Kategoriarkiv: Venstre

Kontanthjælpsloft: Venstres skæve skud rammer børnene

blogforside11

Det var ved Venstres Landsmøde i 2013, at Lars Løkke begyndte at tale om det: Et “moderne kontanthjælpsloft”, som skulle få flere mennesker i arbejde. Men først nu – godt og vel to år senere – har Venstre endelig afsløret, hvordan det loft skal se ud. Og det er, mildt sagt, ikke imponerende. Sagen om Venstres kontanthjælpsloft har desværre det hele: Inkompetence, en snert af politisk rænkespil, løftebrud og et Venstre-udspil, som ender med at gå ud over børnene. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Venstre hemmeligholder kontanthjælpsloftet

Lige efter Venstres landsmøde i 2013 lovede partiets daværende skatteordfører, Torben Schack Pedersen, at Venstre – inden Folketingsvalget – ville konkretisere, hvad det moderne kontanthjælpsloft inderbar.

Torben Schack Pedersen:

Vi har ikke lagt os fast på en præcis model. Vi har sagt, at princippet bag kontanthjælpsloftet – at det skal kunne betale sig at arbejde – skal genindføres. Men vi har ikke lagt os 100 procent fast på, hvordan det skal se ud“.

Interviewer:

Hvornår kan danskerne regne med at få klarhed over, hvad I konkret vil gøre?”

Torben Schack Pedersen: 

“Vi skal nok sørge for, at danskerne ved, præcis hvad vi går til valg på, når vi nærmer os“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vel også rimeligt, når nu Venstre baserede hele deres valgkamp på netop kontanthjælpsloftet.

Men det blev ikke konkretiseret, og tiden gik. Først var det medier, interesseorganisationer og politiske modstandere, som kritiserede Venstre for at hemmeligholde kontanthjælpsloftets indhold. Men der gik efterhånden så lang tid uden lyd fra Venstre-ledelsen, at kritikken også begyndte at komme fra politiske medspillere og sågar fra adskillige medlemmer af Venstres bagland. De var ganske forståeligt bange for, at manglen på udmeldinger om kontanthjælpsloftet kunne skade Venstres troværdighed. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det er vigtigt for vælgerne at vide, hvor Venstre står i forhold til kontanthjælpsloftet, fordi vi melder ud, at det skal kunne svare sig at gå på arbejde. Det skal det også kunne. Og så synes jeg, at jo tættere vi kan komme på, hvad tingene betyder, jo bedre er det, og jo mere ærligt er det at gå til valg på“. (Kilde)

Rimelige betragtninger fra Venstre-borgmester, Uffe Schmidt, som blandt andet følges op af Venstre-byrådsmedlem Bo Nygård Larsen:

Derfor bliver Venstres ledelse inden næste valg nødt til at fortælle, hvad det moderne kontanthjælpsloft skal være. Det berører jo mange menneskers økonomi, og de har naturligvis krav på at vide, hvad de kan regne med, hvis Venstre vinder valget“. (Kilde)

Ganske korrekt, men partiledelsen forblev tavse, selv om flere Venstre-folk kom med lignende kommentarer. Og pludselig var meldingen fra Venstre-toppen en anden: Vi fortæller først, hvad kontanthjælpsloftet skal være, når vi sidder på ministerkontorerne. (Kilde)(Kilde)

Det medførte selvsagt markant kritik fra de politiske modstandere under valgkampen. Prøv at høre, hvor skarpt den kritik forrettes af Morten Østergaard, hvor meget på glatis Lars Løkke kommer, og hvor uendelig lidt han svarer på spørgsmålet:

(Kilde)

Så der kom ikke noget Venstre-svar om kontanthjælpsloftet før valget. Prøv lige at overveje det: Venstre baserer en hel valgkamp på et politisk tiltag uden at ville afsløre, hvad det pågældende tiltag indebærer.

Så var der vel kun tilbage at håbe, at Venstre ville ramme plet med deres stort anlagte kontanthjælpsloft.

