Kategoriarkiv: Cirkulær økonomi

Grøn omstilling skaber jobs og bæredygtig vækst – Venstre vil hellere skære ned

SONY DSC
(Kilde)

Flygtningekrisen har med al ret en meget fremtrædende plads i mediebilledet. Men når noget har så stor bevågenhed, så bliver det ofte udnyttet som distraktion af visse regeringspartier til at komme med udmeldinger, der under andre omstændigheder ville have været skabt langt større modvind og kritik. Og det er præcis, hvad Venstre har brugt flygtningekrisen til med en regulær åreladning af Miljø-, Klima- og Naturområdet.

I ly af flygtningekrisen er det således kommet frem, at Venstre vil:

  • Annullere SR-regeringens målsætning om reduktion af CO2 på 40% i 2020.
  • Annulere SR-regeringens målsætning om 100% omstilling til vedvarende energi i 2050.
  • Annullere SR-regeringens målsætning om udfasning af kul i kraftværker.
  • Annullere SR-regeringens målsætning om reduktion af luftforurening i byer gennem forbedring af kollektiv trafik.
  • Nedlægge Grønt Innovationsforum, som blev oprettet i samarbejde mellem SR-regeringen og erhvervslivet for at fremme grøn omstilling i virksomheder.
  • Annullere målsætningen om fordobling af økologiske arealer.
  • Annullere målsætningen om genanvendelse af 50% af affald fra husholdninger (Interessant, set i lyset af kravet om 50% genanvendelse af alt husholdningsaffald i EUs Affaldsrammedirektiv, Artikel 11, stk 2a (Kilde).
  • Annullere målsætningen om 50% el fra vindkraft i 2020.

En kort pause til stille refleksion om, at der ikke rigtig er nogen forskel på rød og blå blok mere.

Således forfriskede…

  • Tilbagerulle Klimapuljen for 2016-2017 på 162 mio. kr., der blev vedtaget som en del af Finanslov 2015.
  • Tilbagerulle for 50 mio. kr. tiltag fra SR-regeringens ressourcestrategi vedrørende affald og genanvendelse.
  • Annullere puljen “Grønne Ildsjæle” på 10 mio. kr., som bliver brugt til lokale, grønne omstillingsprojekter.
  • Skære i en pulje til grønne omstillingsprojekter, der sigter på at få arbejdssøgende ind på arbejdsmarkedet.
  • Skære i en pulje til grønne partnerskaber, som skal sikre naturforbedringer (Netop den pulje var i øvrigt en del af Grøn Vækst-aftalen fra 2009, som blandt andre Venstre indgik).
  • Spare 92,3 mio. kr. på Naturplan Danmark. (Kilde)(Kilde)(Kilde)

Fortrolige notater afslører forventning om hård kritik af nedskæringerne

En stor del af oplysningerne om de ovennævnte annulleringer, tilbagerulninger og nedskæringer stammer fra to fortrolige notater udarbejdet af Finansministeriet, som Information har fået fat i.

De to notater – “Tilbagerulning af FL15 klimapulje” og “Nedskalering af øvrige grønne indsatser” – afslører, at Venstre forventer hård kritik af de planlagte nedskæringer.

Et af de konkrete klimaprojekter, som vil blive skåret væk, når sparekniven svinges, er klima- og naturgenopretningsprojektet i Store Åmose, der har været genstand for en del opmærksomhed i medier og hos interesseorganisationer. Og med god grund: Der er allokeret 45 mio. kr. til projektet, blandt andet med sigte på at reducere udledningen af drivhusgasser (altså CO2, Methan, N2O og CFC) med op til 10.000 tons CO2-ækvivalenter/år fra landbrugsjord (Kilde).  I notatet fremgår det:

F.eks. klimaprojekt i St. Åmose er et højprofileret klimatiltag, og det dermed kan medføre politisk bevågenhed, såfremt det besluttes at tilbagerulle initiativet“.

Bevågenhed? Spændende formulering. Det udtrykkes dog tydeligere:

En tilbagerulning kan afstedkomme kritik fra en række aktører, herunder landbruget, der med klimatiltagene på FL15 har forventning om at modtage tilskud til allerede igangsatte eller forventede kommende projekter mv […] Der kan også komme kritik af, at klimamankoen øges“.

