nyt territorium. Alle de EU-lande, der ligesom Danmark kritikløst har ladet store grupper af mennesker fra den muslimske verden indvandre, har præcis de samme problemer”. (Kilde)

At Mogens Camre giver udtryk for national ekstremisme er næppe en overraskelse; men det ændrer ikke på, at han er en offentlig stemme, som også præger samfundets opfattelse af flygtninge. Og Mogens Camre søger på samme måde at skabe et ugyldigt billede af flygtninge og indvandrere som folk i krig, hvis formål er at invadere og erobre landområder. En trussel mod vores samfund.

Samme farlighedsbetragtning udtrykker Søren Pind i sin blog, hvor han skriver om flygtninge: ”De moderne folkevandringer har sat denne adkomst – denne ejendomsret – under pres. Men i sagens natur er det jo et enten eller. Enten består Danmark med sin kultur – eller også, hvad man har set masser af steder, forgår den og Danmark med den. Det er ikke svært”. Flygtninge bliver fremstillet som et angreb mod den danske kultur med en trussel om, at hvis man ikke forsvarer sig, så vil Danmark og danskheden simpelthen gå under. (Kilde)

Alle flygtninge er forhærdede kriminelle og terrorister

Morten Messerschmidt har været involveret i en række forskellige sager af, lad os sige, retorisk interesse. Han indrykkede engang en bladannonce med budskabet om, at et multietnisk samfund var lig med “Masse-voldtægter, Grov vold, Utryghed, Tvangsægteskaber, Kvindeundertrykkelse, Bandekriminalitet”. Den skærer vi lige ind til benet: Altså, hvis man ikke er etnisk dansker, så begår man massevoldtægter, vold, skaber utryghed, undertrykker kvinder og er generelt involveret i bandekriminalitet. Mærkeligt nok medførte sagen, at han blev idømt både fængsels- og bødestraf for overtrædelse af Straffelovens §266b, den såkaldte racismeparagraf. (Kilde)

mms

Når det kommer til Morten Messerschmidt og underlødig, fremmedfjendsk retorik, så er der tale om et regulært overflødighedshorn. Det er svært at vide, hvor man skal begynde og slutte. Så det bliver et punktnedslag: “Der er en rød tråd fra den muslimske familiefar, som tillader sin datter at gå med tørklæde og kræver overholdelse af ramadanen, til den afsindige terrorist, der kaprer passagerfly og tordner ind i World Trade Center“. (Kilde)

Rent retorisk, hvad er det så, der sker her? Han tager et velkendt begreb: En familiefar. Selve indbegrebet af rationalitet og god dømmekraft. Således bruges begrebet også juridisk, hvor termen bonus pater fungerer som målestok for god fornuft.

Men, men men… når der er tale om en “muslimsk” familiefar, så er alt vendt på hovedet. En muslimsk familiefar er at sidestille med de vanvittige terrorister, som udførte det mest kendte og mediebelyste terrorangreb i verdenshistorien. Og på den måde bliver der genereliseret:  Den gængse muslim (for hvad er mere af normalt og hverdagsagtigt end familiefædre) – og dermed også den typiske, syriske flygtning – bliver nemlig pludselig portrætteret som en rabiat psykopat, der gerne bruger sin formiddag på at kapre fly og slå 3.500 mennesker ihjel.

Eller også er flygtninge bare almindelig mennesker på flugt fra krig og forfølgelse

Det her er desværre få blandt mange eksempler på, hvordan især Dansk Folkeparti og andre højreorienterede politikere forsøger at fremstille flygtninge: Et umenneskeliggørende skræmmebillede. Et begreb, en ting, som er ude på at gøre os ondt. Ude på at angribe os og erobre vores land. Ude på at omvælte vores samfund og binde os i kulturel trældom. Og jeg har endda, helt bevidst, udeladt hadretoriske højdespringere som Støjberg, Kjærsgaard og Krarup. Dem gemmer vi til senere.

Så, altså. Det er rigtigt. Ingen DF’ere har direkte opfordret til, at man sætter ild til flygtningecentre. Men, når man flittigt bruger medierne til at skabe et så misvisende skræmmebillede af flygtninge, så kan det ikke undre, at folk – som måske er… empatisk udfordrede – får en idé om, at flygtninge er noget, man skal forsvare sig imod – gå til angreb på. Og politikere, der gør brug af den form retorik, bærer et ansvar for den slags angreb. Ligegyldigt hvor meget de spiller offerkortet eller forsøger at tage afstand fra det.