Kontanthjælpsloftet i korte træk

Kontanthjælpsloftet har et misvisende navn, da selve kontanthjælpssatserne ikke ændres – med undtagelse af et tilfælde. Det vender vi tilbage til. Loftet er i stedet en øvre grænse for en række ydelser, der kan modtages ved siden af kontanthjælp – f.eks. boligstøtte. Venstre vil:

  1. Indføre det såkaldte kontanthjælpsloft.
  2. Inddrage al ferie fra kontanthjælpsmodtagere.
  3. Indføre krav om 225 timers arbejde i løbet af et år som betingelse for at modtage kontanthjælp. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Kontanthjælpsloftet får størst konsekvenser for ægtepar med børn og enlige forsørgere, der kommer til at opleve en nedgang i deres rådighedsbeløb på mellem 4,5% og 23,4% alt efter, hvor mange børn de har. For ægtepar med børn vokser forringelsen af deres vilkår med antallet af børn i familien.

Rådighedsbeløbene indbefatter al tænkelig økonomisk bistand udover kontanthjælp: Boligsikring, børnepenge, den særlige boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling – en række ydelser, som lavtlønnede typisk også har ret til. Derudover er beløbene baseret på Beskæftigelsesministeriets antagelser om, hvor høje huslejer og boligudgifter kontanthjælpsmodtagere vil have. Rådighedsbeløbene gælder således, hvis en kontanthjælpsmodtager kan bo til godt og vel 6100 kr. i husleje og 1.100 kr. i boligudgifter. Jo højere husleje og boligudgifter, jo lavere rådighedbeløb. (Kilde)(Kilde)

Rådighedsbeløb11
Oversigt over kontanthjælpsmodtageres månedlige rådighedsbeløb (Kilde)

Kontanthjælpsloftet sender børn ud i fattigdom

Kontanthjælpsloftet har derfor været udsat for massiv kritik for at forringe vilkårene for børn, og især udsatte børn. Den kommer forståeligt nok fra politiske modstandere, men også fra en række organisationer som Red Barnet, Børns Vilkår og Socialrådgiverforeningen, der alle kritiserer regeringen for at gennemføre politiske udspil, som sender børn ud i fattigdom. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet lever omkring 41.000 danske børn under fattigdomsgrænsen. Organisationen beskriver, at livet for et fattigt barn i Danmark typisk er meget isoleret, fordi de lever i en familie, hvor der ikke er penge til at deltage i samme aktiviteter som deres jævnalderende: Skoleudflugter, ture med fritidsklubben, dyrke sport i fritiden og så videre. Derudover kommer isolationen af, at børnene ofte trækker sig fra fællesskabet grundet skam over, at de ikke på samme måde som deres jævnaldrene får julegaver, madpakker, biografture, tøj, ferier og lignende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

En UNICEF-undersøgelse af 41 industrialiserede lande viser, at andelen af fattige danske børn er stigende, og Danmark indtager en 24. plads på listen over de lande med den mindste stigning i andelen af fattige børn. Bedre går det i Norge, Finland og Sverige, der ligger henholdsvis nr. 5, 8 og 13 på listen, og hvor tendensen er – modsat i Danmark – at andelen af fattige børn er faldende.

Samme billede viser i forhold til, hvor stor en del af unge, der er uden for skole-, beskæftigelse eller jobtræningssystemet. I Danmark er andelen større end i både Norge, Sverige og Tyskland, hvor de to sidstnævnte klarer sig meget bedre og har et fald i andelen af unge udenfor de systemer. Rapporten viser samlet set, at antallet af fattige danske børn er steget med 13.000 siden 2008. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Ifølge Red Barnet og en række andre organisationer er det typisk børn af kontanthjælpsmodtagere, der lever i fattigdom. Det understøttes af en analyse udarbejdet af Rockwool Fondens Forskningsenhed, der samtidig viser, at en stigende andel af kontanthjælpsmodtagerne i forvejen lever under fattigdomsgrænsen.

Analysen konkluderer blandt andet, at årsagen skal findes i, at værdien af kontanthjælpsydelsen er blevet udhulet i forhold til de generelle prisstigninger. Hvad bliver konsekvensen, når regeringen på det grundlag skærer hårdt i de penge, kontanthjælpsmodtagere har til rådighed? (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det begynder egentlig at virke som en bedre og bedre idé, at Venstre for kort tid siden fjernede fattigdomsgrænsen. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Især fordi Lars Løkke i juni – lige før Folketingsvalget – udtalte følgende om fattigdomsgrænsen: “Jeg kommer aldrig til at føre en politik, der sender børn ned under den grænse“. (Kilde)

Man kunne næsten fristes til at tro, at der var en sammenhæng.