Det fremgår altså, at Venstre – i forhold til stort set alle de planlagte tiltag – forventer, at en række forskellige aktører vil synes, at der tale om nogle svært dårlige dispositioner. Nedskæringen i Naturplan Danmark er ingen undtagelse. Om den lyder det:

Særlig ved en omfattende tilbagerulning må der forventes politisk opmærksomhed

Det var da i grunden et ganske heldigt sammentræf, at de oplysninger kom frem her midt i flygtningekrisen. Venstres massakre på miljøområdet er dog ikke gået helt ubemærket hen, og det har, som forventet, resulteret i kritik fra en række aktører. Og ikke blot fra oppositionspartier som Enhedslisten og Alternativet eller  miljøinteresseorganisationer som Det Økologiske Råd, DN og WWF – der i øvrigt omtaler Venstres udspil som en Kamikaze-politik – men også fra erhvervslivet og Venstres politiske medspillere. Konservatives Klima- og Miljøordfører, Mette Abilgaard (K) siger:

Det er godt nok deprimerende læsning. Det vidner i den grad om en regering, som ikke har nogen ambitioner på det her område, og som ikke ønsker en grøn omstilling. Selvfølgelig kan vi se på, om der er enkelte initiativer, hvor vi kan bruge pengene bedre. Det er vi altid åbne over for, men det her ligner bare en helt systematisk slagtning af området“. (Kilde)(Kilde)(Kilde)(Kilde)

Heldigvis for Venstre har de i energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt fået en mand, der lader til at være enten faktaresistent eller blot ligeglad. Da han bliver spurgt om de pågældende nedskæringer, udtaler han blandt andet:

Danmark er et foregangsland inden for grøn omstilling. Vi har ikke noget at være flove over. Vi vil fortsat være blandt de lande i verden, der har den mest ambitiøse klima- og energipolitik“. (Kilde).

lars chr. lilleholt11
Lars Chr. Lilleholt (Kilde)

Finansminsteriet fulgte dog en lidt anden linje, da Grønt Innovationsforum blev nedlagt:

Dets opgaver mv. bærer præg af, at man ønskede inspiration til en meget vidtgående grøn omstilling, og formålet vurderes således ikke at være i overensstemmelse med regeringsgrundlagets ambition om ’grøn realisme’“. (Kilde).

Modstridende meldinger er næppe overraskende, og det er i grunden også ligegyldigt. Hvis der reelt var den mindste smule at trække tov om mellem Finansministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, så vil det – i en Venstre-regering – være lige så lidt overraskende, hvem der vinder den tovtrækning. Og man behøver ikke kigge længere end til det 40 sider lange Regeringsgrundlag – og de samfulde 465 ord miljøpolitikken fylder – for at vide, hvor ambitiøs Danmarks indsats på miljøområdet kommer til at være under Venstre. (Kilde)

Venstre halter når der skal handles

Godt. Så lad os kigge lidt på Danmark og grøn realisme (især vigtigt, hvis du er glad for din smartphone).

39 år, 21 år, 20 år og 19 år. Det er forsyningshorisonterne på Kobber, Zink, Tin, Bly og Indium. Altså, som i: Så er der ikke mere tilbage på hele jordkloden. Sammen med en række øvrige sjældne metaller og jordarter udgør de væsentlige dele af al den elektronik, de fleste af os ikke længere kan undvære. F.eks. Smartphones, bærbare computere, en række el-installationer på biler etc. (Kilde)(Kilde)

Hvad mere er: For en række af disse sjældne ressourcer er der en ekstrem koncentration. Lande som Kina, Rusland og Marokko er rigtig heldigt stillet, mens vi andre har udsigten til – om 40 år – at skulle betale 25.000 kr. og vores førstefødte for den nyeste Iphone. (Indrømmet: Det med de 25.000 kr. og den førstefødte er ikke faktatjekket).

Det lyder godt gammeldags træls, men det er dog en frydefuldt ironisk tanke, hvis osteklokke-fremmedfjendske Danmark skal gå tiggergang hos Marokko (sidder på halvdelen af verdens phosphorressourcer og vurderes at være eneleverandør indenfor 50 år) for at få næringsstoffer til dansk landbrugs overlevelse (Kilde).

Og det er ikke de eneste områder, der er i problemer. Forsyningshorisonten for olie vurderes så lavt som 20 år, for kul ca. 200 år. Energiområdet er med andre ord omstillingsparat, så det forslår. Og solceller på parcelhustaget er ikke nok. Så hvis man gerne vil hurtigt på arbejde, så er det tid til at se sig om efter en el-bil. Altså, hvis den el, som bilen kører på, er produceret ved energiudnyttelse af affald. Ellers er man lige langt (Kilde)(Kilde).

Så når forsyningshorisonterne ser ud som de gør, så bliver det pludselig vigtigt, at man bevæger sig væk fra “brug-og-smid-væk”-kulturen. Men, hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng?