Og så var der lige Løkkes løftebrud

Venstres kontanthjælpsloft og jobreform indeholder nemlig et 4. punkt, som er blevet gemt til sidst: En såkaldt “harmonisering” af kontanthjælpsydelserne til unge. Harmonisering er sådant et dejligt, positivt ladet ord, men det dækker stadigvæk over, at man Venstre beskærer kontanthjælpsydelsen til unge under 30 år, der har en uddannelse. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Og gæt, hvad Lars Løkke stillede garanti om, da han den 11. juni – en uge før Folketingsvalget – besøgte Krydsild på TV2 NEWS. Vi tager den både i skrift og tale:

Lars Løkke:

Vi har ingen planer om at skære i kontanthjælpen, skære i dagpengene, skære i førtidspensionen, og det understreger jeg lige, fordi mine gode venner i Socialdemokratiet bliver ved med at bruge penge på at sprede den løgnagtige påstand“.

Interviewer:

Så du vil garantere, at der ikke er nogen, der bliver skåret i kontanthjælpen med jeres moderne kontanthjælpsloft?

Lars Løkke:

Ikke i selve det, der hedder kontanthjælpsydelsen. Nej“.

Godt, så. Lars Løkke må sidenhen have bidt sig eftertrykkeligt i tungen. Af to årsager:

  1. Han begår et klokkeklart løftebrud.
  2. Det var et ufattelig ilde valgt tidspunkt at beskylde Socialdemokratiet for at lyve.

Okay. Hvis der gøres status her, så er Venstre ikke specielt godt i vej med deres kontanthjælpsloft. Til gengæld er de “ret sikre på”, at det dog rent beskæftigelsesøkonomisk giver god mening.

Men… Kontanthjælpsloftet virker ikke

I valgkampen blev formålet med kontanthjælpsloftet nævnt lige så ofte som kontanthjælpsloftet selv: “Det skal kunne betale sig at arbejde“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Den bliver imidlertid diskvalificeret det samme: Ifølge Dansk Statistik er der omkring 175.000 kontanthjælpsmodtagere, hvoraf cirka 25.000 bliver direkte berørt af kontanthjælpsloftet. Venstre selv, og en række andre, har vurderet, at kontanthjælpsloftet vil få 650! mennesker i arbejde. Eller hurtigt omregnet: En virkningsgrad på ca. 0,37%. Manglen på effekt er faktisk så grel, at beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard, selv har beskrevet kontanthjælpsloftet som uambitiøst og effekten som uimponerende. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Det fortjener simpelthen gentagelse:

Venstres egen beskæftigelsesminister har beskrevet partiets stort anlagte beskæftigelsesøkonomiske platform – den platform, Venstre har bygget op siden Landsmødet i oktober 2013 og ført hele deres valgkamp på – som “ikke imponerende” og “uambitiøs”.

Hvad mere er, så viser en række beregninger fra Finansministeriet, at der om 7 år kun vil være 50 kontanthjælpsmodtagere, som vil have en økonomisk gevinst på mindre end 1.000 kr. om måneden ved at tage et lavtlønsarbejde (eksemplet, Venstre brugte gennem hele valgkampen). Tallet er lige nu omkring 1800. Sagt jordnært: Løkke og Venstre lancerer en storstilet jobreform for at løse et problem, der allerede nu er meget begrænset, og som i løbet af relativt få år ville være forsvundet. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Formålet med kontanthjælpsloftet er altså øjensynligt ikke at få flere mennesker i arbejde – eller rettere: Hvis det vitterligt er formålet, så er Venstre pinligt uskarpe i deres valg af beskæftigelsesøkonomiske styringsredskaber.

Og det leder videre til et centralt spørgsmål, som sjældent bliver stillet. Et spørgsmål om motivation: To af de større økonomiske reformer, som Venstre vil gennemføre er kontanthjælpsloftet og den bebudede sænkning af topskatten. Hvordan kan det være, at der – helt grundlæggende – opereres med en antagelse om, at dårligt stillede folk med lav indkomst bliver motiverede af færre penge, mens velstillede folk med høj indkomst bliver motiverede af flere penge?

Den antagelse går i hvert fald ikke særlig godt i spænd med undersøgelser blevet lavet på området. Her er et citat fra en analyse, som CASA har udarbejdet sammen EAPN (European Anti-Poverty Network):

Fattigdom kan i sig selv være en forhindring mod at komme i arbejde. Det kan måske lyde mærkeligt for folk, der ikke selv har oplevet fattigdom, men forskningen i forbindelse med indføring af lave ydelser i 00’erne – starthjælp osv. – viste at de lave ydelser ikke motiverede til arbejde, men fører til opgivelse og apati (Ejrnæs mfl. 2010). Nogle kommer i arbejde i perioder, men årsagerne til kontanthjælp er ofte sygdom og sociale problemer. Lave ydelser helbreder ikke sygdomme og løser ikke sociale vanskeligheder“. (Kilde)

Forskningen, der bliver refereret til, er en større analyserække udført i et samarbejde mellem Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Aalborg Universitet og CASA. Det er en del af et forskningsprojekt med titlen: “Konsekvenser af at have de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag“, som forskergrupperne udfører for Rådet for Socialt Udsatte. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Forskningsprojektet har strukket sig fra 2008-2011 og har undersøgt de økonomiske og sociale virkninger af, at Venstre i 2002 første gang indførte kontanthjælpsloftet sammen med “introduktionsydelse og starthjælp, nedsættelse af kontanthjælpen efter seks måneder […] samt 300/450-timers reglen“. (Kilde)

Konklusionerne er utvetydige: De laveste ydelser bidrager meget ringe til, at folk kommer i arbejde. Faktisk opstår den modsatte effekt. Folk på kontanthjælp har typisk sociale problemer i forvejen, og de reducerede ydelser gør, at problemerne forværres, og at de fastholdes på overførselsindkomst. (Kilde)

Okay. Så problemet, Venstre vil løse, er forsvindende. Det værktøj, de vil bruge, virker ikke rent beskæftigelsesøkonomisk. Og undersøgelser viser, at værktøjet heller ikke virkede, da de brugte det sidste gang.

Det må man alligevel give Venstre: Når de rammer ved siden af, så gør de det ordentligt. Men mon ikke regeringen i det mindste kan finde ud af at bruge de penge, som deres moderne kontanthjælpsloft har sparet på overførselsbudgettet?

Opsummering

Det kan gøres kort, men så man må tage sig til hovedet:

  • Venstre bruger hele deres valgkamp på at ville løse et problem, som er begrænset og forsvindende.
  • De gennemfører valgkampen uden at fortælle, hvordan de egentlig vil løse problemet.
  • Efter valget bruger Venstre et værktøj, der ikke virker – som heller ikke virkede, da de sidste gang var i regering – og som af egen beskæftigelsesminister beskrives som “uambitiøst” og “ikke imponerende”.
  • De begår et klokkeklart løftebrud i processen.
  • Og de ender med at gennemføre et politisk projekt, som i høj grad går ud over børn.

Det må være selve definitionen af, hvordan man kombinerer politisk inkompetence med rænkespil. Så det er vel i grunden ikke så underligt, at Venstre ikke ville afsløre kontanthjælpsloftets indhold, før de sad i ministerkontorerne.

Finanslov for fjolser – Del 1: Toppen af isbjerget

Forside fl 2015
Der er altid nuancer. Venstres Finanslovsforslag 2016. (Kilde)

Den 29. september 2015 offentligjorde Venstre deres længe ventede, længe frygtede forslag til en ny finanslov for 2016. Finansloven er ca. 3.300 sider lang og fordeler rundt 660 mia. kr. Derfor bliver langt de fleste tiltag formidlet i overskrifter, som fortæller en historie om Venstres ambitioner for Danmark. De overskrifter har Danmarks Radio søgt at sammenfatte:

12063410_1045470982170092_5728452538064638191_n

Grafikken fortæller dog ikke hele historien. Langt fra. Der er faktisk to historier, den ikke fortæller. Der er en historie, som er toppen af isbjerget. En umiddelbar kradsen i overskrifternes overflade. Det er emnet i denne kronik. Så er der historien om det, der ligger under overfladen, som kun kan fremdrages ved at dykke ned i Finanslovsforslagets 3.300 sider. Det er emnet i den næste kronik: Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen.

Forstå Finansloven

Finansloven er lidt som en pengekasse. Når virksomheder og borgere betaler skat eller afgifter, som kommer der penge i kassen. De penge bliver brugt på at holde vores fælles samfund kørende. Ting som: At vi har veje at køre på. Storebæltsbroen. At vi kan komme på hospitalet, hvis vi er syge. At folk kan få sygedagpenge, folkepension, førtidspension, dagpenge og så videre. At der er vuggestuer, børnehaver og skoler. At der bliver brugt penge på miljøarbejde, forbedring af børns vilkår, kultur.