Danmark er det land i EU, der producerer mest affald er indbygger. Hver dansker producerer i gennemsnit 747 kg. affald om året (668 kg. i 2012), mens den gennemsnitlige EU-borger producerer 481 kg. affald. Tallene kan variere efter opgørelsesmetode, men der hersker ingen tvivl om, at Danmark hører til den absolutte top, når det kommer til at producere affald. Og det er endda til trods for, at Danmark ligger langt bag førerfeltet, når det kommer til genanvendelse. Lande som Slovenien, Østrig, Tyskland, Schweiz, Sverige, Belgien og Irland genanvender alle mellem 33%-55% af deres samlede affaldsmængder, mens Danmark er nede på 28%. (Kilde)(Kilde)

Danmark er samtidig det land, hvor klimabelastningen per indbygger  er den 4. største i verden, kun overgået af de tre hovedrige oliestater Kuwait, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater. Især Danmarks store import af soya til dyrefoder i landbruget vejer tungt, fordi det resulterer i massiv skovrydning. Faktisk er danskernes belastning af jordkloden så stor, at hvis alle i verden skulle have samme forbrug som danskerne, så ville det kræve 4 jordkloder. (Kilde)(Kilde)

Så hvad er grøn realisme? Tjah… hvis man har bare den mindste ambition om, at vores børn og børnebørn skal have en nogenlunde velfungerende klode at leve på – og med mindre man gerne vil være ressourceafhængige af lande som Rusland, Kina og Marokko – så er det at få sat skub i den grønne omstilling i en fart.

Grøn omstilling virker

Der findes en række eksempler på, at grøn omstilling og cirkulær økonomi virker. Cirkulær økonomi er, meget kort fortalt, et udtryk for, at man skaber vækst og industrielle fordele ved at skabe lukkede kredsløb til genbrug af materialer.

I Choisy-Le-Roi, Frankrig, ligger en Renault-fabrik, der producerer reservedele til biler. Fabrikken har gennem flere år gennemført grønne omstillinger ved at indsamle brugte autodele, som genfremstilles. Det vil sige, at de oparbejdes til at kunne bruges igen. De genfremstillede reservedele er af høj kvalitet og bliver solgt med samme garanti som nye reservedele – men koster kun mellem 30-50% af reservedelenes nypris.

Til hver genfremstillet reservedel bruges 80% mindre energi, 88% mindre vand, 92% færre kemikalier og produceres 70% mindre affald, end når der skal fremstilles en ny reservedel. Samtidig har den grønne omstilling resulteret i, at fabrikken ikke længere har udgifter med at sende affald til deponi, fordi alt genbruges eller genanvendes. På den måde beskæftiger fabrikken 325 ansatte og omsætter for 100 millioner euro. (Kilde)

Og man behøver ikke engang kigge længere end til Kalundborg for at finde eksempler på, at grøn omstilling og cirkulær økonomi virker. Her findes Kalundborg Symbiosecenter, som er et samarbejde mellem en række virksomheder og offentlige myndigheder. Formålet er at skabe lukkede materialekredsløb, så de involverede virksomheder kan genanvende hinandens brugte materialer.

Materialekredsløbet i Kalundborg Symbiose. (Kilde)

Samarbejdet har ikke blot skabt markante økonomiske besparelser for virksomhederne, der har haft reducerede udgifter til materialer, men det har også resulteret i store miljøforbedringer, som f.eks. recirkulationen af mere end 3.000.000 m3 vand, og at 150.000 tons gær har erstattet CO2-tunge soyaproteiner i foder til grise. (Kilde)(Kilde)

Og de eksempler er to blandt mange. På ellenmacarthurfoundation.org kan man se en række af cases, som illustrerer, at grøn omstilling og cirkulær økonomi ikke blot skaber miljøforbedringer, men også jobs og vækst.

Det underbygges i en omfattende analyse udarbejdet af 3Fs Grønne Tænketank, som består af en række erhvervsfolk og forskere. Med analysen “Grøn Omstilling – Vejen til nye job og bedre klima” undersøges det, hvilke effekter grøn omstilling vil have på jobskabelsen. Analysen behandler grøn omstilling indenfor områderne: Affald og ressourcer, fjernvarme, vandteknologi, bioøkonomi, energirenovering og vindenergi.

Analysen konkluderer, at der på de områder kan skabes 15.000 permanente stillinger, og op til 58.000 midlertidige stillinger i forbindelse med de indledende faser, hvor projekterne implementeres. (Kilde)(Kilde)

Men Venstre vil hellere skære ned.