I korte træk er det regeringen, altså Venstre alene – og især finansminister Claus Hjort Frederiksen – som lægger op til, hvad vi som samfund skal bruge pengene på. Det oplæg hedder et finanslovsforslag. Forslaget skal forhandles på plads af politiske med- og modspillere, som alle har egen opfattelse af, hvordan midlerne skal prioriteres. Hvis en regering er sikker på at have flertal til finanslovsforslaget, så kommer forhandlingen på tværs af de politiske blokke mest til at være et skuespil – som det var tilfældet under VK-regeringen i 2001-2011.

Når regeringen er tilstrækkelig overbevist om, at finansloven er forhandlet på plads, så bliver forslaget behandlet i Folketinget (og i en masse udvalg). Afslutningsvis stemmer Folketinget om forslaget, og hvis det bliver vedtaget, så bliver det til Danmarks Finanslov indtil året efter, hvor man gør det samme igen.

Hvis en regering ikke kan få flertal til deres Finanslov, så skal de gå af eller udskrive nyt valg. Kun to gange, i 1929 og 1983, er en finanslov blevet forkastet. Derfor er det glimrende for Venstre, at det nyligt annoncerede “moderne kontanthjælpsloft” og den lovede sænkning af topskatten ikke er med i finanslovsforslaget. Både DF og Socialdemokraterne har nemlig meldt klart ud, at de ikke vil være med til at putte flere skattekroner i lommen på de rigeste. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Toppen af isbjerget – Hak i overfladen

Som alle andre regeringer, der lige har overtaget magten, så har Venstre gjort et stort nummer ud af, at den tidligere SR-regering skulle have været liberale med sandheden om Danmarks økonomiske tilstand. At situationen er helt forfærdelig, og at Danmark var direkte på vej mod et økonomisk kollaps, før Venstre overtog roret. Det sker til trods for følgende mærkværdighed:

  1. Da Venstre og Konservative (og DF) havde magten i 2001-2011 fik Danmark et påbud fra EU om at forbedre de offentlige finanser, fordi underskuddet var blevet for stort.
  2. I løbet af de fire år, hvor S, R og (SF) var i regering, blev de offentlige finanser forbedret så meget, at EU ophævede påbuddet. (Kilde)(Kilde)
  3. Faktisk kunne Dansk Statistik ca. 2 måneder før valget dokumentere, at SR-regeringen efterlod Danmark med det største offentlige overskud på de offentlige finanser – i hele EU. (Kilde).

Men, altså. Venstre er ret sikre på, at det står helt forfærdeligt til…

Det er et kedsommeligt og gennemskueligt spin, men det skal siges. Overvej alternativet – at en nyvalgt regering i stedet gik ud og sagde: “De har sgu egentlig gjort det meget godt, den tidligere regering. Vi har såmænd ikke tænkt os at ændre det helt store. Faktisk var der slet ikke nogen god grund til, at regeringsmagten skiftede!“. Godt, så.

Der skal altså bruges et springbræt til at foretage ændringer. I Venstres tilfælde handler finanslovsforslaget helt grundlæggende om at frigøre penge, som de kan bruge på noget andet. De har derfor udpeget en række områder, hvor de vil skære ned sammenlignet med finansloven for 2015. Altså, sammenlignet med, hvad SR-regeringen prioriterede at bruge penge på.

Det opnår Venstre ved:

  1. Forringelse af den offentlige transport.
  2. Forringelse af kulturområdet.
  3. Forringelse af uddannelsesområdet.
  4. Forringelse af bistand til lande i nød (midt i verdenshistoriens næststørste flygtningekrise, kun overgået af 2. verdenskrig).
  5. Forringelse af indsatsen indenfor forskning.
  6. Forringelse af levevilkårene for pensionister.
  7. Forringelse af indsatsen for at få kontanthjælpsmodtagere tilbage på arbejdsmarkedet.
  8. Forringelse af levevilkår for udsatte børn og unge.
  9. Forringelse af tilsynet med virksomheders rammevilkår.
  10. Forringelse af indsatsen i forhold til miljøforbedringer og grøn omstilling. Læg i øvrigt mærke til, hvordan Venstre meget behændigt omtaler nedskæringer på miljøområdet som “budgetforbedringer” (Se mere her). (Kilde)

Der er altså tale om nedskæringer og forringelser på en lang række velfærdsområder, og der bliver især taget penge fra mennesker som i forvejen er svage: Pensionister, flygtninge, mennesker uden arbejde samt udsatte børn og unge. Så langt, så dårligt. De mange forringelser skaber et økonomisk råderum på godt og vel 6,7 mia. kr., og de kan bruges til andre formål:

Det skal være billigere for virksomheder at forurene (afskaffelse af NOx-afgift)

NOx er en samlebetegnelse nitrogenoxid og nitrogendioxid, NO og NO2. Ved stort set alle former for forbrænding udledes NO. Når det slipper ud i atmosfæren, så reagerer det med ozon og oxiderer. Det skaber NO2, nitrogendioxid – også kaldet kvælstofdioxid.

NO2 har nogle trælse egenskaber, som gør det sundhedsskadeligt for mennesker. Det sætter sig i lungevævet, reducerer lungefunktionen og resulterer i forskellige former for luftvejssygdomme og lungeinfektioner. Samtidig har det en række negative miljøeffekter som syreregn og følgelig forsuring. Men hvad betyder et par døde fisk og lidt hygge-skovdød, egentlig? (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Virksomheder har betalt NOx-afgift og har på den måde været økonomisk ansvarlige for egen forurening. Det synes Venstre er en dårlig idé. I deres øjne skal det være billigere og mere frit for virksomheder at forurene. Det koster skatteyderne 240 mio. kr. om året – altså, udover de ekstra udgifter, som en potentielt øget forurening og en forøgelse af miljø- og sundhedsskadelige effekter vil medføre.

Flere penge til folk, der ejer aktier (aktieavancebeskatning reduceres fra 42% til 15% ved overdragelse af aktier til erhvervsdrivende fonde)

Det koster skatteyderne 360 mio. kr. hvert år at gennemføre den ændring. Og uden at kende meget til aktiehandel blandt hjemløse, pensionister, studerende og øvrige lavindkomstgrupper, så antages det forsigtigt, at der her er tale om et tiltag, som gavner virksomheder og de mere velhavende grupper i samfundet. (Kilde)

Flere penge til arvinger af virksomheder (lempet beskatning ved virksomhedsoverdragelse)

SR-regeringen lukkede et juridisk skattesmuthul, som tillod virksomhedsarvinger at slippe billigt i skat ved overtagelse af deres erhversarvestykker. Det smuthul genåbner Venstre nu, hvilket koster skatteyderne i omegnen af 600 mio. kr. om året. (Kilde)

Flere penge til virksomheder generelt (øvrig erhvervsbeskatningsreform)

Der gennemføres en række øvrige lempelser af den skat, som virksomheder betaler. Et af forslagene knytter sig f.eks. til beskatning af hovedaktionærer. Ændringen koster skatteyderne 210 mio. kr. om året. (Kilde)(Kilde)

Flere penge til sundheds- og ældreområdet (2,4 mia. kr. i øget bevilling)

Det lyder fornemt. Og det er – ikke uden grund – det tiltag, som Venstre ønsker størst opmærksomhed omkring. Det lyder jo næsten for godt til at være sandt: En statsminister, som er notorisk kendt for at forgylde og favorisere privathospitaler, vil nu give flere penge til det offentlige sundhedsvæsen!?

Det er fordi, det er for godt til at være sandt. Denne bevilling, denne overskrift, dækker således over den største fordrejning af sandheden i Venstres finanslovsforslag, og ekstrabevillingen til sundhedsområdet er således det primære fokus i næste kronik: Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen. Indtil da gøres blot opmærksom på to ting:

1) På et generelt niveau vil den nyligt indgåede aftale mellem Regeringen og KL om kommuernes økonomi betyde, at kommunerne skal spare ca. 1% af deres årlige ydelsesbudget hvert år frem til 2019. Det betyder , at kommunerne i 2016 alene skal spare ca. 2 mia. kr. på velfærdsydelser som ældrepleje, handicappleje, børneinstitutioner med videre. (Kilde)(Kilde).

2) Helt konkret har Venstre brugt kommuneaftalen til at fjerne den såkaldte ældremilliard fra netop sundheds- og ældreområdet (Kilde) – jævnfør denne detalje i Venstres finanslovsforslag:

Finanslov ældre
Konto 16650510 i Venstres finanslovsforslag 2016. (Kilde).

Flere penge til landbruget (75 mio. kr. til fødevare- og landbrugsinitiativer)

Det er næppe overraskende, men landbrug er altså et af de få områder, hvor det er en god ting at øge den offentlige forsørgelse. (Kilde)

Flere penge til forbedringer på boliger (BoligjobOrdningen)

BoligjobOrdningen handler om give øget skattefradrag til folk, som hyrer håndværkere til at udføre arbejde på deres bolig; populært kaldet håndværkerfradraget. På den måde er der tale om en sænkning af marginalskatten – skatten på den sidst tjente krone. Ordningen skal fremover anvendes til boligforbedringer med et klimaforbedrende sigte, hvilket har medført kritik fra Dansk Industri, der formentlig er den mest magtfulde højrefløjs-lobbyorganisation. De er bekymrede for, at miljøperspektivet vil medføre konkurrenceforvridning og lægger i stedet op til, at der i stedet blot gennemføres en generel sænkning af topskatten. (Kilde).

Flere penge til vækst (150 mio. kr. til vækst i Danmark)

Denne pose penge afsættes i anerkendelse af, at Danmark er på vej ind i et økonomisk opsving. Midlerne skal sikre, at Danmarks yderområder får del i opsvinget. (Kilde). Var man nu lidt nævenyttig, så ville man spørge: Hvis Danmark – nu hvor Venstre lige har fået overdraget tøjlerne – er på vej ind i et økonomisk opsving, er det så en bevægelse, som SR-regeringen har skabt over de seneste 4 år ved at styre landet sikkert gennem den økonomiske krise, som VK-regeringens finanspolitik i 2001-20011 var med til at forværre for Danmark? (Kilde).

Og til sidst: Lige lidt flere penge til virksomhederne (Afskaffelse af reklameafgift)

Reklameafgiften havde oprindeligt et miljøforbedrende sigte rettet mod at nedbringe ressourceforbrug til reklamemateriale. Annulleringen af afgiften koster skatteyderne 180 mio. kr. I al rimelighed skal nævnes, at den tidligere regering også havde barslet med en annullering af den pågældende afgift. (Kilde)

Sammenfatning af isbjergets top

Der er ikke nogen god måde at udlægge det på. Hvis Venstre får flertal til sit forslag, så er der tale tale om en Finanslov, som i uset grad tager fra fattige og giver til rige. Man tager penge fra pensionister, udsatte børn, unge og familier samt fra arbejdssøgende og flygtninge – og de penge giver man til virksomheder, aktionærer og virksomhedsarvinger. Det er en finanslov, som er designet til at øge skellet mellem samfundets stærke og svage.

Det er en samtidig en finanslov, som er skabt til at være tilbageskuende og forværre fremtidens muligheder. Der bliver taget penge fra grøn omstilling, forskning, kulturel udvikling og uddannelse – og de penge bliver brugt på landbruget og på at gøre det lettere og billigere for virksomheder at forurene og øge deres ressourceforbrug.

Afslutningsvis er det en finanslov, som lægger op til, at der bliver brugt flere penge på sundhedsområdet. Det er løftestangen, der skal få Venstres finanslovsforslag til at lugte bare en smule af medmenneskelighed. Men som næste kronik, Finanslov for fjolser – Del 2: Under overfladen, vil vise, så gemmer denne del af finanslovsforslaget på en række ubehageligheder, som ikke kommer frem, hvis man kun læser overskriften “2,4 mia. kr. til sundhedsområdet”. Og det er ikke det eneste område, hvor Venstre nok ville foretrække, at man bare holdt sig til overskriften. Som oplæg til næste kronik vises et lille udsnit fra Venstres forslag til finanslov:

InnovationBil

Det kan vel ikke være rigtigt? At Venstre rundhåndet giver pengegaver til de allerede etablerede virksomheder og landbruget – dem med hovedaktionærer, store reklamebudgetter og miljøforurenende produktion, mens hjælpen til de unge, entreprenørerne, de nyskabende, de innovative skal skæres ned til en tredjedel?

Venstres Finanslovsforslag 2016: Forringelse af fremtidens muligheder som betaling til fortidens syndere.